Annonce
Lemvig

Lærere ærgrer sig over mere undervisning

Arkivfoto: Steffen Ortmann/Scanpix
I sidste ende kan det gå ud over forberedelsen, at man i budgetforliget har aftalt længere undervisningstid for lærerne, siger fællestillidsmand

Lemvig: Begejstringen blandt folkeskolelærerne over, at budgetforliget betyder, at de skal være endnu mere i klasselokalet, er til at overse.

- Det er ikke noget, der bliver jublet over blandt lærerne. Og som udgangspunkt er vi imod, at der skal ske en stigning i undervisningstiden, siger Steen Madsen, der er fællestillidsmand for lærerne i Lemvig Kommune.

I budgetforliget, som alle seks partier i byrådet i Lemvig står bag, er der lagt op til, at lærernes arbejdstid stiger fra de nuværende årlige 750 timer til 760 timer om året.

Selv om det betyder en stigning på en kvart time om ugen, vil det ifølge Steen Madsen stadig være noget, der vil kunne mærkes blandt lærerne.

- Vores arbejdstid er ikke kun undervisningstid. Det er også blandt andet skolehjem-samtaler og kontakt til forældre, og hvis man ønsker at sætte undervisningstiden op, bliver der mindre tid til de andre opgaver, som også er vigtige i arbejdet som lærer. Til sidst er der kun ét sted, hvor man kan tage tiden fra, og det er fra vores forberedelsestid. Så det har en betydning med den ekstra undervisningstid, siger Steen Madsen.

Med den øgede undervisningstid kommer lærerne op på den samme undervisningtid, som kollegerne på folkeskolerne i Struer Kommune har. Men det er ikke nødvendigvis godt, siger Steen Madsen.

- I Struer har lærerne en lokalaftale for deres arbejdstid, som betyder, at der her er en stor gennemsigtighed for, hvordan arbejdstiden er skruet sammen både for den enkelte skoledag, men også for hele skoleåret. Vi har ikke en lokalaftale, og det er den store forskel mellem os og lærerne i Lemvig Kommune, siger Steen Madsen.

Han har dog forståelse for, at der er blevet peget på lærernes arbejdstid som ét af de steder, hvor Lemvig Kommune kan finde en besparelse på de kommende års budgetter.

- Der er ingen politikere, der går ind i politik med det ene formål at straffe folk. Der har efter alt at dømme været en overvejelse, hvor man har set på, hvor en besparelse har gjort mindst ondt, siger Steen Madsen.

Inden budgetforliget blev indgået spillede lærerforeningen i Lemvig ud med en invitation til byrådspolitikerne om, at man var interesseret i at indgå en lokalaftale om lærernes arbejdstid. Men den er ikke kommet med i årets budgetforlig.

Steen Madsen er klar over, at det tager tid at få en lokalaftale på plads, og lige nu afventer han forskellige udspil.

- En kommision vil kort før jul komme med deres anbefalinger for, hvordan arbejdstiden og lokalaftaler skal strikkes sammen, og det er muligt, at kommunen vil afvente kommisionens anbefalinger. Vi vil dog ikke afholde os fra at tale med politikerne og lave det indledende benarbejde inden kommisionens udspil for at få en lokalaftale, siger Steen Madsen.

Annonce
Der er ikke den store begejstring blandt folkeskolelærerne over udsigten til at skulle undervise mere, siger Steen Madsen, der er fællestillidsmand for lærerne i Lemvig Kommune. Arkivfoto: Benny Gade
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro

Her er Holstebros nye skolechef

Leder For abonnenter

Den bedste vaccination

75 år er lang tid. Det er en menneskealder - og mere skal der måske ikke til, for at glemslen om Holocausts rædsler slår igennem. I går var det 75 år siden, at russiske soldater befriede Auschwitz, og ingen længere kunne benægte det vanvid og massemord, som tyskerne havde sat i system på Europas jøder. I dag ser vi over hele Europa desværre nye angreb på jøder. Vi har set det senest i Danmark, hvor en jødisk kirkegård i Randers er blevet vandaliseret, og hvor jødiske medborgere har fået sat gule stjerner på deres postkasser. Der er naturligvis langt fra manglende respekt og hærværk fra historieløse højreradikale til nye koncentrationslejre. Men den antisemitisme, som man skulle tro, verden for evigt var blevet vaccineret mod med Anden Verdenskrig, trives desværre stadig. Det gør den i Danmark, og det gør den ude i verden. I et indlæg i nyhedsmagasinet Der Spiegel advarer den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, ligefrem om, at fornærmelser og angreb på jøder er blevet dagligdags forekommende, og at næsten hver anden jøde i Tyskland har overvejet at forlade landet. Truslen mod den jødiske befolkning kommer mange steder fra. Den kommer fra højreradikale, den kommer fra muslimer, og den er sågar tidligere også set komme fra venstrefløjen, hvor man har sympatiseret med og økonomisk støttet grupperinger, der mest af alt ønskede staten Israel opløst. I alt seks millioner jøder blev myrdet under Anden Verdenskrig. Langt de fleste i udryddelseslejre som Auschwitz, der lå i det sydlige Polen. Og når antisemitismen viser sit grimme ansigt igen, så er det ikke kun et problem for den jødiske befolkning. Den er vores alles problem. Den viser, at vi ikke lært en dyt af historien, at vi stadig er nødt til at minde om rædslerne fra koncentrationslejrene, og hvad galoperende vanvid kan føre til. 75-året for befrielsen af Auschwitz og enden på Holocaust er en glimrende lejlighed til at genfortælle historien - og minde hinanden om, at den bedste vaccination mod gentagelse af fortidens dumheder og den stigende antisemitisme er at huske fortiden.

Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

112

Stjal dåseøl og mad fra båd

Annonce