Annonce
Lemvig

Krabbefestival: Snart skal vi igen mæske i krabbeklør og andet godt fra havet

Krabberne kommer i centrum 13. og 14. september. Arkivfoto.
Der er Krabbefestival for tredje gang på Lemvig Havn, og det foregår 13.-14. september

Lemvig: Tiden nærmer sig for den næste Krabbefestival, som foregår 13. og 14. september.

Det er tredje år i træk, der holdes Krabbefestival på havnen i Lemvig. Festivalen er et udstillingsvindue for Lemvigegnens madprodukter, hvor der - naturligvis - er masser af krabber og krabbe-retter, som skal give deltagerne en kulinarisk oplevelse.

Et stort ”krabbe-telt” skal danne rammen om musik, smagsprøver, liv og glade dage.

- Samtidig vil et andet telt være spækket med udstillingstande med et hav af fødevare fra lokalområdet, fortæller Mai Lindgaard, handels- og eventchef og projektleder på årets Krabbefestival.

- Krabbeteltet centralt på havnen er hjertet i festivalen. Derudover bliver udstillingsteltet flankeret med en stribe, hvad vi kalder ”krabbe-restauranter”, hvor de mange restauranter på Lemvig Havn er i spil med aktiviteter og krabbeoplevelser på deres egne matrikler, siger hun.

Aktiviteter for børn og voksne foregår på vandet, på havnen og i byen ved Kirketorvet. Den ny Østhavn ventes også anvendt til nye aktiviteter.

- Den del er ikke helt på plads, så det vil jeg ikke løfte sløret for endnu. Men jeg kan love, at der bliver et væld af nye oplevelser. Vi går efter en rigtig hyggelig krabbefestivalstemning med en skøn blanding af musik, krabber og aktiviteter for alle gæster, siger hun.

Fredag klokken 11.30 bliver der i det store krabbetelt holdt krabbemiddag med musik ved Lis og Per. Her skal der købes billet.

Fredag aften holder kokken Jesper Krabbe to særlige arrangementer – også med krabben i centrum. Lørdag aften i krabbeteltet bliver der en krabbefest med plads til 400 gæster.

Under hele festivalen kan man købe smagsprøver med krabbeklør og fiskefrikadeller i massevis.

Chefen for kommunikation og turisme i Lemvig Kommune, Kristian Hansen, oplyser, at 17.000 gæster og omtale for en værdi af to millioner kroner er et par af de håndgribelige resultater af de første to års Krabbefestival i Lemvig.

- En gruppe af kommunikation og markedsføringsfolk satte sig sammen i 2016 for at komme med ideer til, hvad Lemvig kunne blive mere kendt for. Èn af ideerne var en Krabbefestival, der siden har vist sig at kunne tiltrække 7000-10.000 gæster årligt, og det har skabt rigtig fin omtale i medierne, siger Kristian Hansen.

Fødevarevirksomheden Jeka Fish på Lemvig Havn startede en produktion af taskekrabber sammen med Nordisk Krabbekompagni. Virksomheden har sammen med blandt andre Bjarnes Fisk, Lemvig Handel, Geopark Vestjylland, Visitvestjylland og Lemvig Kommune været med til at løbe festivalen i gang og give den luft under vingerne.

- Ildsjæle og stærke og dygtige lokale folk har gjort Krabbefestivalen til en succes. I år bliver festivalen endnu større og målet er selvfølgelig et endnu bedre besøgstal og endnu bedre krabbeoplevelser til gæsterne, siger Kristian Hansen.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Bør være den gode gæst

Via de lokale landboforeninger er en række landmænd i clinch med energinet.dk, som er navnet på den instans, der står bag nedgravningen af det store elkabel fra den nye transformatorstation i Klinkby frem til Idomlund. Et kabel, der skal transportere strømmen fra vindmølleområdet Vesterhav Nord videre til elnettet. Ja, kablet er stort set lagt ned. Transformatorstationen er stort set klar. Det eneste, der mangler, er strømmen, og det er lige i øjeblikket meget uvist, hvornår den kommer - hvis den kommer. I hvert tilfælde er der stadig storm omkring projektet, og der er ingen dato på, hvornår det ligger fast, at der også bliver sat kysnære møller op her. Kystbefolkningen ser dem gerne skubbet ud på det nye vindmølleområde Thor, der ligger langt fra land. Imens strides landmændene så med energinet.dk. Ikke om de erstatninger, de skal have, for at der bliver gravet på deres mark, og at der bliver lagt et kabel ned. Disse erstatninger er til at finde ud af. Men det er det såkaldte "gæsteprincip". Landmændene mener, at energinet.dk er gæster på landmandens jord, og hvis han får brug for at udvide eller lægge om, så kablet er i vejen, så skal gæsten naturligvis flytte det., Men det mener energinet.dk ikke. Her slår man fast, at det er landmandens problem at flytte kablet, hvis det skulle blive nødvendigt. Og da det koster 20 millioner kroner at flytte én kilometer kabel, så siger det sig selv, at det vil landmanden aldrig kunne finansiere. Dermed mener landmændene, de er stavnsbundne i fremtiden. Er de så det? Man kan sige, at de fleste jo nok udmærket ved i dag, om der er mulighed for, at de skal bygge hen over noget jord, der ligger 100 meter fra ejendommen. Men ved man det, når man taler 20 år ud i fremtiden? Nej, det gør man ikke, så derfor er det korrekt, at man binder en landmand på arme og ben, hvis man lægger et kabel, som han ikke har mulighed for at flytte, hvis det viser sig, det er nødvendigt for driften af hans ejendom. Vil det ske ret tit? Sandsynligvis ikke, men bare for én landmand langs det 35 kilometer lange kabel kan det være katastrofalt. Derfor bør energinet.dk være den gode gæst, at hvis det sjældne skulle ske, at et kabel nødvendigvis må flyttes, så er energinet.dk også klar til at betale for selv at flytte kablet.

Danmark For abonnenter

Johns kæbe var blød som bølgepap efter strålebehandlinger: - Den ville smuldre væk uden tandbehandlinger

112

Videoovervågning skal fælde tøjtyve

Annonce