Annonce
Holstebro

Kor synger julen ind på sygehuset for 75. gang - Knud har været med i 67 år

Flere afdelinger på Holstebro sygehus fik mandag aften besøg af Holstebro Industri- og Håndværkerforeningens Sangkor, der i år for 75. gang sang julen ind. Foto: Jan Briks
Hvert eneste år i 75 år har Holstebro Industri- og Håndværkerforeningens Sangkor sunget julen ind på sygehuset i Holstebro - en tradition, som man er usikker på, varer ved, når sygehuset skal flyttes til Gødstrup.

Holstebro: Et december-travlt sygehus blev mandag aften fyldt op af sang. Ind mellem sygehusets mange diagnoser fyldte et mandekor de kringlede gange med julesang.

Det er Holstebro Industri- og Håndværkerforenings Sangkor, der for 75. gang sang julen ind.

- Det giver jo et kick for os at komme ud og synge - lige såvel som når fodboldspilleren går på banen. Det er en holdindsats. Og det med at synge på sygehuset her er jo en tradition. Og så giver det i år lidt en anden stemning omkring sig, fordi Holstebro snart nedlægges som sygehus, forklarer korets formand, 71-årige Bent Sørensen, der indskyder, at der fortsat er stor usikkerhed i, om korets december-sang rykker med, når sygehuset flytter til Gødstrup.

Derfor kan det i år være næstsidste gang, koret får lov at synge julen ind.

- Det, håber vi ikke, sker. Det ville være ærgerligt, hvis det skulle stoppe, siger han.

Annonce
Knud Erik Lauritzen (i midten) har været med i koret i 67 år. Foto: Jan Briks

67 år i koret

92-årige Knud Erik Lauritzen har været med næsten helt fra start. I 67 år har han hvert år sunget julesange på sygehuset, når kalenderen skrev december.

- Da jeg kom i koret i 50'erne, var der mange flere mennesker på hospitalet. Og vi sang mange flere steder, end vi gør nu, hvor flere af afdelingerne er lukkede. Det var sværere at få plads til at stå her, men der var også et meget større publikum med flere besøgende, husker han.

Stemningen var ligeledes en smule anderledes dengang.

- Der var en anden glæde, end der er nu. Når jeg skal sige min mening, siger han.

Men glæden ved at synge julen ind, lever stadig i bedste velgående hos den 92-årige 1. bas - selvom sangen trækker hårdere på fysikken, end den gjorde engang.

Knud Erik Lauritzen lider af KOL og har derfor problemer med vejrtrækningen. Men korsangen, som han og det 22-mand store kor mødes for at synge hver mandag, hjælper ham med den.

- Der er nogle øvelser i det med løsgørelse af muskler, så man får bedre luft til at synge. Så jeg bliver ved med at synge, så længe jeg kan. Både for helbredet og for det sociale. For der er god stemning i koret og mange historier, når vi mødes, siger han.

Knud Erik Lauritzens far var med til at starte koret i sin tid, og i dag synger hans egen søn da også med. Glæden er ikke til at tage fejl af. Og december-aftenen sluttes hvert år af med æblekage til korsangerne. Det er en del af traditionen.

Et bidrag til julestemningen

84-årige Kamma Hansen er en af de patienter, der i dag er gået ud på gangen, hvor hun er indlagt, for at høre mandekoret synge.

- Jeg har selv sunget i koret i Struer i mange år førhen. Da sang jeg sopran, men nu er min stemme ikke så god mere. Men jeg synes, det er dejligt at høre de her mandestemmer synge. Jeg læste lige på tavlen, at de skulle komme, da jeg gik rundt tidligere, så det skulle jeg i hvert fald ud at høre, siger hun.

48-årige Jesper Fjord har i nu to år været leder af koret. Han er ikke i tvivl om, hvad det giver for både kor og patienter:

- Det kan måske være lidt trist at ligge her - især op til jul. Så det er jo kun dejligt, hvis koret kan bidrage lidt til julestemningen, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Meninger om Storå oversvømmer Dagbladets artikler

Debat: Dagbladet Holstebro-Struer har i ugerne op mod jul og umiddelbart her efter nytår haft en række artikler angående klimatilpasningsprojektet for Storå. Artiklerne har baseret sig på forskellige borgere og interessenters meninger om projektet, og hvordan det kan og bør løses. Det er klart – og godt - at der er interesse om et projekt af en sådan størrelse og også, at der er utålmodighed om, at det snart kommer – ikke mindst set i lyset af det meget våde forår og efterår. Og det har taget tid. Det gør den slags, for som det fremgår af artiklerne, så er der mange hensyn som lovgivningen kræver, der skal varetages ift natur, vandløbskvalitet, kulturarv og ikke mindst, hvordan man opnår den bedste beskyttelse af byen. Alt dette er undersøgt. Grundigt. For vi gør det ikke for sjov. EU har udpeget Holstebro Kommune og stillet krav om, at kommunen skal komme med en plan for håndteringen af de hyppige oversvømmelser op til og med en 100 års hændelse. Der ér truffet beslutning om, hvordan problematikkerne skal løses. Den løsning, som man er nået frem til, er én, som kan realiseres og den løsning, som samlet set tager bedst hensyn til alle de interesser, der er på spil, når én enkelt smal interesse ikke kan tilgodeses på bekostning af andre. Når der nu er så mange meninger om projektet, som er delt via artiklerne, så finder Holstebro Kommune, at der er nogle påstande og meninger om mulige løsninger, som ikke kan stå uimodsagt. Det drejer sig særligt om følgende: Påstand: Kommunen vil placere en altødelæggende dæmning i ådalen Fakta: I Holstebro Kommune er der mange kilometer ådal langs Storå, og dæmningen placeres netop ved siden af, hvor motorvejen skær Storådalen, sådan at der ikke påvirkes nye dele af ådalen. Dæmningen indpasses i landskabet med samme hældninger som ådalens sider og begrønnes som ådalen i øvrigt. Samtidig er det sikret, at både de vandlevende og landlevende dyr kan passere. Selve dæmningens ”fodaftryk” er 4-5 ha, men der er kun 0,5 ha særlig natur omfattet af §3 i naturbeskyttelsesloven, der hvor dæmningen placeres. Påstand: Man behøver ikke den ekstra dæmning, for Vandkraftsøen kan let tilbageholde over 2 mio. m3 Vand. Fakta: Der er behov for at opbevare 4,5 mio m3 vand, hvis byen skal beskyttes mod en 100 års hændelse. Dette er beregnet og modelleret med baggrund i Storås faktiske profil, vandføringsmålinger igennem mange år, officielle klimascenarier og kalibreret ift. de niveauer, oversvømmelserne har nået ved tidligere hændelser. Beregningen er foretaget i et avanceret og anerkendt modelleringsprogram. Selve vandkraftsøen kan ikke bringes til at opbevare 2 mio m3, uden det introducerer en væsentlig risiko for, at bundslammet ledes ud i Storå og risikerer at slå livet ihjel pga iltsvind. Den risiko vil vi ikke tage. Påstand: Der føres for lidt vand igennem Storå, og det er billigere at uddybe Storå fra vandkraftsøen til Storebro. Fakta: En uddybning af Storå fra Vandkraftsøen til Storebro vil væsentligt påvirke Storås miljøtilstand på det pågældende stræk og medføre en generel sænkning af grundvandsspejlet, som kan give sætningsskader på de ejendomme, som søges beskyttet med projektet. Desuden vil brinkerne langs Storå skulle sikres ved en uddybning. Nyligt indhentede priser på brinksikring andre steder i Storå indikerer, at de samlede omkostninger bare til dette vil være 25-30 mio kr og ikke 5-10 mio kr som påstået. Endeligt påstås det, at vandføringen er fastsat af hensyn til kolonihaverne, og at dette kan løses ved en dæmning langs åen. Hertil skal siges, at den fastsatte vandføring ikke er sket af hensyn til kolonihaverne, men af hensyn til boligområderne øst for Østerbrogade. Påstand: Regulering af åen vest for byen bidrager til at løse problemet Fakta:Det er undersøgt og dokumenteret, at åen skal graves en halv meter dybere i sin fulde bredde på en strækning på 3 kilometer fra Storebro og helt ud til, hvor Frøjk Bæk løber til Storå neden for Vald. Birn A/S for at opnå samme effekt som det vedtagne klimaprojekt. Det er lige som strækningen mellem Vandkraftsøen og Storebro et indgreb, som vil have betydelige konsekvenser for vandløbets opfyldelse af miljømålene og vil bestemt ikke være billigere at gennemføre eller vedligeholde efterfølgende. Desuden vil en permanent sænkning af grundvandsspejlet med væsentlig risiko for sætningsskader på ejendomme langs åen i midtbyen også være gældende her. Reguleringer eller oprensninger endnu længere mod vest end de 3 km, som er undersøgt, vil ud over alle de miljømæssige konsekvenser, der er forbundet med dette, have minimal betydning for vandføringsevnen i Holstebro by, der hvor oversvømmelserne rent faktisk er et problem. Endelig har det fra tid til anden indgået i debatten om projektet, hvorfor man ikke bare fjerner cykelstier, træer, der stikker ud i åen, og slår grøden oftere m.v. Hertil er svaret, at vi skal finde en løsning, som løser problemet op til en hundrede års hændelse, og derfor er det ikke de småting, som kan bidrage enkelte eller få centimeter, som er fokus her og nu. Men bare rolig. Niveauet, som Holstebro Kommune skal løse klimaudfordringen for, er hævet til at skulle omfatte op til 1000 års hændelser. Så i fremtiden skal der også kigges på alle de yderligere tiltag, som kan understøtte en klimasikring af byen. Alle fremtidige indgreb i relation til Storå vil derfor skulle tænkes ift. at sikre bedre vandføring, når det er muligt. Også det brinksikringsprojekt i midtbyen og vest for Nørrebrogade, som Byrådet har afsat midler til i 2022 til 2024. Se billeder og læs mere om projektet på www.holstebro.dk/slutmedvandkaos

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];