Annonce
Danmark

Kviklånere vil foregribe regeringsindgreb med egne forslag

Nikolai Linares/Ritzau Scanpix
Forud for en ventet lovpakke omkring kvik- og forbrugslån kommer branchen på banen med egne udspil.

Nye krav og reguleringer er på vej mod kvik- og forbrugslånsbranchen.

Regeringen vil præsentere en ny lov til februar. Derfor har brancheforeningen Digitale Långivere præsenteret sine egne forslag til, hvad ny regulering kan indebære.

Det fortæller foreningen søndag.

- Der har været meget debat om emnet, og vi kan også se, at markedet udvikler sig. Nogle af sagerne, der har været fremme i medierne, viser, at der godt kunne være behov for regulering, siger talsmand for Digitale Långivere Jens-Ole Kyhl Klitgaard.

Tidligere udmeldinger fra både Forbrugerrådet Tænk, Socialdemokratiet og SF lægger op til at indføre et loft over, hvad omkostninger på et lån må være om året, kaldet ÅOP.

Digitale Långivere mener dog, at man bør indføre et loft over, hvor meget de samlede omkostninger ved et lån må være. Foreningen foreslår 100 procent.

- ÅOP fortæller ikke noget om, hvad det koster at have det enkelte lån. Og det er problematisk, at det er opfattelsen i samfundet, at det gør det. Derfor foreslår vi et enkelt loft, siger Jens-Ole Kyhl Klitgaard.

Loftet vil betyde, at hvis man eksempelvis låner 50.000 kroner over tre år, så er den samlede tilbagebetaling maksimalt 100.000 kroner. Men det vil også betyde, at samme regnestykke kan gøre sig gældende, hvis lånet kun løber i få måneder.

- Folk ender i problemer, når de har store forbrugslån, der løber over lang tid. Det vil vores forslag forhindre, siger Jens-Ole Kyhl Klitgaard.

Han understreger, at der er tale om en samlet pakke af forslag, der også vil begrænse strafrenter, afsætte penge til gældsrådgivning og lave et stort, fælles register over gæld.

- Med et register vil både vi, forbrugerne og samfundet have et overblik over forbrugsgælden.

- Og vi ville bedre kunne se, om en forbruger var på vej i problemer, så vi kunne sige nej og hjælpe vedkommende, siger talsmanden.

Fraværende i brancheforeningens forslag er regulering af reklamer for kvik- og forbrugslån. Digitale Långivere tror, at mængden af reklamer vil falde, i takt med at markedet modnes.

Og så mener foreningen, at reklamer er afgørende for, at de kan give bankerne konkurrence på markedet for lån.

- Hvis man vil have konkurrence med bankerne, så må vi have lov til at markedsføre os. Her må vi som samfund simpelthen beslutte os for, om bankerne skal have konkurrence eller ej.

- Det er et politisk spørgsmål, siger Jens-Ole Kyhl Klitgaard.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

De æreløse

Det er let at blive forarget. Det er endda berettiget at blive forarget, vred og måske endda også opgivende, når man i gårsdagens avis læser om, hvordan næsten fire ud af ti piger med anden etnisk herkomst oplever negativ social kontrol fra familie, venner og andre i deres omgangskreds. Selv efter flere generationer i Danmark, er der piger og drenge, der ikke selv kan få lov til at vælge deres ægtefælle, som ikke må gå ud med ""danske" venner og fortsæt selv listen af uhyrligheder. Det burde være enhver ung mand eller kvindes ret selv at bestemme, hvem de vil leve deres liv med, hvem de vil gå i seng med eller hvilken uddannelse, de vil have. Men forargelsen og vreden gør bare ingen forskel; Den ændrer ikke på noget. Derfor er det også ros værd, at Integrationsrådet nu går ind kampen mod social kontrol, der stortrives blandt specielt børn og unge af anden etnisk herkomst. Det handler om at give de unge mennesker mulighed for at få hjælp - og give dem mod til at stå op mod omgivelsernes krav om, at skulle leve livet på en speciel måde. Når 37 procent af piger med minoritetsbaggrund mener, at de er udsat for en form for negativ social kontrol i forhold til valg af kæreste og ægtefælle, mens det gælder for 24 procent af drengene, så har vi som samfund et stort problem. Men det er også et problem, der ikke kan løses med flere penge. I sidste ende kræver det, at de unge mennesker selv siger fra overfor tåbelige krav om at gifte sig med den rette, gå med tørklæde, og hvad der ellers kan blive stillet krav om. Det er de unge - uanset etnicitet og religion - der selv må tage kampen. Samfundet skal herefter være klar til at bakke op og samle op. Der er i den grad brug for mønsterbrydere, der viser, at det ikke har en pind med ære at gøre at efterleve familien eller omgivelsernes urimelige krav. Det til gengæld æreløst at tvinge nogen til at gifte sig mod deres vilje, forhindre dem i at gå til fester, sport eller vælge uddannelse - uanset om det er religiøst funderet eller har rod i en tradition, der ikke hører hjemme i Danmark anno 2019.

Annonce