Annonce
Holstebro

Længere skoledage og strengere krav: Færre unge har et arbejde

Andelen af unge under 19 år i Holstebro Kommune, der har et arbejde, er i løbet af de seneste ti år faldet fra 52 procent til 42 procent. Arkivfoto: Martin Ballund
Andelen af unge med et arbejde i Holstebro Kommune er faldet i løbet af de sidste ti år. Faldet kommer blandt andet af længere skoledage, og at det er blevet sværere at finde et arbejde, hvis man er under 15 år.

Det kan nogle gange være dyrt at være ung, og det er sjældent, at SU’en rækker til det hele. Derfor har mange unge fritidsjob. Men i Holstebro Kommune er andelen af unge under 19 år, der arbejder i fritiden, faldet med cirka ti procentpoint siden 2010.

Det kan der være flere forklaringer på ifølge kommunikationsansvarlig hos Center for Boligsocial Udvikling, Philip Zacho Kuipers, der tidligere har været projektleder på undersøgelser om unges fritidsjobs.

- Folkeskolereformen har givet længere skoledage og dermed mindre tid til at arbejde i. Samtidig er arbejdsmiljøkravene til unge under 15 år i detailbranchen skrappe. Eksempelvis COOP, der står for en stor andel af fritidsjobberne, ansætter derfor primært unge fra 15 år og opefter, siger han.

Han peger derudover på at en stigende grad af automatisering har gjort nogle af de unges hænder mere overflødige.

Ifølge Danmarks Statistiks tal for 2018 havde cirka 40 procent af de unge i Holstebro Kommune et job. En af dem er 17-årige Peder Sand Sandal, der læser EUD Business og i fritiden tjener lidt ekstra skillinger som opvasker.

- Jeg har brug for pengene. Jeg har lige været på efterskole, og jeg får ikke SU, så jeg har brug for at have et arbejde, siger han.

Annonce

Mere end penge

Et fritidsjob giver ikke kun lidt ekstra mønt på lommen. Det styrker også de unge i andre sammenhænge. Blandt andet kan det være med til at sikre bedre karakterer i skolen.

- Man lærer at møde til tiden og passe sine opgaver. Det giver en større ansvarsfølelse, og den bliver taget med over i skolen. Der er også studier, der viser, at unge med fritidsjobs hurtigere begynder en ungdomsuddannelse, siger Philip Zacho Kuipers.

At et fritidsjob får en til at tage mere ansvar oplever 18-årige Simon Plougmann, der også læser EUD Business. Ved siden af studiet passer han sit fritidsjob på en gård, hvor han malker køer og hjælper med at passe dem.

- Det handler mest om at tjene ekstra penge, men jeg kan også mærke, at jeg tager mere ansvar i skolen, hvor jeg sørger for at komme til timerne i ordentlig tid og få lavet mine ting, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Ros fra politiet: Folk holder afstand

Søndag ifølge

Flere hobbybagere og færre fritidsbetjente, tak

Vi bager mere under coronakrisen. Det læste jeg forleden i en artikel, som tog afsæt i danskernes ændrede indkøbsmønstre i denne tid. Og kigger jeg på min egen husstand, kan jeg bekræfte tendensen. Men det kan altså være et tilfælde. Vores ovn afgik ved døden kort før nedlukningen af landet, og erstatningen er sådan en sag med dampdysser og specialfunktion til hævning af dej. Og det er en fornøjelse. Jeg har sågar indkøbt hulplade og bageenzymer, så jeg nu - næsten - kan konkurrere med bagerens rundstykker. Min opskrift får du i bunden af denne klumme. Engang forestillede jeg mig faktisk, at jeg skulle være bager. Jeg kunne som barn godt lide den følelse af stolthed, det gav mig, når jeg ved at blande mel, vand og gær kunne fremstille noget, der mindede om brød. Og fulgte jeg en opskrift nøje, blev det nogle gange ligefrem godt. Det var en stor tilfredsstillelse. Skulle jeg pege på en enkelt positiv ting, jeg har fået ud af de seneste ugers ekstra hjemmetid, er det bageriet. Det bidrager til hyggen og en smule til stoltheden - og det minder mig ind imellem også om, hvorfor det var helt rigtigt, at jeg ikke blev bager. Vi er nok mange, som ikke blev det, vi forestillede os engang. I dagens avis kan du læse om en, der er blevet lige det, han drømte om. I et afskedsinterview svarer den afgåede direktør for Midt- og Vestjyllands Politi, Jens Kaasgaard, på en række mere eller mindre skæve spørgsmål, som er med til at beskrive ham som menneske. Formen er måske lidt spøjs, men den virker ret godt. Vi får et godt billede af, hvad der har formet manden. Og hvis du keder dig i dit corona-hi, kan jeg klart anbefale dig at løbe spørgsmålene igennem og prøve at svare på det samme. Noget vil måske overraske dig, hvis du tør at være helt ærlig. Det var, da jeg læste den artikel, at jeg kom i tanke om, at jeg engang faktisk drømte om at blive bager. Modsat Jens Kaasgaard er jeg ikke nået langt med den drøm. Der er nok flere, der ligesom politidirektøren drømte om at få en fremtid i uniform. Og måske har kedsomheden i en coronabegrænset hverdag genskabt ambitioner hos en og anden, ligesom jeg har genfundet passion for bageriet. I hvert fald kan jeg konstatere, at der er dukket ret mange fritidspolitibetjente op på det seneste. Jeg forsøger virkelig på at se alle de positive ting, denne krise også gør ved vores samfund. Hvordan vi hjælper hinanden og støtter op om positive tiltag. Hvordan vi bidrager til at stoppe smitten ved at give køb på vores frihed. Hvordan vi generelt tilsidesætter os selv for at hjælpe helheden. Det, vi med et flot ord kalder samfundssind. Eksemplerne er mange, men nogle gange bliver samfundssindet overskygget. Eller måske er det et misforstået samfundssind, der tager over. Jeg har den seneste uge set talrige eksempler på det civile politikorps, som med egen mavefornemmelse og verdensbillede som rettesnor drager i krig mod dem, der fejler. De skyldige og alle dem, der ikke gør det godt nok. Myndighedernes officielle corona-stikkerlinje blev - heldigvis - nedlagt før den rigtig kom i drift. Men lysten til at påpege andres mangler trives alligevel. Det rigtige politi modtager en strøm af henvendelser fra folk, der er bekymrede over andres opførsel. Vi ser fingre, der peger insisterende på dem, der bærer skylden. For nogen må jo have den. Bevæger man sig ud på sociale medier - jeg anbefaler at lade være - kan man se, hvordan hobbybetjentene trives. Der bliver både anklaget, ført rettergang og dømt i den offentlige gabestok. Og det er på ingen måde kønt. For at citerer majestæten: Det synes jeg ikke, man kan være bekendt. Så hellere friske rundstykker. Du skal bruge 25 gram gær, 3 dl lunken vand, 500 gram hvedemel, 12 gram hvedesur (det er surdejspulver, red.), 10 gram bageenzymer og 12 gram salt. Hemmeligheden er i enzymerne og surdejen. Og i at ælte det hele godt på røremaskinen i 10 minutter. Form derefter 12 rundstykker. Pensl med vand, dyp i blå birkes. Lad dem hæve et lunt og fugtigt sted i 40 minutter. Bag ved 210 grader varmluft og gerne damp til de er pæne og sprøde - I min ovn tager det 13 minutter. Velbekomme.

Danmark

Live: Mette F. - Gradvis åbning af Danmark efter påske er sandsynlig men der går tid før samfundet er normalt igen

Navne

Bo er en af de 100, der må arbejde i FN i Wien: Man tænker virkelig på 'Palle alene i verden'

Annonce