Annonce
Indland

Kræftbehandling tager nyt spring i den rigtige retning

Erik Jepsen/Ritzau Scanpix
Flere overlever en kræftsygdom i Danmark. Især er der sket fremskridt for patienter med tarmkræft.

En kræftdiagnose er blevet nemmere at bære, for chancen for at komme ud på den anden side med livet i behold vokser. Også blandt de mest syge.

Inden for de seneste tyve år er kræftoverlevelsen i Danmark steget markant, viser en international undersøgelse. Den sammenligner overlevelsen blandt kræftpatienter i Danmark med patienter i seks andre lande.

- Vi har længe vidst, at det gik den rigtige vej i Danmark, men den her undersøgelse "highlighter" det for alvor, siger Lene Hjerrild Iversen, der er professor og overlæge på Aarhus Universitetshospital.

For alle syv lande gælder, at overlevelsen er steget. Men et af de mest iøjnefaldende resultater står Danmark for, nemlig overlevelsen for tyk- og endetarmskræft, der er blandt de mest udbredte kræftformer.

Fra 1995 til 2014 er femårsoverlevelse for patienter med tyktarmskræft steget med 17 procentpoint og for patienter med endetarmskræft med 21 procentpoint.

I Kræftens Bekæmpelse siger direktør Jesper Fisker, at det er en bred indsats, der slår igennem. Herunder de nationale kræftpakker, der hurtigt sender patienter med mistanke om kræft til nærmere undersøgelse.

- Vi har gjort en lang række ting, vi har gjort det systematisk, og vi har gjort det på samme tid, siger Jesper Fisker.

Undersøgelsen omfatter 3,8 millioner patienter med kræft i endetarmen, tyktarmen, lungerne, bugspytkirtlen, maven, spiserøret eller æggestokken.

Herhjemme gælder det for alle syv kræftformer, at behandlingerne er blevet samlet på færre sygehuse.

Eksempelvis var der i 2001 omkring 50 afdelinger, der opererede patienter med tarmkræft. I dag er antallet på under 20, og dermed opnår læger og andet personale større rutine.

- Det gavner overlevelsen. Men det handler også om mere skånsomme operationer, ligesom vi er blevet bedre til at udvælge den behandling, der passer præcist til den enkelte patient, siger Lene Hjerrild Iversen.

Det betyder, at også patienter med spredning af kræft oftere overlever eller kan få en mere effektiv livsforlængende behandling.

Men der er stadig plads til forbedring. Australien, Canada og Norge ligger foran Danmark.

Skal vi nå samme niveau, kræver det flere indsatser i sundhedsvæsnet. Men også den enkelte kan bidrage:

- Vi drikker og ryger stadig for meget. I de lande, som vi sammenlignes med, ryges der væsentligt mindre. Det spiller en afgørende rolle, siger Jesper Fisker.

Bag undersøgelsen står forskere i WHO’s kræftforskningsinstitut IARC.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Spritbilist: I får aldrig mine nøgler

Leder For abonnenter

16 år er gammel nok

Det er på mange måder paradoksalt. Er man 16 år, må man købe alkohol, man kan komme i fængsel, få lov til at betale skat og blive tvunget til at spare op til pension. Men stemme, det må man ikke. Nu findes den optimale valgretsalder næppe, men der er bestemt rigtige mange og rigtig gode argumenter for at nedsætte valgretsalderen, som Demokratikommissionen, der er nedsat af Dansk Ungdoms Fællesråd og består af en række eksperter, politikere og meningsdannere, anbefaler. Det første og bedste argument for at nedsætte valgretsalderen ligger naturligvis lige for. En udvidelse af demokratiet, så flere bliver en del af beslutningerne, er naturligvis med til at styrke det. Jo flere der er en del af beslutningsprocessen, jo bredere er beslutningerne forankret. Spørgsmålet er så, om 16-årige er modne nok til at kunne gennemskue komplekse problemstillinger. Det findes der næppe noget entydigt svar på. Nogle vil være, nogle vil ikke. Og den bekymring har man givet haft hver gang, man har sænket valgretsalderen – senest i 1978, hvor den nuværende på 18 år blev vedtaget. Vores demokrati - herunder valgretsalderen - er ikke en statisk størrelse. Så havde valgretsalderen stadig været 25 år eller mere. Demokrati kræver noget af os. Det kræver tro på egne og andres evner til at engagere sig og til at påtage sig et medansvar for det samfund, vi alle er en del af. Vi lever i dag med en af de mest oplyste generationer af unge, der har et højt medieforbrug, og som gennem deres skolegang er blevet proppet med kritisk tænkning og opdragelse i demokrati. Det er også i høj grad de unge, der har drevet klimaet helt op i toppen af den politiske bevidsthed. Der er således intet, der tyder på, at de unge ikke vil leve op til det ansvar, som en sænkning af valgretsalderen vil give dem. Spørgsmålet er nærmere, om det er os på +18 år, der er nervøse for at overlade noget ansvar til de yngre? Hvis man stadig er bekymret, så kan man bare skele ud i Europa, hvor man blandt andet i Østrig har sænket valgretsalderen til 16 år, mens mange andre lande også ventes at følge trop.

Annonce