Annonce
Danmark

Kræftens Bekæmpelse om regeringens ryge-udspil: For slapt med prisen

Kræftens Bekæmpelses direktør, Jesper Fisker, har ros til mange af regeringens initiativer, men han vil hæve prisen på cigaretter markant mere, end regeringen har tænkt sig. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Der er mange gode initiativer, men prisen på en pakke cigaretter skulle have være højere, siger Jesper Fisker, direktør i Kræftens Bekæmpelse.

Sundhed: Hos Kræftens Bekæmpelse er man både imponeret og skuffet over regeringens plan for at få stoppet rygning blandt de yngste.

- Der er en række rigtig gode initiativer, lige indtil vi kommer til prisen på en pakke cigaretter på 50 kroner over to år. Det er for slapt, for den skulle have været højere op, siger Jesper Fisker, der er direktør for Kræftens Bekæmpelse.

- Og hvorfor er det, det er så vigtigt med den pris, når regeringen nu vil gøre alt mulig andet for at hindre unge i at ryge?

- Regeringen gør det helt rigtige ved at gøre en masse forskellige ting samtidigt, for det er det, der virker. Men vi ved også, at isoleret set er prisen den vigtigste faktor. Hvis prisen også havde fået det hak opad til 60 kroner, ville de andre initiativer virke endnu bedre, siger Jesper Fisker.

- Hvis prisen lige havde fået det sidste nøk, så ville vi have en helt unik pakke, hvor man virkelig kunne tro på, at den for alvor vil nedbringe antallet af børn og unge, der ryger.

Stod det til Kræftens Bekæmpelse, skulle en pakke smøger koste 60 kroner nu, og skulle så i løbet af en kortere årrække sættes op til 90 kroner som i Norge.

- Men jeg vil nødigt sige, at det er et dårligt udspil, for det lyder, som om de ting, vi har stående på vores ønskeliste, er med. Derfor er det næsten dobbelt ærgerligt, at vi ikke lige får prisen med, så det håber jeg kommer til at ske, når de nu skal til at forhandle finanslov i Folketinget, siger Jesper Fisker.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce