Annonce
Navne

Kurdisk flygtning fra Syrien åbner egen butik

29-årige Zinar Omar viser her en appelsin og en mandarin, der stadig har stilk og blade på fra de træer, de har groet på. Fotos: Ninna Pirchert
29-årige Zinar Omar er rykket ind på adressen Sønderlandsgade 11, hvor han nu driver en forretning med navnet Byens Minimarked & Slagter.

Holstebro: I køledisken ligger lammekorteletter og andet halal-slagtet kød. I kurvene ligger appelsiner med friske blade på stilken side om side med andet frugt og grønt. I frostboksene ligger der falafler, og i køleren frister stærke pølser ved siden af filodej og feta. På hylderne står store dunke med syltet grønt ved siden af konservesdåser, feta, fladbrød og andre orientalske varer.

Udvalget er stort i minimarkedet, der er åbnet på adressen Sønderlandsgade 11 i Holstebro.

Indehaveren af butikken, der har fået navnet Byens Minimarked & Slagter, er 29-årige Zinar Omar. Han er kurdisk flygtning fra Syrien, hvor han blandt andet har levet af at sælge tøj. Han har boet i Danmark i fire år.

Med tolkehjælp fra en tyrkisk kurder, der har boet i Danmark i mange år, fortæller han, at han bor i Asagården sammen med sin kone og parrets tre børn på fire år, to år og et halvt år. Zinar har også to brødre og deres familier i byen, og han får hjælp fra brødre til at drive forretningen, der holder åbent alle ugens dage.

- Han har planer om at ansætte én, der har forstand på kød, men foreløbig er det ham alene med hjælp fra brødrene, forklarer tolken.

Zinar Omar har lejet sig ind i de 140 kvadratmeter store lokaler. Ifølge indehaveren tiltrækker butikken både etnisk danskere og folk med udenlandske rødder.

- Der bor mange ældre i området omkring Sønderlandsgade, og mange af dem kommer ind i butikken for at købe og for at snakke, fortæller den nyetablerede butiksindehaver med hjælp fra tolken.

Annonce
Fra køledisken har Zinar Omar taget en hel lammebagende, der lige som oksekødet er slaget efter religiøse forskrifter.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Vinderup

Nu skal klosterruinerne shines op

Annonce