Annonce
Livsstil

- Kultur sørger for, at jeg ikke stagnerer

Helle Brønnum Carlsen. Foto: John Bendtsen

Mig og kulturen: Helle Brønnum Carlsen

Hvad bidrager kulturoplevelser med i dit liv?

- Kulturoplevelser danner mig som menneske. De tvinger mig til at tage stilling til vanskelige spørgsmål af etisk og eksistentiel karakter. De er med til at ryste mig og sørger for, at jeg ikke stagnerer.

Hvilken bog eller hvilket blad har givet dig en god oplevelse?

- Den absolut største roman for mig er ”Mesteren og Margarita” af Mikhail Bulgakov. Jeg bliver ved at vende tilbage til den, fordi den spørger, om der findes en sandhed, og den sætter spørgsmål ved autoritære systemer med humor. Jeg har læst den tre gange og arbejdet med den i pluk, og så har jeg sat mine børn til at læse den. Desuden er jeg Tintin-fan. Hergé kunne noget med finurligheder og alvorligheder, og så formåede han at formidle viden om forskellige lande, selvom han bare havde læst om dem. Det har åbnet verden for mig og givet mig rejselysten. Rejser er også kultur, hvis man vover at kaste sig ud i det og ikke bare sidder på hotellet. I den forbindelse er maden min dåseåbner til alting og min adgangsbillet til verden. Jeg går i køkkenerne og spørger, og det åbner for helt anderledes relationer.

Hvilket album eller hvilken koncert vil du gerne høre igen?

- Jeg har en meget bred musiksmag. Jeg bruger god jazz til at grounde mig med. Det kan være mange typer, fra det moderne til det helt klassiske Frank Sinatra-style. Jeg kan sagtens nævne Beatles, og hvad jeg ellers har hørt, men vil hellere nævne de bands, mine børn har introduceret mig for som Coldplay og Mumford & Sons. Da jeg kørte tværs over USA med min søn, hørte vi Foo Fighters, og det ramte mig meget hårdt. Vi lavede også en fælles playliste på turen, og når jeg hører den, ryger jeg lige tilbage. Fra barndommen har jeg den klassiske musik, Mozart, Bach og Beethoven, med mig, og jeg hiver også mine børn - under protest - med til opera. Det gør mig til et ordentligt menneske at kende til kultur og tænke over, hvad vi er for nogle størrelser.

Hvilken film, tv-serie eller hvilket teaterstykke har gjort indtryk?

- Film er det, jeg får dyrket mest. ”Pulp Fiction” var skelsættende. ”Den enfoldige morder” er en fantastisk film. Jeg viste den for nylig for nogle skoleelever, og inden var jeg i tvivl, om den var for gammeldags, men den gik rent ind. Så ser jeg masser af Marvel-film. Det er mine børn, der har trukket mig ind i det - og jeg bliver sur, hvis de ser dem med vennerne i stedet for mig. Nogle af de seneste har været Avengers-serien og ”X-Men”. En af de film, jeg vender tilbage til, er ”Love Actually”, som vi ser hver jul, fordi den er julehygget, og så er den spækket med lækre mænd.

Hvilket kunstværk eller hvilken udstilling tænker du tilbage på?

- Da jeg var i London med min datter, gik vi på Tate New Modern, hvor Olafur Eliassons sol var udstillet i den store hal. Vi lagde os på gulvet som alle de andre og kiggede op - det føltes som at blive oplyst, det var lige, så hårene rejste sig. Jeg kan have den samme oplevelse med arkitektur og bygningsværker. Jeg har set Taj Mahal fire gange, og jeg græder hver gang, fordi det er så smukt. Det samme gælder marmorskulpturerne udstillet i Borghese-paladset.

Hvilket design eller kunsthåndværk sætter du mest pris på?

- Jeg er til enkelhed og rå materialer. Jeg har lige lavet badeværelse, og det er lavet af ordentlige, slidstærke materialer, der kan holde i 30 år. Jeg har et par læderstøvler, jeg fik af min mor, da min datter blev født - hun er 29 år nu - og jeg har fået dem forsålet flere gange, men jeg passer på dem, for de har betydning for mig.

Hvilken kulturoplevelse drømmer du om at få mere tid til?

- Jeg vil gerne nå at læse meget mere, for jeg når det kun i mine ferier. Jeg har også Louisiana-abonnement, og jeg burde se mere end den ene udstilling, jeg når om året.

Hvad er den værste kulturoplevelse, du har haft?

- Jeg hader mad, der ikke er lavet ordentligt, så vil jeg hellere sulte. Når jeg har været indlagt, har jeg fået mad, jeg ikke vil spise, og jeg har oplevet det samme i kantiner. Vi har en enormt dårlig madproduktion i det offentlige rum. En trampen på den mulighed, der er for at lave noget ordentligt. Jeg taler ikke om finere gastronomi, men bare et ordentligt rugbrød med en god osteklods.

---

Blå bog

Helle Brønnum Carlsen (født i 1958) er læreruddannet og har siden 1984 været ansat som lærer på N. Zahles Seminarieskole, hvor hun fortsat underviser på deltid. Hun arbejder også som lektor i Madkundskab på Københavns Professionshøjskole og er desuden magister i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet og ph.d. ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Madskribent og madanmelder gennem mange år på blandt andet Information, Jyllands-Posten og Politiken. Helle Brønnum Carlsen har udgivet adskillige kogebøger og bøger om madkultur og er aktuel med ”Grisen - En kulturhistorisk og gastronomisk fortælling”.

Annonce
Forsiden netop nu
Sødag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Duften af kaffe, tryksværte, horn og gifler

Findes der stadig en bager, som sælger gifler og horn? De var på hitlisten - i hvert fald min personlige - i de tidligere 80'ere, når morgenmaden bød på friske rundstykker. Jeg frygter, at det lyse hvedebrød for længst er blevet overhalet af udviklingen i form af mere eksotiske og mættende alternativer. Men måske findes de endnu gemt af vejen på bageste hylde i bagerierne. I givet fald har jeg overset og forsømt dem i årevis. Jeg tror faktisk, at sådan et friskbagt horn med masser af birkes ville gå godt til dagens avis. Jeg vil forsøge at finde et til genlæsningen af disse linjer søndag morgen. Der er nemlig noget at fejre denne søndag. Din søndagsavis fylder år for første gang, og både fødselsdag og søndag rimer for mig på morgenbord med kaffe og friske rundstykker. Og søndag er så småt også begyndt at være ensbetydende med morgenavis. Igen. I min barndom fulgtes søndags-rundstykkerne altid med Jyllands-Posten, og duften af tryksværten hørte derfor med til det samlede sanseindtryk, som for mig indrammede en rigtig søndag morgen. Derfor kom jeg til at tænke på 80'ernes morgenbrød, da jeg skulle skrive om mit eget forhold til søndagsavisen. Efter lange perioder uden en avis på ugens sidste dag har jeg nu i et år haft fornøjelsen af min egen søndagsavis. Og hvor har det været fantastisk at få mulighed for at sende den på gaden. Det har været et spændende år, hvor vi på redaktionen har skullet vænne os til nye arbejdsgange og nye deadlines for at kunne levere en avis alle årets dage. Men mest af alt har det været spændende at få lov til at bruge lidt mere tid og plads på at fortælle spændende historier. Hver uge har søndagsavisen en artikel, som vi bruger lidt mere krudt på end alt det andet. På redaktionen kalder vi den for "den lange", og det dækker den sag eller historie, som vi ruller ud over flere sider og typisk også på forsiden af søndagsavisen. Det handler ofte om et spændende menneske, men som i dag kan det også handle om en sag. I dag følger vi op på en anden 1-års fødselar, nemlig motorvejen. Den prydede også den første søndagsavis, og derfor er det relevant med et kig på, hvordan det nu er gået efter åbningen. I gårsdagens avis fulgte vi også op på en række af de historier, som vi har bragt i løbet af det første år med søndagsavisen. Og det var let at finde spændende sager at genbesøge. Da jeg gennemgik de første 52 søndagsaviser for at udvælge dem, sad jeg tilbage med en umiskendelig stolthedsfølelse over de mange gode historier, vi har fortalt det seneste år. Og med lysten til at fortælle endnu flere. Både i søndagsavisen og i aviserne resten af ugens dage. Det kan virke helt bagvendt at udgive en ny papiravis i en tid, hvor den digitale udvikling presser avisoplag over hele verden ned. Men jeg er glad for, at vi gjorde det. Læserne har vist, at de gerne vil læse avis om søndagen. Det er jeg naturligvis utrolig glad for. Dommedagsprofeter har i årevis spået den trykte avis samme skæbne, som jeg frygter er overgået morgenbrødet fra min barndom. Men jeg tror på, at avisen stadig har en fremtid. Også på papir. Og det i særdeleshed om søndagen, hvor der er endnu mere tid til fordybelse. Og jeg håber, at søndagsavisen efterhånden er blevet en fast del af ritualerne i de Nordvestjyske hjem søndag morgen. Måske er den ovenikøbet med til at præge næste generations opfattelse af, hvad der hører til en rigtig søndag, ligesom Jyllands-Posten var for mig. Om det så er indholdet af avisen eller bare duften af den. Rigtig god søndag!

Kultur

Ausumgaard dropper forårsmarkedet

Annonce