Annonce
Ulfborg/Vemb

Kunder efter lukketid: Købmanden i Staby er næsten i mål

Anita Sørensen er ikke mange uger fra at realisere det system, der skal give kunderne adgang til købmanden efter lukketid. Foto: Jan Briks
Hun er næsten i mål - Anita Sørensen, der har Letkøb i Staby. Det låsesystem, der skal låse kunderne ind efter lukketid, står klar. Nu mangler blot et par "sten" at falde på plads, før systemet kan tages i brug.

Staby: Det er ikke som sådan officielt. Ikke helt. Men den drøm, købmand Anita Sørensen i længere tid har haft om at kunne tilbyde kunderne adgang efter lukketid i butikken i Staby, er nu meget tæt på at være realiseret.

- Det er lige oppe over, som hun siger.

For i sidste uge blev det låsesystem, der skal give kunderne adgang fra butikkens bagindgang, installeret. Låsesystemet er i forbindelse med en elektronisk boks, der kan modtage datainformation fra kundernes mobiltelefoner, således at kunderne i sidste ende kan logge ind i butikken med en app til telefonen.

- Så låser døren op, og lyset tænder i butikken, siger Anita Sørensen.

Officielt er muligheden ikke "åbnet" endnu. Men teknikken bag virker, som den skal.

Annonce

Bagbutik og ostedisk

Der er dog et par "sten", der skal fjernes - nogle udfordringer, der skal forceres, før den lille købmand åbner for konceptet.

Blandt andet skal købmanden have fundet en måde at låse ned til både bagbutik og ostedisken.

- Og så skal fødevaremyndighederne jo godkende det, så vi er sikre på, at alt er okay, siger hun.

Betalingen

En anden udfordring er betalingen.

Den betalingsform, som Anita Sørensen oprindelig havde udtænkt sig, rummer en række udfordringer. Derfor bliver det i starten en lidt alternativ løsning, der bliver, når kunderne skal betale for varene udenfor normal åbningstid.

- Det bliver noget med at tage et billede af varene med sin mobiltelefon, siger Anita Sørensen, der endnu ikke har fuldstændig klarhed over, hvordan systemet med betaling skal fungere.

Men drømmen - den er næsten ført ud i livet.

- Jeg tænker umiddelbart, at det bliver omkring midten af november, det åbner, for lige nu er det småting, det handler om, siger hun.

Hvor mange, der kommer til at bruge systemet, tør hun ikke gætte på:

- Det er jo det, der bliver det spændende. For mange af kunderne kan jo også godt lide at komme herind, siger hun.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Ingen risiko for sort skærm

I denne uge blev min paratviden på det samtidshistoriske område sat på en alvorlig prøve. En læser ringede til mig for at tale om den tv-programoversigt, der hver dag er at finde i avisen. Han ville gerne have Kanal 5 og Canal 9 på en mere fremmelig placering i oversigten. Gerne allerførst, så han ikke skulle lede efter dem. På et tidspunkt i samtalen nævnte han i den med største selvfølgelighed en storpolitisk begivenhed fra 1985, og det var her, min paratviden kom til kort. "De forsvinder jo snart fuldstændig. Ja, det bliver jo nok ikke helt som under Påskestrejkerne, men det bliver altså noget rod. I burde skrive meget mere om det". Jeg havde for det første glemt alt om Påskestrejkerne, og for det andet havde jeg svært ved at se, hvad det havde med programoversigten og tv-kanaler at gøre. Indtil noget dæmrede. Faktisk husker jeg kun Påskestrejkerne i 1985 for præcis det samme som læseren her hentydede til. Jeg var blot otte år på det tidspunkt, så Schlüters kvaler med fagbevægelsen havde for mig primært én håndgribelig konsekvens - nemlig fjernsynet. En fagpolitisk kamp om den ugentlige arbejdstid kulminerede med generalstrejke, lockout og regeringsindgreb, og midt i det hele en sort skærm på landets eneste tv-kanal. Og det var det, læseren her tænkte tilbage på. Sort skærm. Hvis DR bliver ramt af strejke i morgen, vil det helt sikkert ikke blive husket om 35 år. Og da slet ikke af dem, der er otte år i dag. Medieudbuddet er siden monopolets tid blevet enormt. Markedet for tv-kanaler er eksploderet i en grad, så de let kan forsvinde i avisens programoversigt. Og læg dertil det store udbud af streaming-tjenester - altså tv afspillet over internettet på seerens præmisser. For nogle har det sidste gjort tv-kanalerne helt overflødige. Jeg har i mange år ikke modtaget "almindelige tv-signaler" derhjemme. Jeg klippede kablet i 2010 og tog således selv kontrollen over programoversigten. Jeg streamer underholdning og nyheder til min tv-skærm, når jeg har lyst. Men skulle jeg et øjeblik formaste mig til at tro, at tv - og dermed programoversigter - i den periode er blevet overflødige i samfundet, tager jeg ganske fejl. Det er blevet tydeligt de seneste uger, hvor en regulær tv-krig er brudt ud på det danske marked. Krigen er mellem kabeltv-udbyderen Yousee og tv-selskabet Discovery Networks, som står bag en række populære kanaler. Yousee vil fjerne Discoverys kanaler fra kabelpakkens faste indhold og lade dem overgå til at være tilvalg. Det passer ikke Discovery, og ingen af parterne vil give sig. Derfor mister Yousees omkring 1,2 millioner husstande fra nytår Discoverys kanaler i deres programpakker. Hvis altså ikke parterne når til enighed inden. Det var den udsigt, læseren syntes, vi skulle skrive noget mere om. Han er glad for fodbold, og det er der meget af på Kanal 5 og Canal 9. To kanaler, som forsvinder fra programpakkerne, hvis det ikke ender med en aftale. Det er et klassisk opgør mellem to parter, som begge mener, at den anden har mest brug for samarbejdet og derfor ikke vil give sig. I virkeligheden er det et udtryk for to virksomheder, der kæmper med at finde fremtidens form og indtægtskilde i takt med at flere overgår til streaming. Hvis det ikke ender med en fredserklæring inden nytår, kommer tv-krigen til at betyde markante ændringer på markedet. Yousee er den sidste store fællesnævner for danskerne - mange husker sikkert stadig nedbruddet hos tv-leverandøren nytårsaften i 2017, hvor 1,3 millioner husstande ikke kunne se Dronningens nytårstale. Den episode kan meget vel ende med at være det sidste kollektive minde om sort skærm.

Lemvig

Dronningens dragter trak folk til

Annonce