Annonce
Livsstil

- Kulturoplevelser er essentielle og eksistentielle

Niels Kjeld Thorsen. Foto: Inger Ulrich/Turbine
Mig og kulturen: Niels Kjeld Thorsen

- Hvad bidrager kulturoplevelser med i dit liv?

- For mig er kulturoplevelser essentielle og eksistentielle. Og de er bredspektrede. De spænder fra en opførelse af ”Jeppe på Bjerget”, da jeg var purung, til julekoncerter og film som ”Værk uden skaber”. Lige før jul sidste år var jeg i Trinitatis Kirke og hørte blandt andet to solokantater af Bach med et lille barokensembles ledsagelse. Dér sad jeg så i den smukke gamle kirke, som Christian den Fjerde byggede, og lyttede til Rikke Lender, mezzosopranen, som med stor lidenskab forkyndte, at ”verden, dette syndehus, bryder kun ud i helvedssange”, på tysk begribeligvis. Og mens julens købelyst udenfor blev fordømt ved denne hellige seance, og Rikke for den næsten fyldte kirke forkyndte, at ”jeg ækles ved at leve mer´”, så sad man dér på de lidt umagelige bænke og forsøgte at nyde stemningen i den gamle kirke med højt til loftet. Dét var en fornøjelse og en kulturoplevelse. Bagefter var der gløgg på Gammeltorv. Det var også en kulturoplevelse.

- Hvilken bog eller blad har givet dig en god oplevelse?

- Gang på gang vender jeg tilbage til Voltaires ”Candide”, fordi den så elegant tager afstand fra al form for storskryden og minder om, at vi må have jordforbindelse. Man må dyrke sin have. Det er, hvad bogen ender med at konstatere. Det må vi slå os til tåls med. Men en anden bog, jeg igen og igen vender tilbage til, er Marcus Aurelius’ ”Tanker til mig selv.” At en livstræt og livsklog kejser, som tilbragte meget af sin tid ved Romerrigets grænser i felten, gav sig tid til at fundere over livets dybe spørgsmål, imponerer mig meget. Hvilke store politiske ledere ville evne det i dagens politiske kamppladser?

- Hvilket album eller koncert vil du gerne høre igen?

- Beethovens 5. klaverkoncert, som jeg hørte tilbage i min studietid med den uforglemmelige pianist Claudio Arrau ved klaveret.

- Hvilken film, tv-serie eller teaterstykke har gjort indtryk?

- Bertolt Brechts opera ”Mahagonny” på det Kgl. Teaters operascene gjorde stort indtryk som tidsbillede af 1920’erne. Den blev suppleret af tv-serien ”Babylon Berlin”, som med stor visuel styrke formåede at indfange den ejendommelige undergangsstemning lige før nazisternes magtovertagelse i 1933. Og så er jeg da fascineret af hele den moderne tyske ”Vergangenheitsbewältigung”, der så modigt tager fat på at gennemanalysere den problematiske fortid, først i det samlede Tyskland før anden verdenskrig, og siden i det delte. Jeg tænker hér på film som ”Der Untergang” og ”Das Leben der Anderen”.

- Hvilket kunstværk eller udstilling tænker du tilbage på?

- Jeg kommer ikke så sjældent på Kunsthistorisches Museum i Wien. Jeg har megen glæde af museets meget varierede samling af kunstværker fra 16. og 17. århundrede, blandt andet Rubens. Undertiden bruger jeg Thomas Bernhards fantastisk vittige og rasende roman ”Gamle mestre” som et supplement til mine besøg. Den er så skarp og ond, at man ikke undgår at blive indfanget af hans skarpsyn.

- Hvilket design eller kunsthåndværk sætter du mest pris på?

- Jeg har stor veneration for det klassiske danske møbeldesign. Jeg er den lykkelige ejer af et helt unikt skrivebord i en sjælden afrikansk træsort, designet og lavet af møbelkunstneren Jacob Hermann, som havde sine rødder i netop dén tradition, og som hentede sin inspiration hos folk som Ole Wanscher og Børge Mogensen.

- Hvilken kulturoplevelse drømmer du om at få mere tid til?

- Jeg drømmer om at få mere tid til at fordybe mig i filosofi. Det giver mig overblik og ro til at sætte dagens politiske emner i perspektiv.

- Hvad er den værste kulturoplevelse, du har haft?

- Det kan jeg slet ikke komme i tanker om. Har jeg overhovedet haft nogen?

Blå bog

Niels Kjeld Thorsen (f. 1945) er cand.mag. i historie og idéhistorie fra Aarhus Universitet. Derudover har han læst filosofi og psykologi.

Han har været lektor i filosofi i den danske gymnasieskole og på videregående uddannelser.

Niels Kjeld Thorsen debuterer som forfatter med den aktuelle roman ”Veritasmaskinerne”.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Ulv eller hybrid? Ulv og hund har fælles gener

Debat: I forbindelse med ankesagen mod Mourits Troldtoft som er dømt i byretten for at skyde en fredet ulv i 2018, fremsætter forsvaret påstand om at det ikke var en ulv der blev skudt, men en ulvehybrid. Mange ulvemodstandere påstår, at de danske ulve ikke er ”rene” ulve, men hybrider, altså en blanding mellem ulv og hund. Formålet med denne påstand er formodentligt, håbet om at få fjernet de danske ulve. Afkommet fra en parring mellem en ulv og en hund vil være en hybrid med statistisk 50% hundegener og 50% ulvegener i genomet (Den samlede genetiske information i kromosomerne). Disse individer kaldes F1 hybrider. Hvis en F1 hybrid får afkom med en ulv, vil afkommet statistisk indeholde 75% ulvegener og 25% hundegener i genomet. Disse kaldes F2 hybrider. Der findes ikke nogen fast definition for, hvor stor en del af genomet i en blanding af hund og ulv skal bestå af hundegener, før der er tale om en hybrid. Når det understreges, at det er ”statistisk”, skyldes det, at de to dyr for det første er så nært beslægtede, at de deler størstedelen af genomet og det derfor er en meget lille del af genomet, der er specifikt for hhv ulv og hund. For det andet, at begge dyr med jævne mellemrum gennem deres fælles historie har byttet gener og for det tredje, at hvert æg og sædcelle bærer en unik kombination af halvdelen af moders - respektive faders – gener og at der i den proces opstår en vis ujævnhed i fordelingen af de typespecifike DNA-sekvenser. Desuden er tæmning af ulv til tamhund sket i flere, uafhængige civilisationer gennem 15.000 – 35.000 år og gennem udvælgelse (senere raceavl) er det forskellige egenskaber ved ulven/hunden, der har været foretrukket.

Kultur

Ung bykirke holder jubilæumsfest

Annonce