Annonce
Indland

Kritik blev slettet i uvildig rapport om jyske elmaster

Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Efter pres fjernede konsulentfirma kritiske afsnit fra rapport om elmaster i Vestjylland.

Staten pressede på for at få rettet og slettet flere passager i en rapport, som skulle undersøge muligheden for at lægge 170 kilometer højspændingsledninger i jorden i Vestjylland.

Ændringerne skete, selv om rapporten fra det canadiske konsulentfirma WSP skulle være uvildig.

Det skriver Jyllands-Posten.

Sagen er opstået, efter at det statslige selskab Energinet sidste år konkluderede, at det kun var muligt at få lagt 15 procent af den 170 kilometer lange højspændingslinje i jorden.

Dermed skulle de resterende 85 procent af linjen, der skal strække sig fra Holstebro til den dansk-tyske grænse, føres via op mod 35 meter høje elmaster. Det vakte utilfredshed blandt borgere i Vestjylland.

Daværende energiminister Lars Christian Lilleholt (V) bad efterfølgende om at få foretaget en uafhængig vurdering af internationale eksperter.

Opgaven tilfaldt WSP, der i november sidste år afleverede en foreløbig rapport.

WSP åbnede i konklusionen for, at halvdelen eller op mod hele linjen kunne lægges i jorden, hvis det blev undersøgt nærmere.

Det havde Energinet afvist, og konsulentfirmaet fandt undervejs tegn på, at der var "en på forhånd fastlagt konklusion".

I alt var der i WSP's foreløbige rapport 34 punkter, der skabte undren.

Eksempelvis skrev konsulenterne, at de fremlagte undersøgelser "ikke understøtter" Energinets konklusion om, at maksimalt 15 procent kunne kabellægges, og at mere detaljerede analyser var påkrævet.

WSP blev herefter kaldt til møde i Danmark, og Energistyrelsen og Energinet fik ifølge Jyllands-Posten WSP til at omskrive rapporten. Det viser mails og dokumenter, som avisen har fået aktindsigt i.

Firmaet modtog blandt andet en mail fra Energistyrelsen, der bad om rettelser.

- Vi har taget højde for Energinets kommentarer i videst muligt omfang, skrev WSP efterfølgende i en mail til styrelsen.

- Vi har revideret konklusionerne, skrev WSP også.

Da den endelige rapport blev fremlagt i december sidste år, var de kritiske afsnit væk, og hovedkonklusionen stemte overens med Energinets om maksimalt 15 procents kabellægning i jorden.

WSP ville ifølge Jyllands-Posten i første omgang gerne udtale sig til avisen. Konsulenthuset har senere oplyst til avisen, at Energistyrelsen har bedt WSP om ikke at stille op til interview.

Energistyrelsen fastholder over for avisen, at WSP-rapporten er uvildig.

At konklusionerne blev ændret i den endelige rapport, skyldes ifølge Martin Hansen, vicedirektør i Energistyrelsen, "en dialog, hvor konsulenten bliver klogere".

/ritzau/

Annonce
Den citerede artikel fra Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

Gymnasiet må afskedige to undervisere

Leder For abonnenter

En fiasko(le)

Det er næppe en overraskelse, at folkeskolereformen fra 2015 ikke er blevet en succes. Det har mange børn og forældre kunnet mærke på egen krop på dag til dag basis. Men at det fem år efter reformen står så elendigt til, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, nu har analyseret sig frem til, er alligevel bemærkelsesværdigt. Den helt grundlæggende tanke bag folkeskolereformen var sådan set rigtig nok; der var brug for at løfte fagligheden, især i kernefagene. Men i praksis har reformen ført til alt for rigid styring, alt for meget spildtid, alt for mange vikartimer, alt for mange frustrerede børn, lærere og forældre. De svageste elever, der skulle løftes med blandt andet understøttende undervisning, har ikke rykket sig en tøddel - de har i bedste fald stået stille. Og et af de mest konkrete og mærkbare resultater af den store reform er, at andelen af elever med høj trivsel i skolen er faldet. Folkeskolen er en grundsten i velfærdssamfundet. En god folkeskole med et højt fagligt niveau er dét, der kan give alle børn lige muligheder på trods af ulige udgangspunkter. Derfor skal man naturligvis tage VIVE’s konklusioner seriøst, inden alle landets børn og forældre finder ud af, hvor slemt det egentlig står til. Men der er næppe brug for en helt ny folkeskolereform - forskerne peger selv på, at det kan tage mellem fem og 15 år før store reformer for alvor slå igennem. Det har de færreste forældre nok tålmodighed til, og derfor kan der være brug for justeringer, inden den sidste elev har søgt tilflugt på en af landets mange succesfulde friskoler. Man kunne jo begynde med at sætte folkeskolen mere fri. En stor del af de bindende mål, der nok er indført i bedste mening, er endt som spændetrøje, og kunne afskaffes helt, og afløses af mere frihed til den enkelte skole i forhold til at opfylde folkeskolens formål. Det kunne måske give tid til ægte forældreinddragelsen og større metodefrihed. Og det bedste af det hele: Det koster ikke en krone.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];