Annonce
Debat

Kronik: Fra A til Å - En håndbog i menneskelig viden

Illustration: Gert Ejton

Midt mellem børsnoteringer, køb og salg af ejendomme, og reklamer for de københavnske teatres forlystelser var der i Politiken den 21. april 1893 en annonce, som skilte sig ud.

Længst oppe i venstre hjørne på side 3 kunne man læse, at Salmonsens store illustrerede Konversationsleksikons første bind, ”A-Arkaisk”, nu var færdigt. 1152 tospaltede sider med 280 illustrationer og 12 litograferede og farvetrykte kort kunne den nysgerrige læser finde i bindet. Enhver med bare det mindste kendskab til bogbranchen vidste, at dét var en bedrift ud over det sædvanlige.

Med det første bind færdigudgivet var man ét skridt nærmere drømmen om en dansk encyklopædi, der kunne måle sig med de store franske og tyske værker. Danmark var på vej ind i den internationale liga af nationer, der havde deres helt eget opslagsværk.

Annonce

To år tidligere var arbejdet med encyklopædien blevet sat i værk. ”En håndbog i hele den menneskelige viden”, proklamerede de fyldige annoncer for det nye bogværk. Anmelderne var begejstrede for udsigten til Salmonsen, og der blev ikke sparet på noget i de positive beskrivelser af storværket.

”En pålidelig vejledning til alle verdens kanter”, stod der i en anmeldelse af det første hæfte, ”A-Aarhus”. Især artiklerne om Aalborg og Aarhus og de nytegnede byplaner over de to byer blev rost til skyerne. I løbet af de følgende år bragte aviserne jævnligt rosende beskrivelser af udgivelsesarbejdet, efterhånden som først hæfte efter hæfte, og senere bind efter bind, landede på boghandlernes disk.

I dag kan den store opmærksomhed i forbindelse med udgivelsen af Salmonsens første udgave måske undre. Hvorfor var udgivelsen af et opslagsværk så stor en begivenhed?

Det enkle svar er, at en encyklopædi blev set som en betydningsfuld udgivelse for hele Danmark og alle danskere. Et lidt længere svar er, at encyklopædien også er blevet set som en vigtig formidler af fx historie og kultur i en national kontekst. Både sidst i 1800-tallet og i det nye årtusinde har man i aviser kunne læse om betydningen af at have en national kultur- og historieformidler i form af en encyklopædi.

I skrivende stund udspiller endnu en af disse kampe sig. Lex.dk kæmper for en plads på finansloven, men det handler om meget mere end penge. Det handler om danskernes enkle og gratis adgang til information og viden.

Et andet sted, hvor vi kan finde svar på spørgsmålet, er i boghistorien. Det kan måske lyde som en temmelig snæver fortælling. Hvor stor betydning kan en bog egentlig have for Danmarks og danskernes historie? Bøger flytter grænser langt mere stilfærdigt end krige, epidemier eller klimakriser. Ikke desto mindre har bogen i århundreder haft en væsentlig rolle for udviklingen af og tilgangen til information og viden, ligesom den har været med til at forme os som mennesker.

Det er i boghistorien, at vi finder en indgang til historien om de danske encyklopædier og leksika. Tidernes forskellige opslagsværker er en del af en kulturhistorisk fortælling om det særlige fænomen, bogen udgør som kulturbærer og kommunikationskanal. I den historie er det ikke svært at forstå, hvordan bøger f.eks. har spillet en vigtig rolle for dannelse og uddannelse og udblik til verden.

Opslagsværker af enhver slags har i generationer stået på reolerne i danskernes stuer. I begyndelsen primært hos den velhavende kulturelle og politiske elite, men efterhånden fandt værkerne også vej til den brede befolkning og blev en del af folkeoplysningen og dermed også demokratiseringen af viden. En bevægelse, som er fortsat med digitaliseringens udbredelse. I dag lever vi i den digitale æra, men indtil for ganske nylig var encyklopædien synonym med en trykt bog – ofte et værk i mange bind. I antikvariater og i større biblioteker kan man stadig finde eksemplarer af de gamle bogværker, der indtager flere hyldemeter.

I dag er der nok ikke mange, der kender til Salmonsen, men den er en vigtig forløber for dagens danske digitale vidensplatforme og har sammen med 1900-tallets øvrige danske opslagsværker været med til at lægge fundamentet til en platform som lex.dk, der dagligt betjener mellem 50.000 og 60.000 besøgende.

At udarbejde og opdatere opslagsværker har altid været et smertensbarn. I historien om danskernes opslagsværker findes også fortællingen om de strandede encyklopædier – værker, der af den ene eller anden grund blev opgivet.

I skrivende stund udspiller endnu en af disse kampe sig. Lex.dk kæmper for en plads på finansloven, men det handler om meget mere end penge. Det handler om danskernes enkle og gratis adgang til information og viden. Og hvordan dét kapitel af opslagsværkernes historie skal skrives, ja det må vi vente og se.

Kronikken er et boguddrag af ”Det store leksikon – 1893” (100 sider) og er en del af serien 100 danmarkshistorier. Bogen udkommer torsdag 14. oktober.

Historieprojektet er baseret på 100 bøger a 100 sider, skrevet af Danmarks 100 bedste historikere. Se mere på 100danmarkshistorier.dk

Som abonnent på en af Jysk Fynske Mediers aviser kan man tegne billigt abonnement her: https://jfm.bestilavis.dk/100/

Annonce
Holstebro

Tag kandidattesten til kommunalvalget her

Holstebro

De vil i byrådet og skal forvalte et budget på to-tre milliarder - men at forvalte 2,3 meter fra fortovskant til plakatkant kniber gevaldigt...

Danmark

Mandagens coronatal: 1411 nye coronasmittede - højeste tal i efteråret

Annonce
Annonce
Annonce
Struer

Tiltalt havde efterspurgt Rasmus Paludan: Da han dukkede op, kom hun ikke

Navne For abonnenter

Engelske Theresa har i 20 år taget hånd om balletbørn i Holstebro: - Jeg elsker at undervise dem, der gerne vil undervises

Sport

Corona-isolationen er slut: Dina Thorslund har igen fuld fart på

Livsstil

Mikkel og hans familie holder juleaften for ti børn og 25 voksne, der enten er ensomme eller har det svært økonomisk

Struer

Plan om renovering: Forening vil hive fiskerleje ud ad dødvande

Erhverv For abonnenter

Jeg står stadig op klokken fem og nyder morgenstilheden

Debat

Debat: Børnepasning - Hvorfor minimerer regeringen familiernes frihed igen?

Kultur

Arrangør bag Streetfood: - Det var ikke godt nok - vi må kigge indad

KANDIDATTEST

Ved du, hvem du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Kultur

Museumsleder stopper: Jesper håber på at hente de sidste millioner hjem til Struer, inden han starter i Randers på mandag

Vestjylland For abonnenter

Efter branden: Der hviler en særlig stilhed over feriebyen, som mistede sit vartegn

Holstebro

Vil give sosu-elever løn under praktik: Vi er nødt til at gøre det mere attraktivt

Annonce