Annonce
Læserbrev

Lægemangel. Så får man endelig en god doktor, og så går han på pension

Debat: Det var lige godt satans.

Jeg går ud fra, at jeg godt må lade mine frustrationer få frit løb her i mit læserbrev.

Det var fandens at læse, at min gode doktor Hans Holmsgård i Thyborøn går på pension næste sommer.

Jeg har haft kort tid, synes jeg, jeg skiftede til ham efter utilfredshed med min tidligere læge, så får man endelig en god og venlig doktor. Og så går han på pension.

Jeg forstår ham sådan set godt, idet hans kone jo er syg. Og efter den anden doktor i Thyborøn blev ramt af sygdom, måtte Hans Holmsgård tage hans patienter og så bliver byrden for stor. Der bliver ingen fritid, kun en lang slidsom dag.

Én ting skal de alle på klinikken i Thyborøn vide, og det er, at de har været søde og rare hele vejen igennem. Bedre og mere forstående mennesker findes ikke.

Jeg vil allerede nu ønske Hans Holmsgård et rigtigt godt og fredeligt otium og håber, han tænker tilbage på undertegnede som jeg var som patient hos ham. Det har været dejligt at have ham til doktor. Vi er mange, der begræder hans ide med at stoppe.

Nu skal jeg så igen ud at finde en ny doktor. Håber det bliver en, der holder længe.

Annonce
Arkivfoto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Overskud, der ikke kan beskattes

Man skal nærmest have et hjerte af sten, hvis man ikke kan blive bare lidt glad i låget af gårsdagens historie om de 350 ældre borgere, der var til julefrokost med steg, sild, Richard Ragnvald og brune kartofler. Er man i tvivl om, hvorvidt det var en succes, der skabte glæde blandt de ældre, skal man bare se på de medfølgende fotos, der er en sand eksplosion af glæde. Deltagerne var alle "brugere" af Kær.dk, Privathjælpen og TKC Mad, der havde lavet julefrokosten for deres private kunder, der i det daglige får leveret pleje, omsorg eller mad - og som sådan kan man godt kalde det "kundepleje" og "loyalitetsopbyggende". Man kan også bare lade mundvigene vende opad og anerkende, at de ældre faktisk havde en dejlig og festlig dag sammen med andre ligesindede - hvilket man alt for sjældent hører om. Når der kommer historier fra ældre- og plejesektoren er det oftest rædselsberetninger om dårlig bemanding, uværdige forhold med for få bade og borgere, der må finde sig i først at blive taget op ad sengen til middag af et evigt skiftende personale, der sætter dagsordenen. Der er næppe megen tvivl om, at mange kommuner enten ikke har prioriteret ældreservicen højt nok eller for længe har ignoreret den demografiske udvikling, og dermed ikke i tide har taget højde for det stigende pres på ældresektoren. Og der er næppe heller tvivl om, at man mange steder i ældresektoren vil have gavn af at være nogle flere hænder. Men historien om julefrokosten viser bare også, at alt ikke drejer sig om flere penge. De ansatte i de tre firmaer bag arrangementet bruger deres fritid på at servere og sikre, at julefrokosten kan afholdes. Det er et udtryk for både arbejdsglæde og nærvær. Det er overskud af den slags, som heldigvis ikke kan beskattes, men som der er så meget brug for. Det gælder både i forhold til at rekruttere personale til ældreplejen, og det gælder i forhold til troen på, at alt ikke bare kan måles og tidssættes i et kommunalt Excel ark. Godt gået.

Annonce