Annonce
Holstebro

Kvarter var mørkelagt hele natten

Beboere, som kørte ad Mejdalvej, måtte køre mod arbejdet i mørke. Arkivfoto

Beboere omkring den østlige del af Mejdalvej måtte gå i seng og stå op til en mørkelagt vek. Vestforsyning arbejder på at løse fejlen i gadelygterne, der er et helt ny type fejl for selskabet.

Holstebro: Da gadelygterne i Holstebro blev tændt onsdag eftermiddag, stod et enkelt kvarter i byen fortsat mørkt hen.

For på den østlige halvdel af Mejdalvej og sidevejene, heriblandt Chr Winthers Vej, tændte lygterne nemlig ikke, og torsdag morgen var der stadig mørkt i kvarteret.

Ifølge Søren Nielsen, der er projektleder hos Vestforsyning, skyldes mørklægningen en fejl i en kontrolenhed på Mejdalvej, der styrer lyset i området. Fejlen betød, at forbindelsen til to ud af de fem kanaler, som enheden styrer, blev afbrudt og derfor ikke virkede.

- Det er en type fejl, vi aldrig nogensinde har set før. Vi har folk, der sidder og arbejder på det lige nu, og vi har kontakt til folk fra Aarhus, der hjælper os, netop fordi det er et scenarie, vi ikke kender til, siger Søren Nielsen.

Projektlederen er dog sikker på, at der igen er lys på hele Mejdalvej torsdag aften. Fejlen er kun sket i kontrolenheden på Mejdalvej.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

'Datainformeret' er måske nok et DJØF-ord - men det er godt

I gårsdagens avis kunne man læse ordet "datainformeret". Det har om noget en klang af DJØF og offentlig forvaltning over sig. Det stod da også at læse i et citat fra en offentligt ansat leder. Skoleleder Ole Priess brugte ordet, da han skulle forholde sig til en rapport om skolernes evne til at løfte eleverne på det faglige område. Men selv om ordet måske ikke er det mest sexede i forrådet, var det både velvalgt og relevant i sammenhængen. Tænketanken CEPOS har netop offentliggjort den årlige rangliste over skolernes effekt. Den siger noget om, hvor gode skolerne er til at få karaktermæssige resultater ud af børnene ved afgangsprøven i forhold til de forventninger, man kunne have til børnene ud fra deres baggrund. Og i den opgørelse er Ole Priess' skole, Rolf Krake Skolen i Holstebro, endt langt nede på listen. Som kommunens dårligste og på en plads som nummer 1145 ud af 1415 skoler på landsplan. Det er et alvorligt tegn på, at der er udfordringer på skolen. Og det er her, det fine ord kommer ind i billedet. Skolelederen kan ikke ignorere undersøgelsen, men han kan heller ikke stille sig op offentligt og give den ret i, at hans skole er elendig til at få stoppet viden ind i hovedet på børnene. Derfor svarer han, som han gør: " … i stedet for at været datastyret og have som mit mål, at skolen skal have den højeste undervisningseffekt, så handler det for om mig om at være datainformeret, forstået på den måde, at undervisningseffekten er ét blandt flere parametre, vi skal være opmærksomme på," siger han. Og det rammer hovedet på sømmet. Skolen bliver målt og vejet på mange måder. Der er nationale test, CEPOS-undersøgelsen, trivselsundersøgelser og karaktergennemsnit. Alt sammen noget, man kan stirre sig blind på og miste helheden, hvis man målrettet jagter et resultat. Men de er alle indikatorer, som ikke må ignoreres. Man skal ikke se en elendig placering i denne undersøgelse som et facit, men som et tegn på, at noget langt fra er optimalt. Og så handle derefter. Hvis resultatet kan (bort) forklares, kan man også gøre noget for at forbedre det.

Danmark For abonnenter

Johns kæbe var blød som bølgepap efter strålebehandlinger: - Den ville smuldre væk uden tandbehandlinger

Annonce