Annonce
Læserbrev

Kvalitetskultur. Løfter Holstebros samlede kulturliv – og styrker lokaløkonomien

Musikteatret bør betragtes som en institution, der både spiller en vigtig rolle for kommunen og udgør en katalysator for hele kulturlivet, mener Christian Have. Arkivfoto: Scanpix

Debat: Driver Musikteatret Holstebro rovdrift på de lokale kulturforbrugere ved simpelthen at lave for mange store arrangementer, som øvrige aktører ikke kan konkurrere med?

Sådan kan det måske se ud ved første øjekast. Men som den forgangne weekend demonstrerede, er der publikum nok til, at Holstebro kan huse adskillige stort anlagte arrangementer på én gang.

Musikteatret havde selv solgt 11.500 billetter til koncerterne med henholdsvis Sting og Anne, Sanne & Lis. Parallelt hermed dukkede ikke mindre end 15.000 mennesker op til Street Food Festival, mens festivalen Udkantsrock satte sin egen besøgsrekord med mere end 1.000 besøgende.

Ingen af disse arrangementer havde sandsynligvis haft mærkbart større publikum ved at have været fordelt udover to-tre forskellige weekender i stedet for blot én. Det grundlæggende fællestræk for de i øvrigt vidt forskellige arrangementer er, at der var høj kvalitet på programmet – og når kvaliteten er god, skal publikum nok komme.

Som Sting-koncerten beviste, er publikum endda villige til at komme ganske langvejs fra. Ikke mindre end to tredjedele af publikum – dvs. godt 5.000 mennesker – kom mere end 35 kilometer væk fra.

Det betyder, at Musikteatrets arrangementer skaber en værdi, der ligger langt udover blot enkeltstående oplevelser for de lokale. De bliver samtidig visitkort for Holstebro, som giver folk lyst til at vende tilbage for at få flere store kulturoplevelser i byen – både Musikteatret såvel som dem, alle byens øvrige aktører kan præsentere.

Hertil kommer den økonomiske værdi, der ligger i de mange besøgende, der indlogerer sig på byens hoteller, shopper i butikkerne og spiser sig mætte på caféerne og restauranterne.

Havde hotelkapaciteten i kommunen været større, havde der tilmed været basis for en endnu større indtjening. Ikke blot for hotellerne, men lige så vel for detailhandelen og restaurationsbranchen. Overnattende gæster bruger som bekendt en hel del flere penge end dem, der ankommer og forlader byen samme dag.

Der er således et stort potentiale for at gøre Holstebro til en kulturhub med en endnu stærkere tiltrækningskraft for borgere i de omkringliggende kommuner og resten af Danmark.

Måden, det kan ske på, er selvfølgelig først og fremmest, at alle kommunens aktører fortsat leverer kulturoplevelser af høj kvalitet. Men hertil kommer også, at kulturlivet står sammen og får øjnene op for, hvordan kommunens forskellige kulturtilbud først og fremmest kommer hinanden til gavn.

Et stort publikum ved ét arrangement betyder som hovedregel ikke færre publikummer ved et andet. Tværtimod vil ethvert kvalitetsarrangement – uanset om det tiltrækker 1.000 eller 15.000 mennesker – netop bidrage til at styrke det samlede kulturliv i byen.

Det betyder, at Musikteatret bør betragtes som en institution, der både spiller en vigtig rolle for kommunen og udgør en katalysator for hele kulturlivet.

Annonce
Tilstrømningen beviste, at der er publikum nok til, at Holstebro kan huse adskillige stort anlagte arrangementer på én gang, mener Christian Have. Foto: Morten Stricker
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce