Annonce
Lemvig

Krondyrene var målet: Kronprinsen på Kongejagt i Klosterheden

Kronprins Frederik står igen i år som vært for dagens kongejagt i Klosterheden. Arkivfoto: Johan Gadegaard
Krondyrene målet for dagens jagt med Kronprins Frederik i Klosterheden

Klosterheden: Fredag morgen var Kronprins Frederik igen vært for den årlige Kongejagt i Klosterheden.

Allerede da det begyndte at lysne, var dagens gæster mødt frem i skovridergården i Klosterheden, hvor kronprinsen selv bød velkommen, hvorefter dagens parole blev gennemgået. Det er en gennemgang af, hvordan dagens jagt afvikles og om der er særlige omstændigheder, som jægerne skal tage hensyn til.

Det var prins Henrik, der for mange år siden genoplivede de årlige kongejagter i Klosterheden, hvor der findes en stor bestand af krondyr. Det er netop krondyrene, der er målet for dagens jagt. Kronprinsen var den eneste kongelige på årets gæsteliste, som der ud over bestod af en række af kronprinsens egne venner samt enkelte lokale deltagere. Nationalmuseets direktør Rane Willerslev var også inviteret, men havde som den eneste været nødsaget til at melde afbud.

Alllerede klokken 8.30 var jægerne klar til at køre ud på deres posten og gå i gang med dagens jagt, der er arrangeret af de ansatte i Klosterheden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Måtte en tur på stationen

Sport

Fra bølgedal til guldskvulp

Leder For abonnenter

Det var kun de pæne ord

I de seneste år har folketingspolitikerne fra mange partier nærmest stået i kø ved Høfde 42, hvor de har lovet, at der skulle ske noget, og de ville foreslå, der skulle mange penge af til oprensningen. På samtlige vælgermøder på Lemvigegnen op til det seneste folketingsvalg var der ikke et eneste parti, der ikke mente, der skulle sættes penge af, og det skulle være nu. Ikke mindst partier, som i dag er en del af regeringsgrundlaget, har været i offensiven for at fortælle, at her var de i front, og de ville arbejde for pengene til ikke blot Høfde 42, men alle generationsforureningerne i Danmark. Så kom finanslovforslaget. Og hvad indeholdt det? Ikke en krone til Høfde 42 endsige til andre af generationsforureningerne. Skuffende må man sige - ja, vel nærmest utroværdigt. Når man nu har fået magt til at gøre, som man har agt, så er det sølle, at man prioriterer anderledes, end hvad man har sagt, da det gjaldt om at skaffe stemmer til valget. Men det viser endnu en gang, at når det kommer til toppolitik på Christiansborg, så fylder det ikke meget, hvad der optager sindene i de dele af landet, der ligger langt væk fra Christiansborg. Derfor er man måske heller ikke så overrasket. Høfde 42-problematikken er flere gange tidligere sendt til hjørnespark, når der skulle findes penge - uanset de mange gyldne ord, der er blevet sagt på forhånd. Men måske troede man mere på det denne gang, fordi også Region Midtjylland havde taget teten og sat penge af til, at nu skal der ske noget, inden klimaudfordringerne gør, at depotet bliver oversvømmet med flere storme og stigende vandstand. Men heller ikke regionsrådsmedlemmerne kunne påvirke deres egne partiers topfolk til at prioritere det at få ryddet op. Og hvad lyder svaret så, når man spørger politikerne om, hvad der nu skal ske? Jo, de vil arbejde hårdt på, det kommer på næste års finanslov. Hvem er det lige, der vil tro på, at det så vil ske? Det kræver en ualmindelig stor optimisme.

Annonce