Annonce
Holstebro

Konservative om friluftsscene: Vi har en billigere løsning

Skulle kommunen give penge til friluftsscenen, ville private investorer også bakke op, siger formand for Kulturperlen, Poul Hornshøj: - De har bare efterlyst, at den store spiller, kommunen, gik forrest først. Arkivfoto: Johan Gadegaard

Brug ikke tre millioner kroner på noget, der er i brug 30 aftener om året, siger K-spidskandidat.

Holstebro: Friluftsscenen i Holstebro Lystanlæg trænger til forbedringer. Det er politikerne enige om. Prisen og hvor pengene skal komme fra skaber dog mere splid.

Tidligere byrådsmedlem og Konservatives spidskandidat ved kommunalvalget, Pernille Bloch, er helt på linje med, at der er brug for bedre forhold - bare ikke for tre millioner kroner, som to byrådsmedlemmer fra Venstre tidligere har foreslået.

- Friluftsscenen bruges måske 30 aftener om året, og vi ser hellere en løsning i lighed med den, man ser på festivaler, hvor man henter skurvogne ind til lejligheden. Det er en helt anden og billigere løsning. Desuden er fordelen, at skurvogne altid er tidssvarende, rengjorte og klar til brug, siger Pernille Bloch.

Tanken om at forskønne friluftsscenen har Socialdemokraterne tidligere erklæret, at man er på, men ikke ved at tage penge fra slagterigrunden, som Venstre-folkene foreslog.

- Det med at tage fra de unge er vi ikke med på. Det vil være et angreb på den ungdomskultur, vi er ved at opbygge i byen, hvor vi gerne vil have, at Holstebro er et sted, de unge søger hen - og bliver, fastslår Pernille Bloch.

Med hensyn til det øvrige anlæg ser hun gerne, at det indgår i den plan, der er for udvikling af det gamle sygehus-område:

- Vi skal bevare de grønne åndehuller, og vi så gerne flere endnu. For eksempel skov på de ubenyttede områder af slagterigrunden, og det samme kunne gøres på Enghaven.

Annonce

- Det er dejligt, at der nu endelig er kommet en debat, men jeg ved også, at det er et valgår. Man har haft mange år til at renovere, og jeg har været ked af at kæmpe så længe, så nu håber og beder jeg til, at der denne gang er alvor og handling bag ordene.

Poul Hornshøj, formand, Kulturperlen.
Frem for at bygge nyt bør man tage skurvogne i brug de aftener, der foregår noget i Lystanlægget, siger Pernille Bloch, der har ses (nummer to fra højre) med de øvrige Konservative-kandidater til kommunalvalget. Pressefoto

Fokus omsider

Formand for Kulturperlen, Poul Hornshøj, har længe råbt på bedre forhold til sine arrangementer. Han vurderer, at leje af skurvogne årligt vil koste over 100.000 kroner, og i hans optik vil det være for dyrt. Han så hellere en løsning med pavilloner. Mest af alt glæder han sig dog over fokus på området - omsider.

- Det er dejligt, at der nu endelig er kommet en debat, men jeg ved også, at det er et valgår. Man har haft mange år til at renovere, og jeg har været ked af at kæmpe så længe, så nu håber og beder jeg til, at der denne gang er alvor og handling bag ordene, siger han.

Derfor ser han frem til de denne måneds budgetforhandlinger, og om Lystanlægget indgår i dem:

- Det handler ikke om at lukke slagterigrunden, men jeg blev overrasket, da jeg så, at der blev brugt ti millioner kroner til reparationer dér. Jeg så gerne en anden fordelingsnøgle.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce