Annonce
Ulfborg/Vemb

Kystsikring koster knap to millioner per kilometer

Stormskader efter stormen Gorm. Manglende indsats har slidt voldsomt på vestkysten i de senere år. Arkivfoto: Johan Gadegaard
Det vil koste 193 millioner kroner årligt at sikre vestkysten på 112 kilometer lang strækning, hvoraf de 13 kilometer er i Holstebro. Kommunen bidrag tredobles til 2,8 millioner kroner om året, men borgmester er glad for aftalen.

Thorsminde: Det er dyrt, når der pumpes sand op langs kysten for at beskytte kystlinjen mod at blive spist under de store storme. Hele 1,6 millioner kroner om året vil det koste om året for hver af de 112 kilometer fra Nymindegab ved Ringkøbing Fjord forbi Nissum Fjord og Thyborøn til Lodbjerg i Thy.

Af den samlede regning i en ny "Vestkystaftale" med staten, vil de fire berørte kommuners udgift stige frem til 2022 - og Holstebro Kommune skal betale 1,9 millioner kroner i 2020 stigende til 2,8 millioner koner i 2022. Det er en tredobling i forhold til den hidtidige udgift - men det sker efter en periode, hvor indsatsen slet ikke har været tilstrækkelig, så flere meter af landet er forsvundet i havet.

Holstebros borgmester H.C. Østerby (S) er dog mest glad for, at en ny femårsaftale er faldet på plads - hvor staten betaler 90 procent af udgiften.

- Det er vigtigt med aftalen, for der er mange andre kommuner, som gerne vil have del i pengene. Men det afgørende er, at vi er på den kyststrækning, som er mest sårbar over for havet og storme - og hvor der er store værdier, som skal beskyttes, siger H.C. Østerby.

Værdierne, som er på spil i baglandet på strækningen er opgjort til samlet 10,7 milliarder kroner. Heraf er én milliard i Holstebro Kommune, som har den korteste kyststrækning på 13 kilometer langs Vesterhavet af de fire kommuner i aftalen.

I den seneste femårsaftale har indsatsen slet ikke været stor nok, så kystlinjen generelt er rykket tilbage. I den næste femårsperiode bliver der brugt dobbelt så mange penge til især sandfodring. Og målet er at holde kystlinjen - og måske få landet til at vokse.

- Det er vigtigt, at kystsikringen bliver forstærket, siger H.C. Østerby.

Kommunernes egenbetaling er ikke kun fordelt efter kilometer kystlinje. Men også værdierne i baglandet og kommunens befolkningstal tæller med, så Holstebro betaler lidt mere per kilometer end de øvrige kommuner.

Lemvig har 38 kilometer langs Vestkysten, og skal fra 2022 betale 6,86 millioner, mens Ringkøbing-Skjern skal betale 7,76 millioner kroner og Thisted Kommune godt to millioner kroner om året fra 2022.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

De svedte for at bekæmpe kræft

Leder For abonnenter

Åbenhed er eneste middel mod svindel

Struer Kommunes tidligere kommunaldirektør er sigtet for mandatsvig - altså tyveri. Det kunne vi endelig fortælle i fredagsavisen efter længere tids ihærdige forsøg på at få sandheden om hans pludselige afgang fra jobbet i august 2019 frem i lyset. Hvor informationer holdes skjult, tager rygter og halve sandheder som regel over, og lige siden direktørens fratrædelse er vi på avisen stødt på begge dele. Ikke noget konkret nok til, at vi kunne fortælle det til de borgere i kommunen, som ifølge anklageskriftet er blevet snydt for deres skattekroner. Men nok til, at vi har gravet i sagen. Struer Kommune har holdt det hele hemmeligt for offentligheden, og først nu hvor anklageskriftet er tilgængeligt, har borgerne udsigt til at få svar på nogle af de mange spørgsmål, der melder sig i kølvandet på sådan en sag. Hvis anklageren har ret i, at direktøren gennem godt to år har stoppet mere end 120.000 kroner i egen lomme, efterlader det en række spørgsmål til kommunen. Hvordan kunne det finde sted så længe, uden at blive bemærket i den interne revision? Ethvert træk på kreditkortet skal følges af et bilag for udgiften, så lavpraktisk tyveri på denne måde burde være umuligt at gennemføre over længere tid. Er der styr på revisionen nu? Og hvorfor gik der mere end en måned fra direktørens afgang til en politianmeldelse? Sagen er endnu en alvorlig ridse i lakken på den engang så flotte danske tillid til håndteringen af vores fælles pengekasse. Engang var tyveri og underslæb i det offentlige nærmest utænkeligt, men sagen her er blot en af flere - og langt mere omfattende - sager om embedsmænd, der har stoppet offentlige penge i egne lommer. Svindel med vores fælles midler er gift for samfundet, men det må og skal frem i lyset. Fuld offentlighed er yderst vigtigt, hvis vi skal have tilliden tilbage. Her på avisen stiller vi spørgsmål og kræver svar, fordi ingen kan være tjent med, at kontrollen med vores skattekroner sejler. Der vil altid være uærlige personer, og de mange sager har vist, at kontrolapparatet er nødvendigt. Og hemmelighedskræmmeri når kontrollen svigter hører ingen steder hjemme.

Annonce