Annonce
Indland

Kunstig intelligens skal sikre hurtig hjælp til børn i krise

Børns Vilkår / handout/Free
Flere børn bruger Børnetelefonen, og nu skal ny teknologi hjælpe rådgivere med at spotte alvorlige krisetegn.

Det er mennesker af kød og blod, der tager telefonen og svarer på chatten, når børn i krise ringer eller skriver til Børnetelefonen.

Annonce

Men fremover får de cirka 500 frivillige rådgivere bag tjenesten, der drives af Børns Vilkår, en hjælpende hånd fra den nyeste teknologi.

Det sker, når organisationen med kontorer i København og Aarhus vil begynde at anvende såkaldt kunstig intelligens.

Det går ud på, at en computer er med på sidelinjen, når en rådgiver kommunikerer med et barn.

- Vores forventning er, at det her system kan hjælpe os på to måder: For det første kan det rykke nogle børn, der er i en akut faresituation, frem i køen, så de kan få hurtigere hjælp, siger direktør Rasmus Kjeldahl, Børns Vilkår.

- For det andet kan systemet hjælpe med at opfange ord og formuleringer fra børn, der udsættes for vold og overgreb, måske uden at de selv siger det direkte.

Det sker ved hjælp af avancerede algoritmer og erfaringer fra tidligere sager.

Systemet kan for eksempel fortælle rådgiveren, at ordvalget fra et barn med stor sandsynlighed indikerer, at barnet er udsat for vold.

Rasmus Kjeldahl sammenligner det med en kollega, der lytter med under samtalen og kommer med gule post it-lapper med idéer undervejs.

Direktøren for Børns Vilkår understreger, at alle børn fortsat vil være 100 procent anonyme, selv om den kunstige intelligens lytter med.

Når organisationen tager den nye teknologi i brug, handler det ifølge direktøren om to ting:

Dels at sikre, at også mindre erfarne rådgivere opfanger signaler fra børn, der udsættes for overgreb eller andre former for svigt.

Dels at sikre, at flere samtaler kan ekspederes, og flere børn hjælpes.

Den nye teknologi kan nemlig også overtage en del af rådgiverens arbejde efter en samtale.

Her skal et skema om samtalen udfyldes, og det kan systemet fremover klare.

Det skal frigøre tid til, at rådgiverne kan hjælpe endnu flere børn. Antallet af henvendelser stiger cirka 10 procent hvert år.

- Sidste år havde vi cirka 220.000 henvendelser til Børnetelefonen. Men det var kun 50.000-55.000 af dem, der førte til egentlige rådgivninger.

- Kan vi få kunstig intelligens til at reducere tidsforbruget til registrering og informationssøgning, så kan vi få flere børn igennem og skabe en endnu bedre tjeneste, siger Rasmus Kjeldahl.

Indførelsen af den nye teknologi vil ske gradvist, og første del ventes på plads inden sommer.

/ritzau/

Nyheden fra Børns Vilkår
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Ros fra politiet: Folk holder afstand

Søndag ifølge

Flere hobbybagere og færre fritidsbetjente, tak

Vi bager mere under coronakrisen. Det læste jeg forleden i en artikel, som tog afsæt i danskernes ændrede indkøbsmønstre i denne tid. Og kigger jeg på min egen husstand, kan jeg bekræfte tendensen. Men det kan altså være et tilfælde. Vores ovn afgik ved døden kort før nedlukningen af landet, og erstatningen er sådan en sag med dampdysser og specialfunktion til hævning af dej. Og det er en fornøjelse. Jeg har sågar indkøbt hulplade og bageenzymer, så jeg nu - næsten - kan konkurrere med bagerens rundstykker. Min opskrift får du i bunden af denne klumme. Engang forestillede jeg mig faktisk, at jeg skulle være bager. Jeg kunne som barn godt lide den følelse af stolthed, det gav mig, når jeg ved at blande mel, vand og gær kunne fremstille noget, der mindede om brød. Og fulgte jeg en opskrift nøje, blev det nogle gange ligefrem godt. Det var en stor tilfredsstillelse. Skulle jeg pege på en enkelt positiv ting, jeg har fået ud af de seneste ugers ekstra hjemmetid, er det bageriet. Det bidrager til hyggen og en smule til stoltheden - og det minder mig ind imellem også om, hvorfor det var helt rigtigt, at jeg ikke blev bager. Vi er nok mange, som ikke blev det, vi forestillede os engang. I dagens avis kan du læse om en, der er blevet lige det, han drømte om. I et afskedsinterview svarer den afgåede direktør for Midt- og Vestjyllands Politi, Jens Kaasgaard, på en række mere eller mindre skæve spørgsmål, som er med til at beskrive ham som menneske. Formen er måske lidt spøjs, men den virker ret godt. Vi får et godt billede af, hvad der har formet manden. Og hvis du keder dig i dit corona-hi, kan jeg klart anbefale dig at løbe spørgsmålene igennem og prøve at svare på det samme. Noget vil måske overraske dig, hvis du tør at være helt ærlig. Det var, da jeg læste den artikel, at jeg kom i tanke om, at jeg engang faktisk drømte om at blive bager. Modsat Jens Kaasgaard er jeg ikke nået langt med den drøm. Der er nok flere, der ligesom politidirektøren drømte om at få en fremtid i uniform. Og måske har kedsomheden i en coronabegrænset hverdag genskabt ambitioner hos en og anden, ligesom jeg har genfundet passion for bageriet. I hvert fald kan jeg konstatere, at der er dukket ret mange fritidspolitibetjente op på det seneste. Jeg forsøger virkelig på at se alle de positive ting, denne krise også gør ved vores samfund. Hvordan vi hjælper hinanden og støtter op om positive tiltag. Hvordan vi bidrager til at stoppe smitten ved at give køb på vores frihed. Hvordan vi generelt tilsidesætter os selv for at hjælpe helheden. Det, vi med et flot ord kalder samfundssind. Eksemplerne er mange, men nogle gange bliver samfundssindet overskygget. Eller måske er det et misforstået samfundssind, der tager over. Jeg har den seneste uge set talrige eksempler på det civile politikorps, som med egen mavefornemmelse og verdensbillede som rettesnor drager i krig mod dem, der fejler. De skyldige og alle dem, der ikke gør det godt nok. Myndighedernes officielle corona-stikkerlinje blev - heldigvis - nedlagt før den rigtig kom i drift. Men lysten til at påpege andres mangler trives alligevel. Det rigtige politi modtager en strøm af henvendelser fra folk, der er bekymrede over andres opførsel. Vi ser fingre, der peger insisterende på dem, der bærer skylden. For nogen må jo have den. Bevæger man sig ud på sociale medier - jeg anbefaler at lade være - kan man se, hvordan hobbybetjentene trives. Der bliver både anklaget, ført rettergang og dømt i den offentlige gabestok. Og det er på ingen måde kønt. For at citerer majestæten: Det synes jeg ikke, man kan være bekendt. Så hellere friske rundstykker. Du skal bruge 25 gram gær, 3 dl lunken vand, 500 gram hvedemel, 12 gram hvedesur (det er surdejspulver, red.), 10 gram bageenzymer og 12 gram salt. Hemmeligheden er i enzymerne og surdejen. Og i at ælte det hele godt på røremaskinen i 10 minutter. Form derefter 12 rundstykker. Pensl med vand, dyp i blå birkes. Lad dem hæve et lunt og fugtigt sted i 40 minutter. Bag ved 210 grader varmluft og gerne damp til de er pæne og sprøde - I min ovn tager det 13 minutter. Velbekomme.

Danmark

Live: Mette F. - Gradvis åbning af Danmark efter påske er sandsynlig men der går tid før samfundet er normalt igen

Navne

Bo er en af de 100, der må arbejde i FN i Wien: Man tænker virkelig på 'Palle alene i verden'

Annonce