Annonce
Debat

Læserbre: Udligning - ikke et spørgsmål om dem og os

Lars Kirkegaard Christiansen har skrevet følgende læserbrev.

Debat: Det er rigtig ærgerligt, hvis debatten om kommunal udligning bliver en kamp mellem dem og os. Man må kunne se, at samfundet hele tiden ændrer sig, og man må lave nogle tiltag som stabiliserer økonomien. Markedskræfternes frie spil medfører en usund økonomisk logik.

I gamle dage havde hvert sogn de fleste ting som købmand og mejeri med videre, og de betalte skat der, hvor de virkede. I dag er det landsdækkende forretninger, virksomheder, banker med mere, som har hovedsæde i de største byer, og betaler skat der. De højest lønnede medarbejdere arbejder i de største byer. Det ses blandt andet på huspriserne. Lige så meget de stiger i de store byer, ligeså meget falder de i de små byer, Det er også omfordeling, som sender en masse negative signaler, som for eksempel, at det er for dumt at investere udenfor de store byer, og ATP og pensionspenge, som vi alle har sparet op til, bruges i de største byer. Værdien af flere offentlige ansatte i hovedstaden skønnes at være 30 milliarder kroner, hvoraf der omfordeles 13 milliarder i udlignings reformen. Der er nogle borgmestre i Københavns området utilfredse med, jeg mener de skal være glade for det, for det er med til at holde hele landet i gang og i sidste ende sikre et højt aktivitets niveau i hovedstaden.

Hvis man forestillede sig, at Norge var en del af det danske kongerige med al det olie, de har, ville der være meget store investeringer i København. De ville være meget dygtige og foretagsomme, men der er ingen her til lands som ville give så meget i støtte til for eksempel mælkeproduktion og andre ting, som nordmændene gør. Så der ville ikke bo ret mange folk i Norge, for hvad skal de lave der?. De kan være glade for at de er selvstændige.

Enhver storby kræver et opland. Forsvinder den bliver byen bare opland for andre større byer. Kapitalen skal nok bevæge sig ind til de store byer.

Man kunne lave hele Danmark som én kommune. Vil man ikke det må man have en udligningsordning, og efter som samfundet ændrer sig må denne tilpasses. Ideen med dette er ikke kun at lave socialpolitik, men også at sikre, at kapitalen er i bevægelse, så samfundet holdes igang.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Jeg vil også parkere helt henne ved døren

Jeg fik en lidt dum start på denne uge. Nogle af jer kender det helt sikkert. Min ellers så trofaste bil brokkede sig og kaldte med røde lamper på hjælp fra en kyndig hånd. Det kostede to dage på værkstedet og det besvær, som nu engang følger med den slags. Hver gang det sker, bliver jeg endnu mere opmærksom på, hvor afhængig jeg egentlig er af min bil. Den følelse er jeg næppe alene om i det nordvestjyske. Jovist, der går både tog og bus fra min bopæl til min arbejdsplads, men dagens mange gøremål bliver nu alligevel nemmere, hvis man selv bestemmer afgangstid og endestation. Privatbilen er unægtelig lige så svær at undvære, som den i disse klimaoplyste tider er udskældt. Og selv når den ikke er uundværlig, øger den komfort og bekvemmelighed i så høj grad, at det ligefrem bidrager til livsglæden. Tænk bare på fornøjelsen ved at kunne fragte sig i tørvejr hele vejen til destinationen. Og den ekstra glæden, hvis man ovenikøbet er heldig at finde en parkeringsplads lige ved døren. Det er da lykken, er det ikke? Jeg har tidligere underholdt med, hvordan jeg som grøn redaktør på denne avis fik ørerne i maskinen, da jeg i 2007 skrev en leder om parkeringssituationen i Holstebro. På avisens vegne talte jeg for, at der var rigeligt med parkeringspladser i byen, og at klager over manglende plads blot var et udtryk for, at bilisterne var forvente og ønskede at parkere helt henne ved døren. Og helst også med plads til traileren. Det er en holdning, som jeg gerne stod - og stadig står - på mål for, men alligevel måtte jeg nogle dage senere se min chef, daværende chefredaktør Erik Møller, skrive en leder om parkering med modsat fortegn. Han skrev om de udfordringer, som følger med, når der er rift om parkeringspladserne midt i byen. Unægtelig en anden tilgang til emnet og i reglen en irettesættelse. Min forgænger var nemlig yderst bevidst om, hvilken pris det koster byens handlende, hvis ikke kundernes magelighed imødekommes. Og jeg er helt enig med ham. Dårlige parkeringsmuligheder koster omsætning. Kunderne kører hellere et andet sted hen frem for at risikere kø og manglende plads. Men det ændrer ikke på, at vi rent faktisk er ret godt hjulpet på den front i Holstebro - og i hele Nordvestjylland for den sags skyld. Betalingsparkeringen er endnu ikke nået til vores område, og jeg har kun sjældent været ude for at måtte lede i længere tid efter en plads. Hvis jeg vel at mærke er indstillet på et gå det sidste stykke. Og det med at gå lidt længere kan meget vel blive fremtiden i Holstebro, hvis man skal tro på de forslag til en helhedsplan for Holstebros bymidte, som i denne uge blev fremlagt. Både vinderforslaget og de øvrige forslag gør op med års lappeløsninger og giver et bud på, hvordan midtbyen bør udvikles, hvis man skal gøre den attraktiv i fremtiden. Det betyder blandt andet, at mange parkeringspladser skal inddrages til bebyggelse og grønne områder. Bilerne skal - om ikke ud af byen - så ud af centrum. Det vækker helt sikkert glæde hos mange, men mon ikke det også giver anledning til bekymring her og der. Helhedsplanen for midtbyen rækker så langt ind i fremtiden, at ingen med rette kan påstå at kende behovet for privatbiler. Måske er de til den tid erstattet af moderne løsninger, som vi end ikke kan tænke os til lige nu. Så jeg er optimist. Også selv om jeg er lige så magelig og glad for min bil som enhver anden. I slutningen af 1800-tallet havde verdens storbyer udsigt til at drukne i hestemøg i takt med udviklingen. Det ændrede opfindelsen af bilen som bekendt. Så mon ikke også udviklingen sikrer, at vi kan klare os med lidt færre af de helt nære parkeringspladser i fremtiden. Alternativt kan vi jo blive tvunget ud af mageligheden.

Annonce