Annonce
Sport

Kvindelig dommer før Super Cup: Vi skal bevise os selv

Damien Meyer/Ritzau Scanpix
Stephanie Frappart er rolig og afklaret, inden hun onsdag skriver historie og dømmer finalen i Super Cuppen.

Sol og vind skal deles lige i onsdagens Super Cup-finale i fodbold mellem Liverpool og Chelsea, og det skal Stephanie Frappart sørge for.

Den 35-årige fodbolddommer skriver fodboldhistorie, når hun bliver den første kvinde til at fløjte en stor europæisk fodboldfinale for mænd under Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa).

Når finalen mellem de to engelske hold skal afvikles, så er Stephanie Frappart opsat på at vise, at kvindelige dommere er lige så gode som deres mandlige kolleger.

- Vi skal bevise, at vi er lige så gode som mænd både teknisk og fysisk. Vi er ikke bange for at træffe forkerte beslutninger. Vi er klar, siger Frappart på et pressemøde ifølge Reuters.

Dommertrioen til kampen bliver med tre kvinder, da Stephanie Frappart bliver assisteret af franske Manuela Nicolosi og irske Michelle O'Neill som linjedommere.

De tre kvinder dømte også sammen ved VM for kvinder tidligere denne sommer, og de fløjtede blandt andet VM-finalen.

Stephanie Frappart blev ligeledes den første kvindelige dommer i den bedste franske liga for mænd i april, og hun mener ikke, at det er sværere at dømme mandlige fodboldkampe.

- Der er ikke den store forskel, for spillet er det samme, og reglerne er de samme, så jeg vil gøre det samme, som når jeg dømmer kvindekampe, siger Stephanie Frappart.

Finalen er det årlige opgør mellem vinderen af Champions League og vinderen af Europa League i sæsonen forinden.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Leder For abonnenter

Den bedste vaccination

75 år er lang tid. Det er en menneskealder - og mere skal der måske ikke til, for at glemslen om Holocausts rædsler slår igennem. I går var det 75 år siden, at russiske soldater befriede Auschwitz, og ingen længere kunne benægte det vanvid og massemord, som tyskerne havde sat i system på Europas jøder. I dag ser vi over hele Europa desværre nye angreb på jøder. Vi har set det senest i Danmark, hvor en jødisk kirkegård i Randers er blevet vandaliseret, og hvor jødiske medborgere har fået sat gule stjerner på deres postkasser. Der er naturligvis langt fra manglende respekt og hærværk fra historieløse højreradikale til nye koncentrationslejre. Men den antisemitisme, som man skulle tro, verden for evigt var blevet vaccineret mod med Anden Verdenskrig, trives desværre stadig. Det gør den i Danmark, og det gør den ude i verden. I et indlæg i nyhedsmagasinet Der Spiegel advarer den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, ligefrem om, at fornærmelser og angreb på jøder er blevet dagligdags forekommende, og at næsten hver anden jøde i Tyskland har overvejet at forlade landet. Truslen mod den jødiske befolkning kommer mange steder fra. Den kommer fra højreradikale, den kommer fra muslimer, og den er sågar tidligere også set komme fra venstrefløjen, hvor man har sympatiseret med og økonomisk støttet grupperinger, der mest af alt ønskede staten Israel opløst. I alt seks millioner jøder blev myrdet under Anden Verdenskrig. Langt de fleste i udryddelseslejre som Auschwitz, der lå i det sydlige Polen. Og når antisemitismen viser sit grimme ansigt igen, så er det ikke kun et problem for den jødiske befolkning. Den er vores alles problem. Den viser, at vi ikke lært en dyt af historien, at vi stadig er nødt til at minde om rædslerne fra koncentrationslejrene, og hvad galoperende vanvid kan føre til. 75-året for befrielsen af Auschwitz og enden på Holocaust er en glimrende lejlighed til at genfortælle historien - og minde hinanden om, at den bedste vaccination mod gentagelse af fortidens dumheder og den stigende antisemitisme er at huske fortiden.

Annonce