x
Annonce
Kultur

Kun et klik væk: Gå på Statens Museum for Kunst hjemme fra lænestolen

I flere år har Statens Museum for Kunst arbejdet på at digitalisere og kategorisere tusindvis af værker i museets samling. Nu er det muligt at gå på opdagelse i mere end 40.000 kunstværker hjemme foran skærmen. Foto: SMK
260.000 kunstværker består Statens Museum for Kunsts samling af. Langt, langt størstedelen er gemt væk på magasiner og kommer måske aldrig op på væggene, selv om museet skifter udstillinger. Men nu er tusindvis af værker gjort tilgængelige for alle, uanset hvor i landet man bor. Open SMK hedder projektet, der har digitaliseret og kategoriseret over 40.000 værker indtil videre.

Der er langt fra Lemvig til Statens Museum for Kunst i midten af hovedstaden, hvis man får lyst til at se Matisse-malerier eller guldaldermalernes gyldne strøg. Men nu er man ikke mere end en internetadgang væk fra landets største kunstsamling. Statens Museums for Kunst har skabt SMK Open, en hjemmeside, hvor man kan søge i over 40.000 værker fra museets magasiner og udstilling. Her findes både Matisses damer, Hammershøis nakker og Anchers fiskere blandt mange andre.

Selv om museets udstilling er så stor, at man nærmest kan fare vild mellem guldalderen og 1500-tallet, er det kun 0,7 procent af kunstsamlingen, der er hængt til skue. Men det skal det digitale åbenhedsprojekt ændre på.

- Vi arbejder hele tiden på at gøre museets samling relevant og tilgængelig for så mange som muligt. Nu bliver det forhåbentlig lettere for alle, der vil opleve eller bruge samlingen digitalt – også for dem, der måske vil søge mere intuitivt og ikke har taget stilling til, hvilken konkret kunstner eller kunsthistorisk periode, de er interesseret i, siger Jonas Heide Smith, leder af SMK Digital, i en pressemeddelelse.

Siden 2016 har SMK med støtte fra Nordea-fonden arbejdet på at skabe SMK Open. Projektet har et budget på 16,4 millioner kroner, som skal bruges til at gøre kunstsamlingen digitalt tilgængelig for alle. En del af projektet er onlinekunstsamlingen, der gør det muligt at søge i museets værker.

Man kan søge på klassiske parametre efter kunstneres navne, periode eller årstal. Men den digitale samling gør det også muligt at søge på farver eller på emner, som kvinde, blomst, numse eller vindue – alt efter, hvad man interesserer sig for.

På den måde bliver kunsten også nemmere tilgængelig for folk, der ikke har en klassisk tilgang til den. Man kan også downloade værkerne, lave sin egen samling på computeren eller printe den og hænge den op derhjemme. For cirka totredjedele af SMKs gigantiske samling er fri af ophavsret. Når kunstneren har været død i længere end 70 år, ophæves ophavsretten, og værkerne bliver fælleseje. Det er de værker, man kan bruge og dele, som man vil. Omkring 15.000 af de ophavsfrie værker er digitaliserede i høj opløsning, og det betyder, at man kan printe, lave gif’er, bruge dem i undervisningsmateriale eller trykke kunstværkerne på puder og kuglepenne, hvis man skulle have lyst.

På den måde bliver kunsten, der står på museumsmagasinet, bragt ud til danskerne.

- Vi er hele landets kunstmuseum og samlingen tilhører alle danskere. Derfor skal vi selvfølgelig bestræbe os på at gøre kunsten så let tilgængelig som muligt for landets borgere. Helt kort sagt: Jo mere kunsten bliver set og brugt, jo tættere kommer vi på at opfylde vores mission som Danmarks nationalgalleri, siger Mikkel Bogh, SMKs direktør, til smk.dk.

Den store digitale kunstsamling er kun begyndelsen på SMK Open. Med tiden skal kunstværkerne have kontekst. Det vil sige, at hvert værk i samlingen skal linkes til artikler, audioguides, podcasts og forskning om værkerne. Projektet fortsætter resten af 2020.

Udforsk den digitale kunstsamling på hjemmesiden open.smk.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge

Jeg mangler et splitsekunds fred for den virus

Kan du tænke på andet end coranavirus og de spor, som det lige nu sætter i samfundet? Jeg prøver ihærdigt, men mine tanker vender hele tiden tilbage til emnet. Og hvis det ikke er mig selv, der finder det frem, sørger alle påvirkninger udefra for at gøre det. Nyheder og information er selvsagt en kilde til corona-tanker. Det samme gælder telefonsamtaler med venner og familie. Hvad ellers skulle man da tale om? Og selv en god film er i stand til at sende mine tanker i retningen af den virkelighed, jeg gerne vil glemme for en stund. Prøv at tænke over det. Du kender det sikkert også. Når jeg ser folk, der krammer hinanden på tv, tager min hjerne afstand fra det, inden fornuften når at melde sig. "Hov! Det de burde da holde afstand. Det må man da ikke gøre. Er de da rigtig kloge?" Det er bare lige en kort og flygtig tanke forankret i de nye samfundsnormer - og så tilbage til filmens normalverden. Den fiktive normal fra dengang. Dengang - før corona. Jeg er begyndt at finde en rytme i den nye virkelighed. Det er ikke nogen rar rytme, men som dagene går, begynder det her absurde teater at virke som hverdag. Det er blevet almindeligt at holde sig væk fra alt og alle. I den første uges tid nød jeg det korte splitsekund om morgenen, hvor bevidstheden om corona og elendighed ikke fandtes. Det korte glimt af bare at være til, uden at tænke over noget. Altid efterfulgt af den opgivende følelse, når virkeligheden pressede sig på. "Nå, ja - fandens. Verden er gået i stykker." Nu savner jeg det korte glimt af glemsomhed. Jeg har ikke set det nogle dage efterhånden. Jeg tolker det som om, coronasituationen er blevet normalen. Også for underbevidstheden. Det er blevet normalt ikke at have tæt kontakt til andre mennesker. Normalt ikke at kunne gøre, som man plejer. Normalt at være bekymret med god grund. Og hvor er det da skræmmende, hvor hurtigt noget helt forkert bliver normalt. Vi har bevæget os ind i denne virkelighed af flere omgange. Hver gang har vi vænnet os til nye begrænsninger. Og vi accepterer det. Stort set alle sammen. Folkestemningen gør i hvert fald. Det er naturligvis godt, når der nu er behov for netop det. Men det er altså også skræmmende, hvor hurtigt vi kaster enhver skepsis over bord og blot venter på eksperternes næste ordre. Jeg havde besluttet mig for, at denne klumme skulle handle om noget andet end coronaen. I forsøget på at skrive om noget andet, gik det op for mig, hvor ustyrligt svært det er at tvinge hjernen til andre emner. Vi har alle behov for adspredelse. Vi har behov for at tænke på noget rart - eller på slet ingenting. Nogle finder ro ved at samle puslespil, løse krydsord eller spille computer. Andre læser bøger, strikker eller graver i haven. Jeg har endnu ikke fundet frem til noget brugbart i forhold til situationen. Så jeg nøjes med at glæde mig over, at jeg trods alt ikke bor alene. Så var jeg blevet bims. Med sikkerhed. Den mentale hygiejne er udfordret lige nu. Vi har behov for glæde og for at more os. Og uanset hvor skræmmende sygdommens nøgletal, renteniveauet eller udsigterne for fremtiden bliver, skal vi huske det positive. Vi skal more os. Vi skal grine og hygge os på alle de måder, vi kan slippe afsted med at gøre det - uden at komme på kant med myndighedernes anbefalinger, naturligvis. Her på avisen drak vi en kollektiv fyraftensbajer i fredags. Det kan anbefales. Redaktionen sidder lige nu spredt på 21 adresser, så det kollektive bestod i et videomøde. Med hjælp fra vores arbejdscomputere kunne vi for en stund hygge os og skåle med de venner, vi ikke har set noget til de seneste to uger. Det er naturligvis en sølle erstatning for social kontakt, men det var rart alligevel. God søndag - trods alt.

Struer

En drømmebolig - langt ude i skoven

Annonce