Annonce
Danmark

Kritik af tilskudsordning: Kræftpatienter betaler op mod 50.000 kroner for tandlægeregninger

Tilskudsordning til kræftpatienter møder stor kritik fra Tandlægeforeningen. Arkivfoto: Morten Pape
Kræftpatienter, der har fået strålebehandling i hovedet eller halsen, oplever ofte store tandproblemer. Tilskudsordning møder nu stor kritik fra Tandlægeforeningen, der mener, at den er for bureaukratisk og påvirker patienterne negativt.

Tandproblemer: Hvis man som hoved-hals-kræftpatient har fået strålebehandling eller kemoterapi, vil man sandsynligvis opleve, at knækkede tænder, huller og infektion i munden bliver dagligdag. Men ifølge Sundhedslovens §166 kan kræftpatienterne søge om tilskud til tandbehandling, hvis patienten kan dokumentere betydelige tandproblemer på grund af strålebehandling af kræftsygdomme i hoved- eller halsområdet.

Selv om man hos Tandlægeforeningen mener, at det er godt, at der eksisterer en tilskudsordning, der kan hjælpe kræftpatienterne med deres tandproblemer, mener man ikke, at det er en fuldendt paragraf - tværtimod.

- Måden, man håndterer paragraffen på, er alt for bureaukratisk, og patienterne oplever for lang ventetid fra de søger om tilskud til de får en afklaring. Man mangler at tage højde for at forebyggelse, når man har fået diagnosen, når man får behandling og efter behandlingen er nødvendig, fortæller Susanne Kleist, der er formand for Tandlægeforeningen.

Annonce

Jeg ville ønske, at der var mere tillid i ordningen. Hvis patientens egen tandlæge vurderer, at skaden er opstået på grund af kræftbehandlingen, bør man have tillid til behandleren, så man ikke også skal bruge tid på at få regionen til at vurdere hver enkelt patient.

Susanne Kleist, formand for Tandlægeforeningen.

En del af kræftpakken

Paragraffen om tilskud til tandbehandlinger hos kræftpatienterne træder nemlig først i kraft, når patienten begynder at få problemer med sine tænder. Og de skader mener Susanne Kleist kunne være undgået, hvis man havde startet en forebyggende behandling, allerede da patienten fik stillet sin diagnose.

Derfor mener Tandlægeforeningen, at forebyggende tandbehandlinger af hoved-hals-kræftpatienter bør være en del af den kræftpakke, som kræftpatienter bliver henvist til, når de får konstateret kræft, eller hvis der er mistanke om kræft hos patienten.

- Vi kan se, at hoved-hals-kræftpatienterne er hårdt ramt. Hvis man får strålinger i hovedet eller halsen, bliver man ofte tør i munden eller får ømme slimhinder, hvilket betyder, at man får svært ved at børste tænder. Og derfor har man blandt andet brug for ekstra tandrensninger, så man undgår huller eller tandkødsbetændelse.

- Når man i forvejen bruger rigtig mange penge på at behandle patienterne for kræft, er det ærgerligt, at man ikke også bruger ressourcer på forebyggelse. Det gør forløbet bedre for patienterne og medfører en lavere sygdomsfrekvens efter behandlingen.

Sociale udfordringer

Men fordi tilskuddet til forebyggende behandlinger på nuværende tidspunkt ikke er en del af kræftpakken, kan det i sidste ende have store konsekvenser for kræftpatienterne, hvis man spørger Susanne Kleist.

- Det giver patienterne en ekstra usikkerhed, at de ikke ved, om de kan få tilskud eller ej. Og så kan det også være med til at udfordre dem socialt.

- Hvis de mister en fortand og venter på at få godkendt deres ansøgning, kan det betyde, at de må gå rundt uden fortand, indtil deres ansøgning er godkendt. Det gør det svært for dem at opretholde deres sociale liv. Patienter, der i forvejen er svage, bliver endnu mere udsatte.

Forstå §166 i Sundhedsloven

1. Paragraffen giver bestemte grupper af patienter mulighed for tilskud til tandbehandling. Det gælder patienter, der har fået kemoterapi, strålebehandling, patienter med Sjøgrens Syndrom eller patienter med en medfødt sjælden sygdom.

2. Hos patienterne, der har fået enten kemoterapi eller strålebehandling, er det kun muligt at få tilskud til tandbehandling, hvis patienten kan dokumentere, at han eller hun har fået betydelige tandproblemer på grund af kemoterapi eller strålebehandling - og ikke udelukkende fordi vedkommende har modtaget behandling for sin kræftsygdom.

3. Patienten kan få tilskud til forebyggelse og behandling af tandsygdomme, som er opstået på grund af kemoterapi, strålebehandling i hoved- eller halsområdet, eller som er relateret til Sjøgrens Syndrom eller en medfødt sjælden sygdom.

4. Den region, som patienten bor i, skal godkende patientens ansøgning, før vedkommende kan få tilskud til tandbehandlinger.

5. I 2016 var der en årlig egenbetaling på 1.815 kroner for patienten. Tilskuddet fra regionen er uafhængig af patientens indkomst og eller formue.

Kilde: Tandlægeforeningen

Patienten skal selv betale

Hvis patienterne skal søge om tilskud til tandbehandlinger, skal de kunne dokumentere betydelige tandproblemer efter strålebehandling eller kemoterapi, hvilket betyder, at de selv skal betale for en undersøgelse af tænderne samt røntgen.

Ifølge Susanne Kleist er det en selvfølge, at man skal kunne dokumentere skaderne på tænderne, men hun mener dog ikke, at det er noget, som patienten selv skal betale for. Ligesom patienterne selv betaler for tandbehandlinger, indtil et eventuelt tilskud godkendes.

- Når man er ramt af kræft, er man som regel meget ked af det og berørt af situationen. Og derfor er det ikke retfærdigt, at man som patient samtidig skal tænke på at finde penge til behandling af tandproblemer, man ikke selv er skyld i.

Og det er ikke småpenge, der er tale om, når det kommer til tandlægeregninger. Ifølge Susanne Kleist har flere patienter måttet betale 30-50.000 kroner for tandbehandlinger, indtil deres ansøgning blev godkendt, hvilket i flere regioner kan tage op mod et år.

Formanden for Tandlægeforeningen, Susanne Kleist, mener, at tilskuddet til tandbehandlinger bør være en del af den samlede kræftpakke, så patienterne ikke selv skal betale for deres behandlinger. Foto: Les Kaner, Tandlægeforeningen.

Lad tandlægen bestemme

Og netop den lange ventetid og store egenbetaling mener Susanne Kleist, at man ville kunne ændre på, hvis man undlod at lade regionerne afgøre, hvem der skulle have tilskud til tandbehandlinger.

I dag sender patientens egen tandlæge et overslag ind til regionen, som efterfølgende vurderer, om patienten er berettiget til at få et tilskud.

Men spørger man Tandlægeforeningen, er der ingen tvivl om, at det i højere grad vil gavne patienterne, hvis det udelukkende var patientens egen tandlæge, der tog beslutningen om tilskud eller ej.

- Jeg ville ønske, at der var mere tillid i ordningen. Hvis patientens egen tandlæge vurderer, at skaden er opstået på grund af kræftbehandlingen, bør man have tillid til behandleren, så man ikke også skal bruge tid på at få regionen til at vurdere hver enkelt patient.

- Det er tandlægen, der kender patienten, og derfor bør det også være tandlægen, der vurderer, om patienten skal tildeles et tilskud til sine behandlinger.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra sundhedsminister, Magnus Heunicke, på hvorfor patienterne skal kunne dokumentere betydelige tandproblemer ved strålebehandling, før de er berettigede til tilskud, samt hvorfor patienterne ikke kan søge om tilskud fra det øjeblik de er diagnosticeret med kræft, men først når de oplever konsekvenserne af behandlingen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Meninger om Storå oversvømmer Dagbladets artikler

Debat: Dagbladet Holstebro-Struer har i ugerne op mod jul og umiddelbart her efter nytår haft en række artikler angående klimatilpasningsprojektet for Storå. Artiklerne har baseret sig på forskellige borgere og interessenters meninger om projektet, og hvordan det kan og bør løses. Det er klart – og godt - at der er interesse om et projekt af en sådan størrelse og også, at der er utålmodighed om, at det snart kommer – ikke mindst set i lyset af det meget våde forår og efterår. Og det har taget tid. Det gør den slags, for som det fremgår af artiklerne, så er der mange hensyn som lovgivningen kræver, der skal varetages ift natur, vandløbskvalitet, kulturarv og ikke mindst, hvordan man opnår den bedste beskyttelse af byen. Alt dette er undersøgt. Grundigt. For vi gør det ikke for sjov. EU har udpeget Holstebro Kommune og stillet krav om, at kommunen skal komme med en plan for håndteringen af de hyppige oversvømmelser op til og med en 100 års hændelse. Der ér truffet beslutning om, hvordan problematikkerne skal løses. Den løsning, som man er nået frem til, er én, som kan realiseres og den løsning, som samlet set tager bedst hensyn til alle de interesser, der er på spil, når én enkelt smal interesse ikke kan tilgodeses på bekostning af andre. Når der nu er så mange meninger om projektet, som er delt via artiklerne, så finder Holstebro Kommune, at der er nogle påstande og meninger om mulige løsninger, som ikke kan stå uimodsagt. Det drejer sig særligt om følgende: Påstand: Kommunen vil placere en altødelæggende dæmning i ådalen Fakta: I Holstebro Kommune er der mange kilometer ådal langs Storå, og dæmningen placeres netop ved siden af, hvor motorvejen skær Storådalen, sådan at der ikke påvirkes nye dele af ådalen. Dæmningen indpasses i landskabet med samme hældninger som ådalens sider og begrønnes som ådalen i øvrigt. Samtidig er det sikret, at både de vandlevende og landlevende dyr kan passere. Selve dæmningens ”fodaftryk” er 4-5 ha, men der er kun 0,5 ha særlig natur omfattet af §3 i naturbeskyttelsesloven, der hvor dæmningen placeres. Påstand: Man behøver ikke den ekstra dæmning, for Vandkraftsøen kan let tilbageholde over 2 mio. m3 Vand. Fakta: Der er behov for at opbevare 4,5 mio m3 vand, hvis byen skal beskyttes mod en 100 års hændelse. Dette er beregnet og modelleret med baggrund i Storås faktiske profil, vandføringsmålinger igennem mange år, officielle klimascenarier og kalibreret ift. de niveauer, oversvømmelserne har nået ved tidligere hændelser. Beregningen er foretaget i et avanceret og anerkendt modelleringsprogram. Selve vandkraftsøen kan ikke bringes til at opbevare 2 mio m3, uden det introducerer en væsentlig risiko for, at bundslammet ledes ud i Storå og risikerer at slå livet ihjel pga iltsvind. Den risiko vil vi ikke tage. Påstand: Der føres for lidt vand igennem Storå, og det er billigere at uddybe Storå fra vandkraftsøen til Storebro. Fakta: En uddybning af Storå fra Vandkraftsøen til Storebro vil væsentligt påvirke Storås miljøtilstand på det pågældende stræk og medføre en generel sænkning af grundvandsspejlet, som kan give sætningsskader på de ejendomme, som søges beskyttet med projektet. Desuden vil brinkerne langs Storå skulle sikres ved en uddybning. Nyligt indhentede priser på brinksikring andre steder i Storå indikerer, at de samlede omkostninger bare til dette vil være 25-30 mio kr og ikke 5-10 mio kr som påstået. Endeligt påstås det, at vandføringen er fastsat af hensyn til kolonihaverne, og at dette kan løses ved en dæmning langs åen. Hertil skal siges, at den fastsatte vandføring ikke er sket af hensyn til kolonihaverne, men af hensyn til boligområderne øst for Østerbrogade. Påstand: Regulering af åen vest for byen bidrager til at løse problemet Fakta:Det er undersøgt og dokumenteret, at åen skal graves en halv meter dybere i sin fulde bredde på en strækning på 3 kilometer fra Storebro og helt ud til, hvor Frøjk Bæk løber til Storå neden for Vald. Birn A/S for at opnå samme effekt som det vedtagne klimaprojekt. Det er lige som strækningen mellem Vandkraftsøen og Storebro et indgreb, som vil have betydelige konsekvenser for vandløbets opfyldelse af miljømålene og vil bestemt ikke være billigere at gennemføre eller vedligeholde efterfølgende. Desuden vil en permanent sænkning af grundvandsspejlet med væsentlig risiko for sætningsskader på ejendomme langs åen i midtbyen også være gældende her. Reguleringer eller oprensninger endnu længere mod vest end de 3 km, som er undersøgt, vil ud over alle de miljømæssige konsekvenser, der er forbundet med dette, have minimal betydning for vandføringsevnen i Holstebro by, der hvor oversvømmelserne rent faktisk er et problem. Endelig har det fra tid til anden indgået i debatten om projektet, hvorfor man ikke bare fjerner cykelstier, træer, der stikker ud i åen, og slår grøden oftere m.v. Hertil er svaret, at vi skal finde en løsning, som løser problemet op til en hundrede års hændelse, og derfor er det ikke de småting, som kan bidrage enkelte eller få centimeter, som er fokus her og nu. Men bare rolig. Niveauet, som Holstebro Kommune skal løse klimaudfordringen for, er hævet til at skulle omfatte op til 1000 års hændelser. Så i fremtiden skal der også kigges på alle de yderligere tiltag, som kan understøtte en klimasikring af byen. Alle fremtidige indgreb i relation til Storå vil derfor skulle tænkes ift. at sikre bedre vandføring, når det er muligt. Også det brinksikringsprojekt i midtbyen og vest for Nørrebrogade, som Byrådet har afsat midler til i 2022 til 2024. Se billeder og læs mere om projektet på www.holstebro.dk/slutmedvandkaos

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];