Annonce
Debat

Kronik: Nederlag for USA og Nato - en tragedie for Afghanistan

Angrebet på World Trade Center 11. september 2001 og USA’s modsvar satte en ny international dagsorden. De sidste amerikanske soldater forlod Afghanistan i august sammen med tusinder af afghanere. Foto: U.S. Air Force/Senior Airman Brennen Lege

Ligesom Sovjet måtte opgive efter 10 år, så har USA og Natos nederlag stået klart siden 2010, da den første exitstrategi blev lagt. Danmark forlod Afghanistan i 2013 efter 12 års krig, som har kostet 20 milliarder kroner og 43 danske soldaters liv. I 2017 sendte Danmark igen soldater til Afghanistan, fordi regimet var ved at miste kontrollen.

Angrebet på World Trade Center 11. september 2001 og USA’s militaristiske modsvar, kendt som ”krigen mod terror”, satte en helt ny international dagsorden, som alle måtte forholde sig til. Med Bushs ord: ”Enten er du med os, eller også er du med terroristerne”.

”Krigen mod terror” omfattede angrebskrige mod Afghanistan, Irak og Libyen. Den betød også en voldsom indskrænkning af de demokratiske rettigheder i de krigsførende lande. Og den pustede til islamofobien i sådan en grad, at enhver muslim var at betragte som potentiel terrorist.

Annonce

I Danmark udtalte statsminister Poul Nyrup (S) lige efter 11. september, at Danmark var med USA hele vejen. Første krigsmål var Afghanistan, hvor Taliban-regimet mentes at skjule al-Qaedas leder, Osama bin Laden, som tog ansvaret for angrebet på World Trade Center.

Senere på året skiftede regeringsmagten, og Anders Fogh Rasmussen (V) blev regeringsleder. Han gik helhjertet ind i ”De villiges koalition”. Alle partier undtagen SF og Enhedslisten stemte for dansk krigsdeltagelse i Afghanistan i begyndelsen af 2002. Afghanistan-krigen førte til spontane protester i mange byer aftenen efter krigens start. Men den naturlige medfølelse med ofrene for 11. september blev groft udnyttet af USA og deres venner, som hævdede deres ret til at forsvare sig med alle nødvendige midler.

Nato fejrede 60-års jubilæum i april 2009. Efter den kolde krigs afslutning blev Warszawa-pagten opløst. Det gav anledning til et kortvarigt håb om fred, nedrustning og social fremgang. Men Nato har siden forandret sig på to centrale spørgsmål. Gennem Partnerskaber for Fred-aftaler er en lang række centraleuropæiske lande blevet medlemmer af Nato, som nu står tæt på Ruslands grænser. Samtidig spiller Nato en afgørende rolle i Afghanistan gennem Isaf (International Security Assistance Force), som FN oprettede i 2001, og som Danmark siden har deltaget i, frem til den blev opløst i 2014.

Talibans regime brød hurtigt sammen, og USA fik kontrollen over Afghanistan sammen med Den Nordlige Alliance og andre krigsherrer. De indsatte Karzai som præsident. Denne berigede sig selv og sine venner via korruption og narkohandel. Fra 2005 voksede utilfredsheden med besættelsen, det kom til væbnet modstand, og Taliban fik comeback. Fra 2008 stod det klart, at USA og Nato var ved at miste kontrollen over Afghanistan. De valgte at sætte hårdt mod hårdt og indsætte flere soldater for at fortsætte ”krigen mod terror”.

Uanset virkeligheden i Afghanistan fastholdt den danske regering, at ”Danmarks forsvarslinje ligger i Helmand”, hvilket er blot er et ekko af USA's præsident Obama. Men fra 2010 blev USA og Nato tvunget til at trække sig tilbage til de største byer. Derefter udvikles en exit-strategi, som betød, at besættelsen af Afghanistan skulle være slut i 2014.

Herhjemme må vi tage et medansvar for de mange flygtninge, som blot er en af mange konsekvenser af Danmarks krigsdeltagelse, og ikke sende dem tilbage til et krigshærget land, men sikre dem et liv i Danmark.

I 2011 er der et markant flertal af befolkningerne i USA og Nato-landene, som ønsker at stoppe krigen i Afghanistan. I Danmark et meget stort mindretal. Men fra SF til DF står de sammen om krigspolitikken. Krigene mod Afghanistan ”pakket ind” i nødvendigheden af ”regime change” for at sikre demokrati, frihed og kvinderettigheder. Krigsmodstanderne derimod mente, at frihed og demokrati skulle vokse ud af befolkningernes egne ønsker og aktiviteter - ikke påtvinges udefra med militær magt.

De arabiske revolutioner i 2011 viste netop dette potentiale, og de udfordrede det ideologiske grundlag for krigene. Revolutionerne væltede diktatorer, men de truede også USA og EU’s interesser i Mellemøsten, hvorfor de greb militært ind i Libyen i 2012 under påskud af at stoppe en humanitær katastrofe. Et helt enigt Folketing stod bag Danmarks deltagelse i Libyen-krigen, og krigen mødte kun svage protester.

Trods tre mislykkede “krigseventyr” har Danmark i dag en klar strategi for at fortsætte den militaristiske udenrigspolitik og følger dermed i hælene på USA og Nato. Allerede i 2014 underskrev den socialdemokratiske regering Natos hensigtserklæring om at bruge 2 procent af BNP på militæret inden 2024. Da brugte Danmark cirka 1 procent, så der planlægges næsten med en fordobling af forsvarsbudgettet til 40 milliarder årligt. De skal bruges i Nato-regi eller EU-regi, til nye kampfly og til at udruste tre fregatter, så de kan indgå i det missilforsvar, USA er i gang med at opbygge i Europa.

Derfor taler den socialdemokratiske forsvarsminister, Trine Bramsen, positivt om Danmarks krigsdeltagelse i Afghanistan i forbindelse med tilbagetrækningen for nylig. Alligevel udtaler den daværende socialdemokratiske udenrigsminister Mogens Lykketoft til Dagbladet Information, at “Afghanistankrigen var en tragedie, man må lære af”.

Afghanistan, Irak, Libyen og Syrien har lagt land og folk til disse krige, som bunder i en geopolitisk rivalisering. De har kostet millioner af menneskers liv, sendt andre millioner på flugt og forårsaget enorme ødelæggelser. De arabiske revolutioner fra 2011, efterfulgt af de globale oprør i Irak, Libanon, Algeriet, Sudan med flere i 2019, viser potentialet for frihed, demokrati og social retfærdighed. De er slået tilbage og sat på pause, men under asken ulmer gløderne og håbet.

Herhjemme må vi tage et medansvar for de mange flygtninge, som blot er en af mange konsekvenser af Danmarks krigsdeltagelse, og ikke sende dem tilbage til et krigshærget land, men sikre dem et liv i Danmark.

Annonce
Erhverv For abonnenter

19 ud af 20 ledige anmeldt til a-kasse for ikke at stå til rådighed - men det førte aldrig til en sanktion: Se her, hvad nogle af grundene kunne være

Vestjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Torsdagens coronatal: Danmark har over 700 nye smittede for anden dag i træk

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Det er Nordeuropas største solcellepark, men hvor meget fylder den præcist: Som 888.000 skriveborde? Som en bagatel? Som en forringelse af livskvaliteten?

Kultur For abonnenter

Verdens måske største af sin slags: Familien Kristensens samling fylder nu 600 kvadratmeter

Sport

Tidligere landsholdskeeper tager over som målmandstræner i TTH

Navne

Stort skulderklap til lokal kok: - Tårerne var lige ved at komme, men jeg holdt dem heldigvis tilbage

Struer

Politiet er tilbage efter fire års fravær: Både på cykel, i bil og i nye lokaler

Leder For abonnenter

Højere afgift på dieselolien er det rene talmagi- det sænker ikke CO2-udledningen

Debat

Debat: 'Og i øvrigt skal vi tale ældreområdet op'

Holstebro

Han kyssede på ekspedienten, slikkede på sygeplejersken og forsøgte at flygte fra retten: Måtte overmandes af to betjente

Erhverv

Det bliver ikke sagt med blomster: Derfor flygter blomsterhandlerne fra Interflora

Holstebro For abonnenter

Her er ugens bolighandler i Nordvestjylland

Holstebro For abonnenter

Vil have psykolog frakendt retten til at arbejde med børn: Tiltalt for overgreb på 15-årig klient

Kultur

Geoparken giver den gas - du kan deltage i 44 arrangementer

Annonce