x
Annonce
Erhverv

Længere ventetid på byggetilladelse

Der er blevet længere ventetid på byggesager i Holstebro Kommune. Arkivfoto: Nils Svalebøg
En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at ventetiden på en byggesag er stigende i Holstebro Kommune. Formanden for teknik- og miljøudvalget, Klaus Flæng, vil have nedbragt ventetiden.

Holstebro: Nybyggere og virksomheder i Holstebro Kommune skal væbne sig med ekstra tålmodighed.

Det viser en ny opgørelse fra Dansk Byggeri, der har fokus på ventetiden på byggesager i landets 98 kommuner.

I 2018 var ventetiden på at få en byggesag igennem 34 dage. I 2019 var den steget til 43 dage i Holstebro Kommune.

Formanden for teknisk udvalg, Klaus Flæng (S), ærgrer sig over udviklingen, men han er ikke overrasket.

- Vi arbejder benhårdt på, at det skal blive bedre. Men vi må erkende, at sagsbunkerne har været voksende, da der er rigtig godt gang i byggeriet. 90 procent af sagerne er behæftet med fejl, så det betyder, at det tager længere tid, siger Klaus Flæng, der oplyser, at personaleudskiftning og ny lovgivning på området har givet længere ventetid.

- Vi følger udviklingen meget tæt. Det skal blive bedre. Vi har arbejdet med at forbedre indgangen til sagsbehandleren, så det fungerer bedre, siger Klaus Flæng, der godt kunne ønske sig flere ressourcer til afdelingen.

- Men det er min opgave at kæmpe for det, når der skal lægges budget. Vores ambition er at komme i den bedste tredjedel blandt kommuner i Danmark og gerne i top ti, siger udvalgsformanden.

Annonce

Midterplacering

I Midt- og Vestjylland ligger Holstebro i midterfeltet. Skive er nede på 20 dage, mens Viborg og Ikast-Brande er over 60 dage.

- Når en byggesag er fuldt oplyst, så burde den ikke ligge længere end 14 dage på kommunens bord, inden den borger eller virksomhed, der skal bygge, får et svar. Desværre er der ingen af vores midt- og vestjyske kommuner, der kan levere den service, siger Michael Nielsen, formand for Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland i en pressemeddelelse fra Dansk Byggeri.

I Midt- og Vestjylland er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for alle kommuner det seneste år steget fra 37 dage til 43 dage.

- Jeg håber, at vores midt- og vestjyske kommuner vil gøre noget ved den voksende ventetid, for det er da ærgerligt for både borgere og virksomheder, at ventetiden på at få klaret papirarbejdet bliver længere. Hvis vi skal holde gang i væksten og skabe lokale arbejdspladser, så kan vi ikke lade os bremse af langsommelig sagsbehandling, siger Michael Nielsen.

Det er ikke kun i Midt- og Vestjylland, at ventetiden på en byggetilladelse stiger. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for alle landets 98 kommuner er i løbet af det seneste år steget fra 46 dage til 50 dage.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

En drømmebolig - langt ude i skoven

Søndag ifølge

Jeg mangler et splitsekunds fred for den virus

Kan du tænke på andet end coranavirus og de spor, som det lige nu sætter i samfundet? Jeg prøver ihærdigt, men mine tanker vender hele tiden tilbage til emnet. Og hvis det ikke er mig selv, der finder det frem, sørger alle påvirkninger udefra for at gøre det. Nyheder og information er selvsagt en kilde til corona-tanker. Det samme gælder telefonsamtaler med venner og familie. Hvad ellers skulle man da tale om? Og selv en god film er i stand til at sende mine tanker i retningen af den virkelighed, jeg gerne vil glemme for en stund. Prøv at tænke over det. Du kender det sikkert også. Når jeg ser folk, der krammer hinanden på tv, tager min hjerne afstand fra det, inden fornuften når at melde sig. "Hov! Det de burde da holde afstand. Det må man da ikke gøre. Er de da rigtig kloge?" Det er bare lige en kort og flygtig tanke forankret i de nye samfundsnormer - og så tilbage til filmens normalverden. Den fiktive normal fra dengang. Dengang - før corona. Jeg er begyndt at finde en rytme i den nye virkelighed. Det er ikke nogen rar rytme, men som dagene går, begynder det her absurde teater at virke som hverdag. Det er blevet almindeligt at holde sig væk fra alt og alle. I den første uges tid nød jeg det korte splitsekund om morgenen, hvor bevidstheden om corona og elendighed ikke fandtes. Det korte glimt af bare at være til, uden at tænke over noget. Altid efterfulgt af den opgivende følelse, når virkeligheden pressede sig på. "Nå, ja - fandens. Verden er gået i stykker." Nu savner jeg det korte glimt af glemsomhed. Jeg har ikke set det nogle dage efterhånden. Jeg tolker det som om, coronasituationen er blevet normalen. Også for underbevidstheden. Det er blevet normalt ikke at have tæt kontakt til andre mennesker. Normalt ikke at kunne gøre, som man plejer. Normalt at være bekymret med god grund. Og hvor er det da skræmmende, hvor hurtigt noget helt forkert bliver normalt. Vi har bevæget os ind i denne virkelighed af flere omgange. Hver gang har vi vænnet os til nye begrænsninger. Og vi accepterer det. Stort set alle sammen. Folkestemningen gør i hvert fald. Det er naturligvis godt, når der nu er behov for netop det. Men det er altså også skræmmende, hvor hurtigt vi kaster enhver skepsis over bord og blot venter på eksperternes næste ordre. Jeg havde besluttet mig for, at denne klumme skulle handle om noget andet end coronaen. I forsøget på at skrive om noget andet, gik det op for mig, hvor ustyrligt svært det er at tvinge hjernen til andre emner. Vi har alle behov for adspredelse. Vi har behov for at tænke på noget rart - eller på slet ingenting. Nogle finder ro ved at samle puslespil, løse krydsord eller spille computer. Andre læser bøger, strikker eller graver i haven. Jeg har endnu ikke fundet frem til noget brugbart i forhold til situationen. Så jeg nøjes med at glæde mig over, at jeg trods alt ikke bor alene. Så var jeg blevet bims. Med sikkerhed. Den mentale hygiejne er udfordret lige nu. Vi har behov for glæde og for at more os. Og uanset hvor skræmmende sygdommens nøgletal, renteniveauet eller udsigterne for fremtiden bliver, skal vi huske det positive. Vi skal more os. Vi skal grine og hygge os på alle de måder, vi kan slippe afsted med at gøre det - uden at komme på kant med myndighedernes anbefalinger, naturligvis. Her på avisen drak vi en kollektiv fyraftensbajer i fredags. Det kan anbefales. Redaktionen sidder lige nu spredt på 21 adresser, så det kollektive bestod i et videomøde. Med hjælp fra vores arbejdscomputere kunne vi for en stund hygge os og skåle med de venner, vi ikke har set noget til de seneste to uger. Det er naturligvis en sølle erstatning for social kontakt, men det var rart alligevel. God søndag - trods alt.

Annonce