Annonce
Holstebro

Lærerne løber stærkere dette skoleår: Skal undervise i flere timer

Der er intet, der tyder på, at lærerne på friskoler generelt får mere tid til forberedelse og opgaverettelse end deres kolleger i folkeskolerne. Men undervisningstimetallet svinger meget fra skole til skole. Genrefoto/arkiv
Det varierer fra skole til skole, hvor mange timer lærerne skal undervise, men tendensen er klar - timetallet stiger i forhold til sidste år - trods en politisk ambition om det modsatte.

Holstebro: Det bliver ikke i år, at folkeskolelærere i Holstebro Kommune kommer ned på at undervise 750 timer om året, hvilket svarer til 25 lektioner om ugen, som ellers har været politikernes ambition siden 2015.

Tværtimod, ifølge de nye timetal, som Vestjysk Lærerforening har indhentet fra skolerne.

- Der kan være stor forskel fra skole til skole, men den generelle tendens er, at lærernes timetal stiger, siger konsulent Erland Eckerberg fra lærernes fagforening, Vestjysk Lærerforening, som dog mangler at få tal fra nogle skoler

På Skave Skole skal de otte lærere ifølge lærerforeningen i gennemsnit undervise 860 timer om året.

- Når så meget af tiden er fyldt, betyder det for en lille skole, at det kan være meget svært at finde nogle huller i løbet af dagen, hvor klassens lærere kan mødes for at samarbejde om for eksempel pædagogiske tiltag, forældremøder eller en lejrskole, siger skolelederen i Skave, Helle Brink Nielsen.

Lærerne på Mejrup skal undervise 20 timer mere end sidste år og når op på 780 timer i gennemsnit, oplyser skoleleder Tom Pedersen.

- Hvis økonomien er stram, så er lærernes undervisningtid en af de ganske få knapper, vi kan dreje på, idet 90 procent af udgifterne er lønninger. Jeg har 50 lærere, og hvis alle underviser eksempelvis én time mere om ugen, kunne vi være to lærere mindre, forklarer lederen på Mejrup Skole, der slæber rundt på en gammel gæld på cirka to millioner, som skal afvikles i løbet af fire-fem år.

Hvordan har personalet reageret på det øgede timetal?

- Der er ingen tvivl om - og vi er meget bevidste om - at vi beder de ansatte løbe hurtigere. Det kan de godt mærke, men jeg synes, at folk har taget det pænt. De kan godt forstå, at med den økonomi, vi bøvler med, er det nødvendigt, siger Tom Pedersen.

Som noget nyt har nogle af skolens lærere også fået skemalagt ”rådighedstimer” på faste ugedage. Det er timer, hvor de kan forvente at skulle være vikarer for kollegerne. Lærerne skal dog have et undervisningstillæg på 100 kroner kroner i timen, så det er "ikke markant billigere" end at benytte tilkaldevikarer udefra:

- Vi gør det primært for at hæve kvaliteten, så det er uddannede lærere, der er kendt på skolen og af børnene. Men det er også helt lavpraktisk for at kunne holde forretningen kørende. Før oplevede vi en gang i mellem, at det var svært at skaffe en cykel-vikar, fordi de jo også har aftaler med andre skoler, siger Tom Pedersen.

Annonce

Lærernes undervisningstimetal

Det årlige undervisningstimetal for en skolelærer udgøres ikke kun af den tid, læreren står bag katedret i klassen og underviser i et givent fag.

I dag benyttes "det udvidede undervisningbegreb", som man gik bort fra i 2008, men genindførte i forbindelse med skolereformen i 2013. I timetallet indregnes ud over lektioner, også al anden tid, hvor læreren er sammen med eleverne og hvor det ikke er tilsyn, for eksempel skolefester, juleafslutning, lejrskoler, museum- og virksomhedsbesøg.

I forbindelse med skolereformen regnede Kommunernes Landsforening ud, at 734 timer passede til en fuldstidsansat lærer. Overenskomstmæssigt benyttes nogenlunde samme målestok, idet et timetal på over 750 timer udløser et undervisningstillæg på 100 kroner i timen.

Kilde: Vestjysk Lærerforening.

Har differentieret forberedelsestiden

Der er intet, der tyder på, at lærerne på friskolerne generelt får mere tid til forberedelse end i folkeskolen - og også her svinger timetallet fra skole til skole.

På Holstebro Balletskole underviser en fuldtidslærer i gennemsnit 800 timer om året, og det giver ifølge skoleleder Kent Sommer ingen mukken i krogene. Her har ledelse og personale også været enige om at organisere sig på en måde, så forberedelsestiden ikke er ens for alle lektioner og dermed alle lærere.

- Vi har sat en forberedelsestid for hvert fag og for hvert klassetrin, fordi det ikke kræver lige så meget forberedelsestid at have en 3. klasse i kristendom som matematik i 10., fordi der jo i matematik også er en del efterbehandling med at rette opgaver. Derudover har alle lærere afsat et antal vikartimer på årsbasis, som bruges løbende ved sygdom og andet fravær, siger Kent Sommer fra balletskolen, der også trækker på to løse vikarer.

På Vestbyen Friskole differentierer man ikke forberedelsestiden.

- For os har alle lektioner en væsentlighed i sig, og børn på forskellige alderstrin har forskellige udfordringer. Og så kan jeg godt lide den solidariske måde, hvor vi løser en fælles opgave, siger Martin Stærmose.

På Vestbyen underviser lærerne i snit 750 timer om året og enkelte lærere har i deres skema indlagt en fast vikar-vagt, som kan være en hel arbejdsdag.

- Vi går ikke ind til en lærer, der sidder og forbereder sig og siger: Nu skal du gå ind og tage dén klasse. Så har vi andre ansatte, som vi bruger til - det kunne for eksempel være en pædagog, som har en støttetime i indskolingen, siger Martin Stærmose.

Ingen forskning på området

Struer Kommune har lavet en aftale med Vestjysk Lærerforening om 760 undervisningstimer om året. Det er udtryk for et gennemsnit, men for at det ikke skal løbe løbsk, er der sat et øvre loft på højst 780 undervisningstimer om året for hver lærer. I Lemvig ligger undervisningstiden i gennemsnit på 750 timer for skoleåret 2019/2020.

Vestjysk Lærerforening ønsker, at lærerne i alle tre nordvestjyske kommuner kommer ned på at undervise 750 timer om året.

- Men der er ingen evidens for, at elever, hvis lærere underviser 850 timer, får lavere karakterer end elever, hvis lærere underviser 750 timer?

- Jeg mener, at der er kvalitetsforrringelse ved mange lektioner, men der er ingen forskning på området. Jeg tror faktisk, at kommer man under 25 lektioner om ugen, bliver undervisningen bedre af det, siger Erland Eckerberg fra Vestjysk Lærerforening.

Annonce
Forsiden netop nu
HB

HB hentede tredje udesejr i træk

Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Erhverv

Frygt for skadedyr lukker Netto

Annonce