Annonce
Udland

Lækket video får borgmesterkandidat i Paris til at trække sig

Lionel Bonaventure/Ritzau Scanpix
Russisk aktivist hævder at stå bag lækket video, der skal udstille hykleri i borgmesterkandidats kampagne.

En nær allieret af den franske præsident, Emmanuel Macron, har trukket sig som kandidat til borgmesterposten i Paris.

Annonce

I en kort meddelelse på fransk tv fredag siger Benjamin Griveaux, at han ikke ønsker at udsætte sin familie og sig selv for mere, "når alle angreb tillades".

En video, der angiveligt indeholder beskeder sendt fra Griveaux til en ikke identificeret kvinde, blev torsdag lækket på nettet.

Griveaux, der er gift og har to børn, betegner det lækkede materiale som "et afskyeligt angreb på mit privatliv".

Han har tidligere været regeringstalsmand og er Macrons foretrukne kandidat til borgmesterposten i den franske hovedstad. Sidste år trådte han tilbage fra en ministerpost for at kunne stille op ved lokalvalget i Paris.

I Frankrig er der en tradition for at skelne mellem politikeres privatliv og deres politiske rolle.

Derfor har både hans allierede og hans politiske modstandere reageret vredt over lækket.

Den siddende borgmester i Paris, Anne Hidalgo, opfordrer alle til at respektere privatlivets fred.

- Det her er tydeligvis ikke værdigt for den demokratiske debat, som vi kunne have, siger hun.

Heller ikke venstrefløjsleder Jean-Luc Mélenchon bryder sig om lækket.

- Vi må afvise den voyeuristiske ødelæggelse af vort lands politiske liv, skriver han på Twitter.

Også i partiet National Samling, der tidligere hed Front National, er der forargelse.

- Vi er ikke i USA, siger Sebastien Chenu fra højrefløjspartiet. Han opfordrer til at have "vandtætte" skel mellem privatliv og politisk liv.

Den russiske provokunstner Pjotr Pavlenskij, der har fået asyl i Frankrig, siger, at han har lækket videoen med Griveaux' beskeder.

Angiveligt for at udstille kandidatens "hykleri".

- Han nævner konstant familieværdier og siger, at han vil være familiernes borgmester, og han nævner altid sin kone og sine børn. Men han gør det modsatte, forklarer kunstneren i et interview med avisen Libération.

Pavlenskij har tidligere vakt opmærksomhed ved at sætte ild til en fransk bank på Bastillepladsen og til efterretningstjenesten FSB's kontor i Moskva.

/ritzau/dpa

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce