Annonce
Livsstil

- Kulturoplevelser rykker ved mig som menneske

Tina Ibsen. Foto: Emil Hougaard/People'sPress

Mig og kulturen: Tina Ibsen

Hvad bidrager kulturoplevelser med i dit liv?

- Kulturoplevelser er en stor del af mit liv. Både privat og professionelt går meget af min tid med at planlægge eller opleve kultur. Kulturoplevelser bidrager til at rykke ved mig som menneske og min opfattelse af omverdenen. Jeg elsker at blive udfordret, og måske endnu mere elsker jeg at lære nye ting.

Hvilken bog eller hvilket blad har givet dig en god oplevelse?

- Jeg nød virkelig at læse ”Making History” af Stephen Fry. Historien er sjov og finurlig og skrevet i et fantastisk levende sprog. Præmissen ”Hvordan ville verden se ud, hvis Adolf Hitler aldrig blev født?” sætter samfundet i 1930’ernes Europa på spidsen, og den sætter tankerne i gang. Bogen var både underholdende og tankevækkende.

Hvilket album eller hvilken koncert vil du gerne høre igen?

- Til jazzfestivalen i København i 2017 så jeg bandet I Think You're Awesome i Kødbyens madmarked. Solen skinnede, og det var en af de første gode og varme sommerdage det år. Jeg tror, at det gav musikken (som også er super fed blot i sig selv) en ekstra dimension. Det kunne være fantastisk at hoppe i en tidsmaskine og opleve det igen.

Hvilken film, tv-serie eller hvilket teaterstykke har gjort indtryk?

- Jeg er ret vild med Netflix’ ”Black Mirror”. Hver gang vi har set et nyt afsnit derhjemme, bruger vi mindst lige så lang tid på at diskutere indholdet. Serien sætter mange af de teknologiske udviklinger, som vi oplever i dag, på spidsen, og det er enormt spændende at blive udfordret på sin etik.

Hvilket kunstværk eller hvilken udstilling tænker du tilbage på?

- Jeg har netop set udstillingen af Patricia Piccinini på Arken. Den oplevelse sad fast i et godt stykke tid bagefter. Blandingen af det kære, nuttede, velkendte, ukendte, groteske og forstyrrende rykkede ved et eller andet i mig. Men en oplevelse, som stadigvæk er med mig i dag, er et besøg i Port Arthur i Tasmanien, som var et af de steder, der engang husede fangelejre. Her kan man gå ind i en af isolationscellerne, hvor fangerne blev sendt hen, hvis de forstyrrede freden. På deres tilknyttede museum kan man følge rigtige menneskers historie fra før deres liv som fanger, gennem deres tid i Port Arthur og efterfølgende. Det var en meget effektfuld måde at formidle på.

Hvilket design eller kunsthåndværk sætter du mest pris på?

- Af ting, som jeg selv ejer, er det helt klart mit spisebord i køkkenet. Det er blevet designet og fremstillet af Mathias J. Overvad, og da vi så tegningerne, faldt vi pladask for hans organiske tilgang til brug af træ - bordbenene er noget helt særligt. Bordet er den perfekte blanding af praktik og æstetik.

Hvilken kulturoplevelse drømmer du om at få mere tid til?

- Jeg kunne godt tænke mig at få mere tid til at deltage i nogle af alle de arrangementer og festivaler, der er i København, hvor jeg bor. Der foregår simpelthen så mange ting, og jeg vil meget gerne benytte mig af de mange spændende tilbud i højere grad.

Hvad er den værste kulturoplevelse, du har haft?

- I Alice Springs i Australien besøgte jeg museet for ”The Flying Doctors”. Jeg har aldrig oplevet noget så dårligt. Besøget kostede omkring 50 danske kroner pr. person og bestod af en visning af en film, der var mere end 10 år gammel. Efter syv minutter blev vi så lukket ind i ”udstillingen”, som var nogle støvede dukker i placeret i et gammelt kontor. Og et par meget sørgelige skilte, der var ved at falde fra hinanden. Selvom jeg har haft mange kulturoplevelser, som ikke har været sindsoprivende, har jeg ikke haft nogen, som var lige så dårlige som denne. Vi var igennem på lidt over 10 minutter.

---

Fakta: Blå bog

Tina Ibsen (f. 1986) er uddannet astrofysiker fra Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet, har undervist i fysik på DTU og forsket i rumvejr på DTU Space. Fra 2013 til 2019 var hun ansat på Tycho Brahe Planetarium som leder for videnskab og formidlingsafdelingen. Hun er i dag selvstændig videnskabsformidler og deler sin begejstring og viden om astronomi og rumfart gennem foredrag, podcasts, bøger og artikler. Tina Ibsen er aktuel med bogen ”Fortællingen om universet”, der blandt andet forklarer, hvordan universets tilblivelse og menneskets kosmiske oprindelse er forbundet. Du kan også høre hende i podcasten RumSnak, der handler om alt godt fra rummet.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

For dyrt at spare her

I Struer Kommune tager det 12 måneder, inden PPR får lagt en plan for, hvordan et barn med udfordringer skal hjælpes. Det er en tidshorisont, både politikere og embedsfolk erkender er alt for lang tid, og det arbejdes nu at få denne lange behandlingstid sat ned. I søndagsavisen kunne vi læse, at i nabokommunerne er det lykkedes at få sagsbehandlingstiden sat ned i forhold til tidligere. i Holstebro Kommune er den på et halvt år, mens man med en midlertidig opnormering i Lemvig Kommune er nået ned på fire måneder. Begge steder er ønsket og ambitionen også, at sagsbehandlingen kommer meget længere ned. Det er heller ikke godt, at der skal gå mange måneder, inden der bliver lagt den plan, som et barn og dermed familien skal hjælpes med. Naturligvis er det ikke inden for økonomiske muligheder at have et dyrt beredskab, der bare sidder og venter, så der kan laves en plan i samme øjeblik, der opstår problemer - selv om det jo ville være perfekt. Men det kan ikke nytte, at der skal gå så mange måneder. Det er i det fleste tilfælde meget afgørende, at der bliver sat hurtigt ind, når der er problemer, da de ellers bare vokser sig større. Det er en ond cirkel, da der så skal sættes ind med meget dyrere tiltag, og så ruller den dårlige økonomi, der er med til at øge tidshorisonten, fordi kassen løber tør - eller man vælger nogle billige løsninger, som så alligevel ikke hjælper. De lange sagsbehandlingstider er i første omgang et problem for børnene og familierne. Men det er også et problem for medarbejderne, der er under stadig stress, fordi de selvfølgelig godt kan se, at der burde sættes ind hurtigere, men at de på grund af mængden af sager ikke har en chance for at følge med. Der bliver flere og flere sager for PPR, og det kan man så tage en selvstændig diskussion af, hvorfor det sker. Men det sker, så derfor er kommunerne nødt til at lave en prioritering, så man kan følge med stakken af sager, da de menneskelige omkostninger ellers bliver for store - på begge sider af skrivebordet. Og ja, de penge skal findes ved at spare et andet sted. Men det er for dyrt at spare her, da det på sigt giver nogle langt større udgifter - økonomisk og menneskeligt, hvis man ikke hjælper børn i tide.

Kultur

Rapper er topnavn til Haze

112

Rådyr gik tre kilometer med brækkede ben

Annonce