Annonce
Mærkedage

Kongen blev tvunget til at tage dna-test

Kong Albert II (til venstre) abdicerede i 2013 til fordel for sin søn, kong Philippe (til højre). Torsdag den 6. juni fylder den tidligere konge 85 år. (Arkivfoto) Benoit Doppagne/Ritzau Scanpix
Belgiens tidligere kong Albert II blev i 1993 statsoverhoved på afbud, da hans storebror døde barnløs. Den 6. juni fylder den abdicerede konge 85 år.

85 år: Han blev konge på afbud og sad på tronen i 20 år, inden han i 2013 abdicerede til fordel for sin søn.

Men når talen falder på de royale i Belgien, er kongeriget lige nu mest optaget af, om han har fået et barn efter et sidespring med en baronesse eller ej.

For den tidligere kong Albert II, der torsdag den 6. juni fylder 85 år, er måske også far til den 51-årige belgiske kunstner Delphine Boël.

Det hævder Boël i hvert fald, og hun har indledt en faderskabssag ved de belgiske domstole.

Får hun ret i, at den tidligere konge er hendes far, bliver hun automatisk medarving til hans formue.

Den abdicerede konge nægtede længe at tage en dna-prøve, men dagbøder på 5000 euro (37.000 kroner) fik ham på andre tanker, og sidst i maj afleverede det tidligere statsoverhoved prøven.

Det lå ellers oprindelig ikke i kabalen, at Albert skulle være konge af Belgien.

Han blev født i Bruxelles i 1934, og hans fire år ældre storebror, Baudouin, havde kurs mod tronen og blev konge allerede i 1951. I stedet blev Albert prins af Liege.

Prins Albert arbejdede i over 30 år med at fremme belgisk eksport over hele verden, ligesom han fra 1950'erne til begyndelsen af 1990'erne både var bestyrelsesformand for en bank og formand for Belgisk Røde Kors.

Men kong Baudouin fik aldrig børn, og da han som 62-årig pludselig døde af et hjertestop under en ferie i Spanien, gik kronen videre - til Albert II.

Albert har siden 1959 været gift med Paola, der kommer fra en adelig italiensk familie.

Det tidligere belgiske kongepar har flere gange været i Danmark i forbindelse med begivenheder i den danske kongefamilie.

Albert og Paola har sammen fået tre børn: Philippe, der er født i 1960 og blev konge, da Albert abdicerede i 2013. Prinsesse Astrid, der er født i 1962. Og prins Laurent, der er født i 1963.

Om den tidligere konge også er far til endnu en datter, vil blive kendt, efter at dna-prøven og retssystemet har talt.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Mit billede af Trekanten er blevet mere nuanceret, efter at jeg er flyttet derfra

Da vi forleden skrev om et problem med dagplejere, der var utrygge over at færdes i boligområdet Trekanten i Holstebro, medførte det en strøm af kommentarer fra beboere i området. De tager afstand fra, at der skulle være problemer og fortæller, at de på ingen måde er utrygge. Flere peger på, at det måtte bunde i manglende viden, hvis folk er bange for at færdes i området. Den sang har vi hørt mange gange, og jeg har til dels selv sunget med på den. Også på lederpladsen i denne avis. Jeg har boet i Trekanten i ret mange år - på fire forskellige adresser - så jeg bilder mig ind, at jeg ved et og andet om, hvordan det er at bo og færdes i området. Godt nok er det snart 11 år siden, jeg flyttede derfra, men jeg tillader mig alligevel at tro, at mine erfaringer tæller. Sjovt nok er mit billede af området blevet mere nuanceret, efter at jeg er flyttet derfra. Da jeg boede i Trekanten, havde jeg også svært ved at forstå, hvad man skulle være utryg over. Jovist, der var måske nok nogle flokke af halvstore drenge, som gav de forbipasserende en flabet kommentar eller to med på vejen. Der var de småskumle typer, som mere eller mindre åbenlyst solgte hash bag vaskeriet. Der var de gamle sprittere med klirrende plastikposer fra "Jørgens Super", som skældte ud på de fleste. Og så var der den evindelige larm fra de ulovlige knallerter - min egen inklusive, da jeg havde alderen til den slags. Men det var jo alt sammen bare noget, der var der. Som en baggrundsstøj eller en del af symfonien. Og de negative elementer var jo ikke over det hele - eller hele tiden. Det var som de smadrede flasker efter weekendens fester. Noget midlertidigt rod som man ind imellem skulle styre lidt udenom. I dag forstår jeg godt, at folk kan være utrygge. For selv om Trekanten i denne uge kom væk fra ministeriets liste over udsatte boligområder, så er det et område, hvor kriminaliteten og ledigheden er højere, mens uddannelsesniveauet og gennemsnitsindkomsten er lavere, end det vi ser i resten af byen. Der er en - på alle måder - mere broget befolkningssammensætning og derfor større sandsynlighed for at støde på noget ukendt. Og det er som bekendt det ukendte, der gør folk bange. I det konkrete tilfælde, vi skrev om, var det ikke noget ukendt, der gjorde dagplejerne utrygge. Det var noget ret håndgribeligt. Nemlig stenkastende lømler og narkohandel. Den slags kan man også finde andre steder, men det er ikke overraskende, at det findes i et område som Trekanten. Af de mere end 3000 beboere i området er det nogle få, som ødelægger freden og områdets image for flertallet. Freden kan man ret let genoprette med en indsats fra politiet, sociale myndigheder og boligselskaberne. Det er straks være med områdets image. At komme væk fra ministeriets sorte liste er en god start. Derfor er det også en af årets mest positive nyheder i denne avis. For kommunen, som slipper for en række administrative krumspring, men allermest for beboerne i området. Selv om Trekanten i ministeriets forstand ikke længere er "et udsat boligområde", er det stadig det mest udsatte område i Nordvestjylland. Og derfor er det måske nok tid til at fejre udviklingen, men ikke tid til at hvile på laurbærrene. Der er stadig lang vej, før området matcher resten af landsdelens befolkningssammensætning. Det kommer næppe nogensinde til at ske. Men det behøver det nu heller ikke. Det ville faktisk være ærgerligt. For historien om Trekanten er også historien om kultur, sammenhold, stolthed og lokalpatriotisme. Der skal bare så uendelig lidt stenkast, hærværk og narko til at overskygge det.

Annonce