Annonce
Danmark

Kristian Jensen er overrasket over fyring fra Venstre-poster: - Det er deres ret

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Tidligere V-næstformand Kristian Jensen er blevet banket på plads af partitoppen. Han er dog ikke på vej væk.

Kristian Jensen, der er tidligere næstformand i Venstre, har i weekenden foreslået et bredt reform-samarbejde over midten, men det vakte ikke ligefrem glæde i Venstres partitop.

Faktisk kostede det ham både posten som arktisordfører og hans udvalgsposter. Og det kommer bag på den garvede V-politiker. Det siger han i et interview med TV Midtvest søndag aften.

- Det er deres (partiledelsens, red.) ret, og det tager jeg selvfølgelig fuldt ud til efterretning.

- Jeg står ved, hvad jeg har sagt i interviewet. Jeg ville gerne have haft, at det havde haft et andet udfald, men jeg anerkender ledelsens ret til at fordele poster, siger han.

Kristian Jensen har dermed mistet sit eneste ordførerskab samt fem udvalgsposter.

Det skyldes, at han i et interview med Jyllands-Posten foreslog, at Venstre burde udarbejde en bred økonomisk reformpakke med regeringen, De Radikale og De Konservative.

Det forslag havde han dog ikke indviet V-toppen i, og det er derfor, han faldt i de interne rækker, har politisk ordfører Sophie Løhde (V) slået fast.

- Der er nogle spilleregler, der skal følges, og det er de åbenlyst ikke blevet, og det har haft nogle konsekvenser, sagde hun tidligere søndag.

Kristian Jensen begrundede over for avisen sin udmelding med, at han selv mener, at han har en friere rolle i partiet, efter at han i efteråret gik af som næstformand.

Desuden mener han ikke, at forslaget om et bredt politisk arbejde strider med Venstres linje. Tværtimod ligger det i tråd med partiets synspunkter, vurderer han.

Søndag slår den tidligere V-kronprins også fast, at interviewet slet ikke er et udtryk for et exit med hverken partiet eller politik.

- Jeg er ikke på vej væk fra Venstre. Jeg er Venstre-medlem af hjertet. Det har jeg været, siden jeg var 17 år, og det har jeg tænkt mig at være, til jeg bliver lagt i graven.

- Jeg løser de opgaver, som ledelsen beder mig om at løse, siger han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En fiasko(le)

Det er næppe en overraskelse, at folkeskolereformen fra 2015 ikke er blevet en succes. Det har mange børn og forældre kunnet mærke på egen krop på dag til dag basis. Men at det fem år efter reformen står så elendigt til, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, nu har analyseret sig frem til, er alligevel bemærkelsesværdigt. Den helt grundlæggende tanke bag folkeskolereformen var sådan set rigtig nok; der var brug for at løfte fagligheden, især i kernefagene. Men i praksis har reformen ført til alt for rigid styring, alt for meget spildtid, alt for mange vikartimer, alt for mange frustrerede børn, lærere og forældre. De svageste elever, der skulle løftes med blandt andet understøttende undervisning, har ikke rykket sig en tøddel - de har i bedste fald stået stille. Og et af de mest konkrete og mærkbare resultater af den store reform er, at andelen af elever med høj trivsel i skolen er faldet. Folkeskolen er en grundsten i velfærdssamfundet. En god folkeskole med et højt fagligt niveau er dét, der kan give alle børn lige muligheder på trods af ulige udgangspunkter. Derfor skal man naturligvis tage VIVE’s konklusioner seriøst, inden alle landets børn og forældre finder ud af, hvor slemt det egentlig står til. Men der er næppe brug for en helt ny folkeskolereform - forskerne peger selv på, at det kan tage mellem fem og 15 år før store reformer for alvor slå igennem. Det har de færreste forældre nok tålmodighed til, og derfor kan der være brug for justeringer, inden den sidste elev har søgt tilflugt på en af landets mange succesfulde friskoler. Man kunne jo begynde med at sætte folkeskolen mere fri. En stor del af de bindende mål, der nok er indført i bedste mening, er endt som spændetrøje, og kunne afskaffes helt, og afløses af mere frihed til den enkelte skole i forhold til at opfylde folkeskolens formål. Det kunne måske give tid til ægte forældreinddragelsen og større metodefrihed. Og det bedste af det hele: Det koster ikke en krone.

Annonce