Annonce
Lemvig

Lærere ærgrer sig over mere undervisning

Arkivfoto: Steffen Ortmann/Scanpix
I sidste ende kan det gå ud over forberedelsen, at man i budgetforliget har aftalt længere undervisningstid for lærerne, siger fællestillidsmand

Lemvig: Begejstringen blandt folkeskolelærerne over, at budgetforliget betyder, at de skal være endnu mere i klasselokalet, er til at overse.

- Det er ikke noget, der bliver jublet over blandt lærerne. Og som udgangspunkt er vi imod, at der skal ske en stigning i undervisningstiden, siger Steen Madsen, der er fællestillidsmand for lærerne i Lemvig Kommune.

I budgetforliget, som alle seks partier i byrådet i Lemvig står bag, er der lagt op til, at lærernes arbejdstid stiger fra de nuværende årlige 750 timer til 760 timer om året.

Selv om det betyder en stigning på en kvart time om ugen, vil det ifølge Steen Madsen stadig være noget, der vil kunne mærkes blandt lærerne.

- Vores arbejdstid er ikke kun undervisningstid. Det er også blandt andet skolehjem-samtaler og kontakt til forældre, og hvis man ønsker at sætte undervisningstiden op, bliver der mindre tid til de andre opgaver, som også er vigtige i arbejdet som lærer. Til sidst er der kun ét sted, hvor man kan tage tiden fra, og det er fra vores forberedelsestid. Så det har en betydning med den ekstra undervisningstid, siger Steen Madsen.

Med den øgede undervisningstid kommer lærerne op på den samme undervisningtid, som kollegerne på folkeskolerne i Struer Kommune har. Men det er ikke nødvendigvis godt, siger Steen Madsen.

- I Struer har lærerne en lokalaftale for deres arbejdstid, som betyder, at der her er en stor gennemsigtighed for, hvordan arbejdstiden er skruet sammen både for den enkelte skoledag, men også for hele skoleåret. Vi har ikke en lokalaftale, og det er den store forskel mellem os og lærerne i Lemvig Kommune, siger Steen Madsen.

Han har dog forståelse for, at der er blevet peget på lærernes arbejdstid som ét af de steder, hvor Lemvig Kommune kan finde en besparelse på de kommende års budgetter.

- Der er ingen politikere, der går ind i politik med det ene formål at straffe folk. Der har efter alt at dømme været en overvejelse, hvor man har set på, hvor en besparelse har gjort mindst ondt, siger Steen Madsen.

Inden budgetforliget blev indgået spillede lærerforeningen i Lemvig ud med en invitation til byrådspolitikerne om, at man var interesseret i at indgå en lokalaftale om lærernes arbejdstid. Men den er ikke kommet med i årets budgetforlig.

Steen Madsen er klar over, at det tager tid at få en lokalaftale på plads, og lige nu afventer han forskellige udspil.

- En kommision vil kort før jul komme med deres anbefalinger for, hvordan arbejdstiden og lokalaftaler skal strikkes sammen, og det er muligt, at kommunen vil afvente kommisionens anbefalinger. Vi vil dog ikke afholde os fra at tale med politikerne og lave det indledende benarbejde inden kommisionens udspil for at få en lokalaftale, siger Steen Madsen.

Annonce
Der er ikke den store begejstring blandt folkeskolelærerne over udsigten til at skulle undervise mere, siger Steen Madsen, der er fællestillidsmand for lærerne i Lemvig Kommune. Arkivfoto: Benny Gade
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce