Annonce
Indland

Konspirationsfilm i Afrika får ros og journalistiske hug

Mads Brügger har også tidligere været i Afrika for at lave en film. Dengang var det "Ambassadøren".

Dokumentar af Mads Brügger er ifølge anmeldere "groft underholdende", "fascinerende" og "dårlig journalistik".

- Det her kan enten være verdens største mordmysterie eller verdens mest idiotiske konspirationsteori.

Sådan siger Mads Brügger i begyndelsen af sin dokumentarfilm "Cold Case Hammarskjold" - og dermed begynder jagten på sandheden om daværende generalsekretær for FN Dag Hammarskjölds død i 1961.

Filmen har premiere torsdag.

Mens Politikens og Jyllands-Postens anmeldere er begejstrede for dokumentaren, er Informations udsendte nærmere bekymret. Bekymret for, at researchen til filmen har været for mangelfuld.

- Efter at have set filmen sidder jeg i hvert fald tilbage med en fornemmelse af, at de ikke har efterprøvet filmens sensationelle påstande i tilstrækkelig grad, skriver Informations anmelder.

Filmen handler om svenske Dag Hammarskjölds død i et flystyrt i det nordlige Rhodesia - i dag Zambia - i 1961.

Var det en tilfældig ulykke, eller var det et attentat? Det forsøger Mads Brügger - filmens instruktør og hovedrolleindehaver - at opklare i selskab med svenskeren Göran Björkdal, der har viet hele sit liv til at opklare mysteriet.

Mads Brügger er kendt for sin ironiske stil. Men selv om "Cold Case Hammarskjöld" er en alvorlig dokumentar, kan den bære hans attitude, mener Politikens journalist.

- Ironi undergraver troværdigheden i en dokumentar. Brügger har med vekslende held gjort det til et varemærke at trodse denne risiko, men i "Cold Case Hammarskjöld" rammer han plet.

Og Jyllands-Postens udsendte er enig:

- "Cold Case Hammarskjöld" er en fascinerende og diabolsk maskine, der - uanset om den holder os for nar eller afdækker en konspiration langt større, end hvad man med rimelighed kunne forvente af et snart 60 år gammelt flystyrt - underholder bravt og med Mads Brüggers klassiske drillende kant."

Efter flystyrtet i 1961 nåede en undersøgelseskommission i det daværende Rhodesia frem til, at ulykken skyldtes en fejl fra pilotens side. FN lavede også en undersøgelse, men var ikke i stand til at fastslå årsagen.

Og siden da har der været utallige spekulationer, om der med Dag Hammerskjölds død faktisk var tale om en forbrydelse.

Undervejs i dokumentarfilmen får Mads Brügger i øvrigt færten af en helt anden konspiration, der trækker tråde til Sydafrika og handler om aids-epidemien.

Politiken kvitterer med fem hjerter, Jyllands-Posten med fem stjerner, og Information kalder dokumentaren for "uansvarlig journalistik".

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

Nye afsløringer af sjusk og rod: Kommunens kort betalte for værtshusbesøg, boksebilletter og Apple Watch

Leder For abonnenter

Den socialdemokratiske pølsefabrik

Politik er sjældent kønt. Som den tidligere tyske rigskansler Bismark sagde: "Jo mindre folk ved om, hvordan man laver pølser og politik, jo bedre sover de." Det er sikkert ikke helt forkert. Der er næppe mange, der har fået væsentligt meget mere tillid til landets politikere efter at have set den mail, som blev lækket fra Socialdemokratiet omkring de forestående forhandlinger om en ny kommunal udligningsordning. Her fremgår det, at finansministerens særlige rådgiver sammen med to ledende medarbejdere i AIA (Socialdemokraternes informationskontor red.) skal stå for ”historier på Venstre (…) på baggrund af svar fra forhandlinger og andet”.” Med andre ord; regeringens folk skal angribe Venstre på sociale medier og i rigtige medier, mens man samtidig forhandler med dem. Man fristes naturligvis til at spørge, hvorfor dog begynde at angribe sin forhandlingspartner, mens man forsøger at lande en aftale i et fortroligt rum? Men det svar får man aldrig som et rigtigt svar, der giver nogen objektiv mening uden for Christiansborgs tykke mure. Sådan er politik åbenbart bare. Sådan er det at lave pølser. Nu er Socialdemokraterne næppe ene om at have strategier for, hvordan man bedst mulig nedgør og forsøger at ydmyge sine politiske modstandere. Man kan dog med rette undres over, at det skal ske ved at bruge skattebetalte personlige rådgivere og statsfinansierede partiapparater til at lave smudskampagner. I tilfældet Socialdemokraterne kan det desuden virke helt overflødigt. Modsat Venstre har partiet jo vist, at det faktisk godt kan lade sig gøre at have en et-parti regering, der ikke hele tiden balancerer på randen af sammenbrud. Læg dertil at oppositionen anført af Venstre satdig virker som om, at den ikke har nogen form for selvstændig politik. Det værste i mail-sagen er dog, at udligningsreformen faktisk er rigtig vigtig for kommunerne, der hver dag forsøger at levere den mest borgernære service til landets borgere. De har fortjent en mere seriøs indgang til udligningsspørgsmålet end et stykke absurd politisk skuespil anført af Socialdemokraterne.

Annonce