Annonce
Læserbrev

Kystsikring. Kystdirektoratet har smidt 79 millioner kroner ude i havet

Debat: Kystdirektoratet har nu smidt 79,0 millioner kroner ude i havet i 2019. Hans Erik Cutoi i Kystdirektoratet oplyser, at det virker lige så godt at smide sandet langt ude i havet, som at lægge sandet inde på stranden. Det har samme virkning, siger Cutoi. Samtidig indskrev Kystdirektoratet i deres tilladelser at klager ikke havde opsættende virkning og gik i gang med revlefodringen tre uger før, klagefristen var udløbet. Der blev derfor indgivet en politianmeldelse imod Kystdirektoratet for overtrædelse af kystbeskyttelses-loven. Herefter indsatte Kystdirektoratet fire skibe på opgaven for at få statsbudgettet opbrugt i en fart. Den største sandsuger NJORD R stikker syv meter, når den er lastet og kunne slet ikke komme i nærheden af stranden. Det er naturligvis en kriminel handling, som er blevet efterforsket af Midt og Vestjyllands Politi i mange måneder, men politiet ønsker ikke faktuelle oplysninger fra Marine Traffic, som har datafiler på de fire skibe. De pågældende data, som viser skibenes positioner, koster kun 199 €. Tilbuddet er fremsendt til politiet samtidig med, at jeg og strandfoged Orla Pedersen, Fjaltring, har bedt om at blive afhørt i sagen. Det har ingen interesse, og vi har derfor klaget til politidirektøren i et brev af 20. oktober, hvor vi samtidig dokumenterede at Kystdirektoratet påbegyndte revlefodringen ved Fjaltring den 8 februar 2019 uden tilladelse. Det er naturligvis en skærpende omstændighed at overtræde kystbeskyttelsesloven flere gange. Ulrik Panduro ved politiet kan slet ikke se, at der er begået noget strafbart, og sagen er derfor endt ved statsadvokaten, men politiet har endnu ikke sendt de mange beviser til statsadvokaten.

Kystdirektoratet ved udmærket, at revlefodring slet ikke virker på den jyske vestkyst og er i gang med et revlefodringsforsøg med 700 kubikmeter pr meter mellem opgang C28 og C31 syd for Hvide Sande.

Sandet blev lagt ind på revlen i 2017 med kvartalsvise opmålinger. Vi begærede aktindsigt i opmålinger og rapporter på forsøget, men nu kan Kystdirektoratet slet ikke finde hverken måledata eller rapporter. Det er derfor notorisk urigtigt, når Thomas Lomholt siger i Nordjyllands Radio her til morgen, at Kystdirektoratet har videnskabelig dokumentation for at revlefodring virker på vestkysten. Sagen forfølges nu via folketingets ombudsmand, som allerede er inde i sagen nede på Fællesstrækningen Kystdirektoratet ved alt om, at revlefodring ingen virkning har på den jyske vestkyst, men forsøger med alle midler at skjule sandheden.

Annonce
Revlefodring. Illustration fremsendt af Poul Jakobsen.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Bør være den gode gæst

Via de lokale landboforeninger er en række landmænd i clinch med energinet.dk, som er navnet på den instans, der står bag nedgravningen af det store elkabel fra den nye transformatorstation i Klinkby frem til Idomlund. Et kabel, der skal transportere strømmen fra vindmølleområdet Vesterhav Nord videre til elnettet. Ja, kablet er stort set lagt ned. Transformatorstationen er stort set klar. Det eneste, der mangler, er strømmen, og det er lige i øjeblikket meget uvist, hvornår den kommer - hvis den kommer. I hvert tilfælde er der stadig storm omkring projektet, og der er ingen dato på, hvornår det ligger fast, at der også bliver sat kysnære møller op her. Kystbefolkningen ser dem gerne skubbet ud på det nye vindmølleområde Thor, der ligger langt fra land. Imens strides landmændene så med energinet.dk. Ikke om de erstatninger, de skal have, for at der bliver gravet på deres mark, og at der bliver lagt et kabel ned. Disse erstatninger er til at finde ud af. Men det er det såkaldte "gæsteprincip". Landmændene mener, at energinet.dk er gæster på landmandens jord, og hvis han får brug for at udvide eller lægge om, så kablet er i vejen, så skal gæsten naturligvis flytte det., Men det mener energinet.dk ikke. Her slår man fast, at det er landmandens problem at flytte kablet, hvis det skulle blive nødvendigt. Og da det koster 20 millioner kroner at flytte én kilometer kabel, så siger det sig selv, at det vil landmanden aldrig kunne finansiere. Dermed mener landmændene, de er stavnsbundne i fremtiden. Er de så det? Man kan sige, at de fleste jo nok udmærket ved i dag, om der er mulighed for, at de skal bygge hen over noget jord, der ligger 100 meter fra ejendommen. Men ved man det, når man taler 20 år ud i fremtiden? Nej, det gør man ikke, så derfor er det korrekt, at man binder en landmand på arme og ben, hvis man lægger et kabel, som han ikke har mulighed for at flytte, hvis det viser sig, det er nødvendigt for driften af hans ejendom. Vil det ske ret tit? Sandsynligvis ikke, men bare for én landmand langs det 35 kilometer lange kabel kan det være katastrofalt. Derfor bør energinet.dk være den gode gæst, at hvis det sjældne skulle ske, at et kabel nødvendigvis må flyttes, så er energinet.dk også klar til at betale for selv at flytte kablet.

Annonce