Annonce
Fodbold

Kosakker, aber, Elkjærs fødselsdagskage, papegøjer og burgerbiler hos "Mother of Georgia"

Han er medlem af stadionudvalget i det georgiske fodboldforbund ham Mamuka Preben Kvaratskhelia, der har taget mellemnavn efter Preben Elkjær, og han var meget gæstfri, da avisens reporter besøgte ham i Tbilisi. Som en særlig gestus gav han kage for at markere, at den rigtige Preben Elkjær på onsdag fylder 62 år. Elkjær havde nummer 10 på ryggen, forstås....Foto: Leif Rasmussen.

På barer og i hoteller kører der konstant tv-billeder fra den georgiske regionalliga i rugby og selv om kampene nærmest spilles på grus, så er interessen stor. Ud over fodbold, basketball og brydning er rugby en af de fire største idrætsgrene i det sports-tossede land.

Randers-stjernen Saba Lobjanidze var sat på bænken og han var på Uefa's holdseddel stavet Saba Lobzhanidze, som vist nok er den georgiske stavemåed.

Der var et par hundrede danske roligans bag det ene mål med de velkendte bannere fra Hundsted, Videbæk og Vangede. Iøvrigt har Dinamo lavet tilskuerpladserne sådan, at sæderne er i Dinamo Tbilisis hvide og blå farver og det har samme effekt som i Silkeborg, så det kan se ud som om, at der er flere tilskuere, end der er.

Tre store danske profiler var afbilledet på en helside i kampprogrammet. Simon Kjær, Christian Eriksen - og Dronning Margrethe den 2. af Danmark. Selv om Deres udsendte ikke kunne tyde de helt egenartede georgiske bogstaver, så stod der en del om de to første men ikke en linje om majestæten.

På en af siderne var afbilledet Lars Olsen, der slæber rundt på Nya Ullevi med EM-pokalen i 1992 flankeret af John Sivebæk og Flemming Povlsen. På modsatte side omtaltes også Danmarks firserhold og mandskabet fra VM i 1998.

På den side ligger Brian Laudrup i den kendte stærke og overlegne positur efter sit mål mod Brasilien, da Roberto Carlos kiksede totalt. I aftes var han medkommentator for Peter Piil. Sammen med landsholdet har de også rejst de 5900 kilometer fra Gibraltar til Tbilisi. Det er i hvert fald afstanden i bil, hvis de havde valgt den løsning.

Trods det tunge og triste søndagsvejr i Tbilisi optrådte visse folk af lokal afstamning i fuld ornat med sværd og en slags moderne kosak-hue ved foden af Fredens Bro, der blev bygget i 2010 over Kura-floden for at binde den gamle bydel sammen med den nye. Foto: Leif Rasmussen
Aber er i Tbilisi et lige så anvendt turisme-trick, som da landsholdet var i Gibraltar for nylig. Her er der tilsyneladende lidt dialog om markedesandele med en ungersvend, der optræder med en papegøje oppe på bjerget ved den botaniske have, som man - som i Gibraltar - kan komme de 480 meter op til med lift på to et halvt minut. Foto: Leif Rasmussen
"Mother of Georgia" blev i 1958 placeret på toppen af bjerget og skuer ud over Tbilisi med vin til vennerne i den ene hånd og et sværd til fjenderne i den anden. Det danske landshold skulle søndag aften vogte sig for svædret fra den 20 meter høje skulptur af aluminium. Foto: Leif Rasmussen
En bæredygtig burgerbil kan man naturligvis også hyre i den georgiske hovedstad. Foto: Leif Rasmussen
Annonce
Forsiden netop nu
Sødag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Duften af kaffe, tryksværte, horn og gifler

Findes der stadig en bager, som sælger gifler og horn? De var på hitlisten - i hvert fald min personlige - i de tidligere 80'ere, når morgenmaden bød på friske rundstykker. Jeg frygter, at det lyse hvedebrød for længst er blevet overhalet af udviklingen i form af mere eksotiske og mættende alternativer. Men måske findes de endnu gemt af vejen på bageste hylde i bagerierne. I givet fald har jeg overset og forsømt dem i årevis. Jeg tror faktisk, at sådan et friskbagt horn med masser af birkes ville gå godt til dagens avis. Jeg vil forsøge at finde et til genlæsningen af disse linjer søndag morgen. Der er nemlig noget at fejre denne søndag. Din søndagsavis fylder år for første gang, og både fødselsdag og søndag rimer for mig på morgenbord med kaffe og friske rundstykker. Og søndag er så småt også begyndt at være ensbetydende med morgenavis. Igen. I min barndom fulgtes søndags-rundstykkerne altid med Jyllands-Posten, og duften af tryksværten hørte derfor med til det samlede sanseindtryk, som for mig indrammede en rigtig søndag morgen. Derfor kom jeg til at tænke på 80'ernes morgenbrød, da jeg skulle skrive om mit eget forhold til søndagsavisen. Efter lange perioder uden en avis på ugens sidste dag har jeg nu i et år haft fornøjelsen af min egen søndagsavis. Og hvor har det været fantastisk at få mulighed for at sende den på gaden. Det har været et spændende år, hvor vi på redaktionen har skullet vænne os til nye arbejdsgange og nye deadlines for at kunne levere en avis alle årets dage. Men mest af alt har det været spændende at få lov til at bruge lidt mere tid og plads på at fortælle spændende historier. Hver uge har søndagsavisen en artikel, som vi bruger lidt mere krudt på end alt det andet. På redaktionen kalder vi den for "den lange", og det dækker den sag eller historie, som vi ruller ud over flere sider og typisk også på forsiden af søndagsavisen. Det handler ofte om et spændende menneske, men som i dag kan det også handle om en sag. I dag følger vi op på en anden 1-års fødselar, nemlig motorvejen. Den prydede også den første søndagsavis, og derfor er det relevant med et kig på, hvordan det nu er gået efter åbningen. I gårsdagens avis fulgte vi også op på en række af de historier, som vi har bragt i løbet af det første år med søndagsavisen. Og det var let at finde spændende sager at genbesøge. Da jeg gennemgik de første 52 søndagsaviser for at udvælge dem, sad jeg tilbage med en umiskendelig stolthedsfølelse over de mange gode historier, vi har fortalt det seneste år. Og med lysten til at fortælle endnu flere. Både i søndagsavisen og i aviserne resten af ugens dage. Det kan virke helt bagvendt at udgive en ny papiravis i en tid, hvor den digitale udvikling presser avisoplag over hele verden ned. Men jeg er glad for, at vi gjorde det. Læserne har vist, at de gerne vil læse avis om søndagen. Det er jeg naturligvis utrolig glad for. Dommedagsprofeter har i årevis spået den trykte avis samme skæbne, som jeg frygter er overgået morgenbrødet fra min barndom. Men jeg tror på, at avisen stadig har en fremtid. Også på papir. Og det i særdeleshed om søndagen, hvor der er endnu mere tid til fordybelse. Og jeg håber, at søndagsavisen efterhånden er blevet en fast del af ritualerne i de Nordvestjyske hjem søndag morgen. Måske er den ovenikøbet med til at præge næste generations opfattelse af, hvad der hører til en rigtig søndag, ligesom Jyllands-Posten var for mig. Om det så er indholdet af avisen eller bare duften af den. Rigtig god søndag!

Kultur

Ausumgaard dropper forårsmarkedet

Annonce