Annonce
Danmark

Kurdere vil stille mistænkte danske IS-krigere for domstol

Flere partier er klar til at støtte et selvstyre i Syrien økonomisk, så fremmedkrigere kan retsforfølges.

Det kurdiske selvstyre i Syrien er klar til at retsforfølge omkring 10.000 mistænkte Islamisk Stat-krigere, herunder en række danske statsborgere.

Annonce

Flere danske partier synes om idéen. Det skriver Jyllands-Posten.

Retsforfølgelsen af de formodede krigere, der er tilbageholdt i landet, begynder i marts. Det har Abdulkarim Omar, der er udenrigsansvarlig i det kurdiske selvstyre, sagt i en video.

Det internationale samfund bør hjælpe, så det er muligt at etablere en domstol i området, mener Zelal Ceger. Hun er en af lederne af Tev-Dem, som er en paraplyorganisation for de kurdiske organisationer, der reelt styrer det kurdiske selvstyre.

- Vi har fængslet tusinder af jihadister fra hele verden, inklusive fra Danmark. Hvis landene ikke tager deres statsborgere retur, bør de i det mindste støtte os økonomisk med at retsforfølge dem lokalt her, siger Zelal Ceger ifølge Jyllands-Posten.

Det melder flere danske partier sig klar til, heriblandt Venstre.

- Det er garanteret ikke billigt. Derfor er det vigtigt, når vi ønsker at retsforfølge disse mennesker lokalt, at vi fra Vestens side er klar til at bakke op økonomisk, siger udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen til avisen.

Han mener, at Danmark bør give de nødvendige millionbevillinger, som det måtte kræve fra dansk side.

Også Enhedslisten og Dansk Folkeparti bakker op om idéen.

- Vi beder regeringen om at kvittere og medvirke positivt til, at dette kommer op at stå hurtigst muligt, så der ikke bliver nogen forhindringer fra dansk side, siger retsordfører i DF Peter Skaarup til avisen.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) kalder den kurdiske anmodning for "interessant", og han oplyser til Jyllands-Posten, at han vil drøfte det med sine europæiske kolleger.

12 danske statsborgere er i øjeblikket enten fængslet eller tilbageholdt i eller omkring konfliktzonen, oplyser Politiets Efterretningstjeneste (PET).

/ritzau/

Den citerede artikel fra Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce