Indland

Kræftbehandling tager nyt spring i den rigtige retning

Erik Jepsen/Ritzau Scanpix
Flere overlever en kræftsygdom i Danmark. Især er der sket fremskridt for patienter med tarmkræft.

En kræftdiagnose er blevet nemmere at bære, for chancen for at komme ud på den anden side med livet i behold vokser. Også blandt de mest syge.

Inden for de seneste tyve år er kræftoverlevelsen i Danmark steget markant, viser en international undersøgelse. Den sammenligner overlevelsen blandt kræftpatienter i Danmark med patienter i seks andre lande.

- Vi har længe vidst, at det gik den rigtige vej i Danmark, men den her undersøgelse "highlighter" det for alvor, siger Lene Hjerrild Iversen, der er professor og overlæge på Aarhus Universitetshospital.

For alle syv lande gælder, at overlevelsen er steget. Men et af de mest iøjnefaldende resultater står Danmark for, nemlig overlevelsen for tyk- og endetarmskræft, der er blandt de mest udbredte kræftformer.

Fra 1995 til 2014 er femårsoverlevelse for patienter med tyktarmskræft steget med 17 procentpoint og for patienter med endetarmskræft med 21 procentpoint.

I Kræftens Bekæmpelse siger direktør Jesper Fisker, at det er en bred indsats, der slår igennem. Herunder de nationale kræftpakker, der hurtigt sender patienter med mistanke om kræft til nærmere undersøgelse.

- Vi har gjort en lang række ting, vi har gjort det systematisk, og vi har gjort det på samme tid, siger Jesper Fisker.

Undersøgelsen omfatter 3,8 millioner patienter med kræft i endetarmen, tyktarmen, lungerne, bugspytkirtlen, maven, spiserøret eller æggestokken.

Herhjemme gælder det for alle syv kræftformer, at behandlingerne er blevet samlet på færre sygehuse.

Eksempelvis var der i 2001 omkring 50 afdelinger, der opererede patienter med tarmkræft. I dag er antallet på under 20, og dermed opnår læger og andet personale større rutine.

- Det gavner overlevelsen. Men det handler også om mere skånsomme operationer, ligesom vi er blevet bedre til at udvælge den behandling, der passer præcist til den enkelte patient, siger Lene Hjerrild Iversen.

Det betyder, at også patienter med spredning af kræft oftere overlever eller kan få en mere effektiv livsforlængende behandling.

Men der er stadig plads til forbedring. Australien, Canada og Norge ligger foran Danmark.

Skal vi nå samme niveau, kræver det flere indsatser i sundhedsvæsnet. Men også den enkelte kan bidrage:

- Vi drikker og ryger stadig for meget. I de lande, som vi sammenlignes med, ryges der væsentligt mindre. Det spiller en afgørende rolle, siger Jesper Fisker.

Bag undersøgelsen står forskere i WHO’s kræftforskningsinstitut IARC.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu
HB

Se billederne: En frustrerende kamp for HB

Søndag ifølge

Søndag ifølge chefredaktøren: Jeg får nok aldrig den sofa

Jeg har fundet ud af, at der findes sofaer, som har en sektion, der kan ændres og lægges ned ved tryk på en knap. Sådan en klap-ud-sag, der giver en perfekt og yderst egoistisk position til afslapning foran et afsnit af den foretrukne tv-serie. Eller til en lur. Det er lidt i familie med hæve-sænke-borde og elevationssenge. Fuld fokus på komforten. Fordi teknologien tillader det. Og fordi vi gerne vil indrette os bekvemt. Sådan en sofa skal jeg da have. Skal jeg ikke? Det spørgsmål vender vi tilbage til. Denne søndag har vi fokus på boligmarkedet i Nordvestjylland. Blandt andet fordi teknologien har givet os muligheden for at bringe informationer om markedet - og fordi vi har bestemt at gøre det til en fast del af vores søndagsudgivelse. Men mest fordi boligområdet har stor interesse hos læserne. Boligområdet er fyldt med historier. Der er de helt nære og menneskelige, hvor vi interesserer os for, hvem der er flyttet ind i huset lidt længere nede ad gaden. Der er inspirationen til, hvordan man kan indrette sit hjem. Og der er hele spørgsmålet om konjunkturer, rentesatser, låneomlægning og liggetider. Og for mig altså også spørgsmålet om den ene eller den anden sofa. Boligmarkedet er som et termometer, der konstant måler et lokalområdes temperatur og viser, om helbredet er i orden. Hvis markedet lider, og det er svært at sælge en ejendom, er det et åbenlyst tegn på problemer. Og er priserne i hidsig himmelfart, har det helt sikkert også konsekvenser for lokalområdet. Positive som negative. Vi beskæftiger os med lokaljournalistik, fordi det nære er og bliver det mest vedkommende. Og det bliver ikke mere nært end vores hjem. Et godt og trygt hjem - og måske endda gode naboer - er fundamentet i de flestes tilværelse. Og beslutningen om at skifte hjemmet ud er en af de største, vi træffer i vores liv. Ikke mindst, hvis man bevæger sig ind på ejendomsmarkedet, hvor valget af et hjem også bliver en stor, økonomisk beslutning. Her i området har priserne udviklet sig både positivt og negativt, siden finanskrisen viste os alle sammen, at også fast ejendom kan blive mindre værd med tiden. Nogle steder er priserne steget ret markant, mens det i yderområderne ligefrem går nedad. Nogle steder så alvorligt, at kun få tør købe hus der, og slet ingen tør låne penge ud til det. Jeg købte mit første hus for ti år siden. Det ligger i Ulfborg. I mit kvarter er vi ikke just begunstiget af stigende friværdier. Til gengæld kan vi glæde os over at bo billigt. Og vigtigere endnu - vi kan glæde os over at bo tæt på noget af Danmarks mest tillokkende natur og i et fredeligt lokalsamfund. Og sådan er det jo, når man vælger, hvor man skal bo. Man må prioritere. Det afhænger selvfølgelig af de økonomiske muligheder, men også af præferencer. Hvad vægter vi højest? Lige nu er trenden på landsplan, at vi vægter storbyer højere end noget andet. Måske fordi vi gerne vil være med på vognen, når priserne drøner opad og friværdien giver næring til store drømme. Men nok endnu mere fordi vi er bange for det modsatte: At ende med et usælgeligt hus i den forkerte del af landet - eller byen. Jeg har svært ved at forstå dem, der gerne vil bo i København eller Aarhus. Men de har helt sikkert også svært ved at forstå mig. I disse dage flyder mit hus med flyttekasser. Min kæreste, Camilla, er nemlig lige flyttet ind. Som tilflytter fra Aarhus ovenikøbet. Og jeg er sikker på, at hun ligesom jeg lige så godt kan vænne sig til at svare på spørgsmålet: Hvorfor i alverden bor du i Ulfborg? Mit svar er komfort. Det er bekvemt, og det er rart. Ligesom den dér sofa med de smarte funktioner. Men det svar får Camilla svært ved at gøre til sit. For i den eviggyldige parforholds-diskussion om hjemmets indretning har hun valgt en anden side: Hun er til æstetik frem for komfort. Og derfor har min nye sofa dystre udsigter.

Annonce