Annonce
Debat

Læserbre: Udligning - ikke et spørgsmål om dem og os

Lars Kirkegaard Christiansen har skrevet følgende læserbrev.

Debat: Det er rigtig ærgerligt, hvis debatten om kommunal udligning bliver en kamp mellem dem og os. Man må kunne se, at samfundet hele tiden ændrer sig, og man må lave nogle tiltag som stabiliserer økonomien. Markedskræfternes frie spil medfører en usund økonomisk logik.

I gamle dage havde hvert sogn de fleste ting som købmand og mejeri med videre, og de betalte skat der, hvor de virkede. I dag er det landsdækkende forretninger, virksomheder, banker med mere, som har hovedsæde i de største byer, og betaler skat der. De højest lønnede medarbejdere arbejder i de største byer. Det ses blandt andet på huspriserne. Lige så meget de stiger i de store byer, ligeså meget falder de i de små byer, Det er også omfordeling, som sender en masse negative signaler, som for eksempel, at det er for dumt at investere udenfor de store byer, og ATP og pensionspenge, som vi alle har sparet op til, bruges i de største byer. Værdien af flere offentlige ansatte i hovedstaden skønnes at være 30 milliarder kroner, hvoraf der omfordeles 13 milliarder i udlignings reformen. Der er nogle borgmestre i Københavns området utilfredse med, jeg mener de skal være glade for det, for det er med til at holde hele landet i gang og i sidste ende sikre et højt aktivitets niveau i hovedstaden.

Hvis man forestillede sig, at Norge var en del af det danske kongerige med al det olie, de har, ville der være meget store investeringer i København. De ville være meget dygtige og foretagsomme, men der er ingen her til lands som ville give så meget i støtte til for eksempel mælkeproduktion og andre ting, som nordmændene gør. Så der ville ikke bo ret mange folk i Norge, for hvad skal de lave der?. De kan være glade for at de er selvstændige.

Enhver storby kræver et opland. Forsvinder den bliver byen bare opland for andre større byer. Kapitalen skal nok bevæge sig ind til de store byer.

Man kunne lave hele Danmark som én kommune. Vil man ikke det må man have en udligningsordning, og efter som samfundet ændrer sig må denne tilpasses. Ideen med dette er ikke kun at lave socialpolitik, men også at sikre, at kapitalen er i bevægelse, så samfundet holdes igang.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mellem to onder

Skal man være mest glad for Politiets Efterretningstjeneste, der med en storstilet aktion onsdag anholdte 20 personer, som det mistænker for at have forsøgt at skaffe sprængstoffer og våben til brug for en ikke nærmere defineret terroraktion? Eller skal man være mere bekymret over, at der stadig findes radikale grupperinger, der bor mellem alle os andre - i det her tilfælde islamister - der er klar til at bruge terror som våben? Svaret er nok, at man både skal være glad for PET og bekymret over de radikale grupperinger. PET og Politiet får med rette megen ros for at have stoppet et muligt terrorangreb. Og som operativ chef i PET Flemming Drejer siger: "Vi skal ikke lade os kue af terror. Vi skal leve vores liv normalt". Det er naturligvis rigtigt. Men det er stadig vanskeligt ikke at vågne en anelse mere bekymret op i disse dage. Det er desværre ikke den første sag om støtte til eller forsøg på at begå islamistisk terror, som vi ser her i landet. Bemærkelsesværdigt er det dog, at den har grene ud til adskillige politikredse, og at de radikaliserede miljøer derfor ikke "kun" er et storbyfænomen. Lige så afskyelig terroren er, lige så komplekst er det at bekæmpe den, fordi den begås af fanatikere, der ganske enkelt er uden for pædagogisk rækkevidde. Gerningsmændene ønsker ofte bare at se de vestlige frihedsværdier gå op i en sky af røg fra et bombebælte. Modsvaret bliver ofte fakkeloptog og fællessang, som ingen terrorister eller fanatikere frygter - eller måske endnu værre; flere muligheder for at politiet kan overvåge os alle sammen. Senest er debatten om at brugen af kameraer med ansigtsgenkendelse dukket op, som politiet ønsker blandt andet med baggrund i terrortruslen. Ønsket er sådan set forståeligt. Og hvem vil ikke gerne forhindre terror? Men hver gang vi skærper myndighedernes mulighed for at overvåge ikke bare potentielle terrorister men os alle sammen, får vi også alle indskrænket lidt af vores frihed i forsøget på at bevare den. Terror skal naturligvis bekæmpes. Men midlerne vil altid blive valg mellem to eller flere onder.

112

Kiosk ramt af indbrud

Annonce