Annonce
Struer

90-årig vil gerne have et værelse på friplejehjemmet: Har fået afslag to gange

90-årige Kristen Gade Nielsen (t.h.) nyder samværet med de faste beboer på friplejehjemmet i Asp, som for eksempel 93-årige Henning Kongsgaard, som her ses for bordenden under formiddagskaffen i selskab med forstanderen på friplejehjemmet, Ane Hyldahl Brændsgaard. Foto: Morten Stricker
90-årige Kristen Gade Nielsen er fast gæst omkring langbordet på friplejehjemmet i Asp, hvor han også hellere end gerne ville rykke ind og bo på en af de ledige stuer.

Asp: Da Danske Diakonhjem overtog driften af plejehjemmet i Asp, valgte nogle af beboerne at flytte ind på det nye kommunale plejecenter i Struer.

- Men 12 af beboerne valgte at blive boende, og umiddelbart efter at plejehjemmet i Asp blev omdannet til friplejehjem, kom der tre mere til, fortæller Danske Diakonhjems forstander på stedet, Ane Hyldahl Brændsgaard.

Én er så i mellemtiden afgået ved døden, og antallet af beboere er således nede på 14.

Så med plads til 23 er der ledige stuer, og Ane Hyldahl Brændsgaard har fået flere henvendelser fra familier og ældre medborgere fra Asp og nærmeste omegn, som gerne ville rykke ind, hvis de kunne få lov.

Dette er for eksempel tilfældet for 90-årige Kristen Gade Nielsen, der bor i en af de fire ældreboliger, som fulgte med, da Danske Diakonhjem købte det kommunale plejecenter i Asp og omdannede det til friplejehjem.

Kristen Gade Nielsen bor altså ikke på det nye friplejehjem.

- Men jeg ville gerne have et af de ledige værelser, fortæller han, mens han nyder selskabet omkring kaffebordet sammen med blandt andre 93-årige Henning Kongsgaard, som har en plejebolig inde på selve plejehjemmet.

Dette er også Kristen Gade Nielsens højeste ønske.

Tidligere kunne han sagtens klar turen fra sin bolig og ind på plejehjemmet, hvor han nyder selskabet og samværet med de faste beboere - bare under nogle andre betingelser.

- Jeg har boet der i 12 år, og det har aldrig været et problem. Men det begynder at knibe. Jeg har tabt mig 20-30 kilo og har bare slet ikke de kræfter, jeg havde engang, og så kan jeg godt blive lidt nervøs for, hvordan jeg skal klare mig, hvis det for alvor bliver vinter og måske glat på fliserne, når jeg skal herop, fortæller han.

Dette er imidlertid ikke nok til at overbevise visitationen i Struer Kommune, som står for at godkende den enkelte til en plejehjemsplads.

- Nu har jeg prøvet det to gange, fortæller han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Leder For abonnenter

Den bedste vaccination

75 år er lang tid. Det er en menneskealder - og mere skal der måske ikke til, for at glemslen om Holocausts rædsler slår igennem. I går var det 75 år siden, at russiske soldater befriede Auschwitz, og ingen længere kunne benægte det vanvid og massemord, som tyskerne havde sat i system på Europas jøder. I dag ser vi over hele Europa desværre nye angreb på jøder. Vi har set det senest i Danmark, hvor en jødisk kirkegård i Randers er blevet vandaliseret, og hvor jødiske medborgere har fået sat gule stjerner på deres postkasser. Der er naturligvis langt fra manglende respekt og hærværk fra historieløse højreradikale til nye koncentrationslejre. Men den antisemitisme, som man skulle tro, verden for evigt var blevet vaccineret mod med Anden Verdenskrig, trives desværre stadig. Det gør den i Danmark, og det gør den ude i verden. I et indlæg i nyhedsmagasinet Der Spiegel advarer den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, ligefrem om, at fornærmelser og angreb på jøder er blevet dagligdags forekommende, og at næsten hver anden jøde i Tyskland har overvejet at forlade landet. Truslen mod den jødiske befolkning kommer mange steder fra. Den kommer fra højreradikale, den kommer fra muslimer, og den er sågar tidligere også set komme fra venstrefløjen, hvor man har sympatiseret med og økonomisk støttet grupperinger, der mest af alt ønskede staten Israel opløst. I alt seks millioner jøder blev myrdet under Anden Verdenskrig. Langt de fleste i udryddelseslejre som Auschwitz, der lå i det sydlige Polen. Og når antisemitismen viser sit grimme ansigt igen, så er det ikke kun et problem for den jødiske befolkning. Den er vores alles problem. Den viser, at vi ikke lært en dyt af historien, at vi stadig er nødt til at minde om rædslerne fra koncentrationslejrene, og hvad galoperende vanvid kan føre til. 75-året for befrielsen af Auschwitz og enden på Holocaust er en glimrende lejlighed til at genfortælle historien - og minde hinanden om, at den bedste vaccination mod gentagelse af fortidens dumheder og den stigende antisemitisme er at huske fortiden.

Annonce