Annonce
Indland

Kronprinsparrets fire børn skal på skoleophold i Schweiz

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Kronprinsparrets børn skal i begyndelsen af 2020 på et kortere skoleophold i Schweiz, bekræfter kongehuset.

Kronprins Frederik og kronprinsesse Marys børn, prins Christian, prinsesse Isabella og tvillingerne prins Vincent og prinsesse Josephine, skal næste år på et skoleophold i Schweiz.

Det bekræfter kongehusets kommunikationschef, Lene Balleby, over for avisen.dk.

Hun fortæller ifølge avisen.dk, at det er planen, at kronprinsparrets fire børn i begyndelsen af det nye år skal deltage i et kortere skoleforløb på en international skole i Schweiz.

Lene Balleby ønsker ikke at oplyse yderligere detaljer på nuværende tidspunkt.

Det gælder blandt andet, hvor i Schweiz skoleopholdet skal foregå, skriver avisen.dk.

Overfor TV2 bekræfter kronprinsesse Mary, at et skoleophold er "under planlægning".

- Vi ser det som en gave til vores børn, hvor de kan være sammen om det. En gave, som de har med sig resten af livet, siger kronprinsessen til TV2.

Prins Christian er 13 år, mens prinsesse Isabella er 12 år, og tvillingerne prins Vincent og prinsesse Josephine er 8 år.

51-årige kronprins Frederik har selv gået på en skole i udlandet som barn.

Fra 1982-1983 var han kostskoleelev på École des Roches i Frankrig. Her havde han selskab af sin lillebror, prins Joachim.

Kronprins Frederik oplevede til tider en hård tid på skolen i Frankrig. Blandt andet fordi han blev sat i en klasse med meget dygtige elever, og hvor undervisningen var tilrettelagt på deres præmisser.

- Nogle af fagene var ikke så nemme for mig. Latin, for eksempel.

- Det havde vi aldrig før haft, og det kørte på et helt andet højt niveau end det, der svarede til den danske niende klasse dengang, siger kronprins Frederik i portrætbogen "Under bjælken" fra 2017.

- Oplevelsen med kostskolen i Frankrig var ikke dårlig, men det var barskt, fordi du var solo, siger kronprinsen i bogen.

Kronprinsen fortæller i bogen, at han under opholdet i Frankrig havde stor støtte af prins Joachim.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce