Annonce
Danmark

Kommunerne undgår helst at stå for seniorpension midlertidigt

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Politisk flertal vil have kommunerne til at stå midlertidigt for ny seniorpension, men det vil de helst ikke.

Efter måneders tovtrækkeri er et flertal i Folketinget blevet enige om, at kommunerne midlertidigt skal stå for at administrere ordningen med den nye seniorpension fra nytår.

Fremover bliver det ATP, der skal stå for det, men myndigheden skal bruge et år på at blive klar, så derfor skal kommunerne, der står for den gamle ordning i dag, klare den nye midlertidigt. Der er bare et problem: Kommunerne vil ikke.

- Det her er ikke en opgave, vi ønsker at løse på så kort en horisont. Vi ville skulle ansætte medarbejdere og kort efter fyre dem igen. Det er ikke særlig attraktivt og ikke en ordentlig behandling af medarbejderne, siger Jacob Bundsgaard (S), der er borgmester i Aarhus og formand for KL.

Hvis et flertal i Folketinget ønsker det, vil han dog påtage sig opgaven.

Efter flere måneder accepterede aftalepartierne mandag, at kommunerne midlertidigt får opgaven med at håndtere, hvem der skal have seniorpension, når den nye ordning træder i kraft fra nytår. Ifølge beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) kunne ATP ikke nå at blive klar.

Spørgsmålet er derfor, om det ikke er den bedste løsning at lade kommunerne stå for det midlertidigt, når de allerede har opgaven i dag. Det mener kommunerne ikke.

- Den bedste løsning er at lægge opgaven permanent hos kommunerne, så kan vi tage den tid, der skal til for at finde de rigtige folk til at løse opgaven. Det her er det værste af alle verdener, hvor vi kommer til at få dårlige løsninger, som er dyre, fordi man skal opbygge dobbelt kapacitet hos os og ATP, siger Jacob Bundsgaard.

Han medgiver, at kommunerne på relativt kort tid vil kunne stå for at implementere ordningen, da kommunerne har erfaringen, modsat ATP. Den nye ordning ventes dog at omfatte flere, der får seniorpension, og derfor er der brug for flere ansatte ifølge KL.

En række partier blev under den venstreledede regering enige om en ny ordning for seniorpension. Socialdemokratiet har siden tilsluttet sig aftalen.

Ordningen giver personer, der opfylder en række krav, mulighed for at forlade arbejdsmarkedet seks år før tid. Samtidig får de seniorpension, indtil de når pensionsalderen.

To af kravene for at kunne få seniorpension er, at man har været på arbejdsmarkedet i 20-25 år og har en arbejdsevne på højst 15 timer om ugen.

- Det er korrekt, at det er med kort varsel, og derfor kræver det også en ekstra indsats at nå i mål. Den daværende borgerlige regering og forligspartierne udskød bevidst at tage stilling til aftalens sværeste del, nemlig hvem der skal visitere til seniorpension, siger Peter Hummelgaard i en skriftlig kommentar.

Desuden påpeger han, at det er et ønske fra aftalepartierne, at det skal træde i kraft fra årsskiftet. Han fremhæver, at kommunerne stod for det gamle system, der erstattes.

- Med indførelsen af seniorpension, så skal kommunerne jo ikke længere administrere seniorførtidspensionsordningen. Derfor er der ikke tale om at bygge et system op helt fra bunden, og kommunerne har kompetence og ressourcer på området, siger Peter Hummelgaard.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kom efter dem. Hårdt

Bedst som man troede, at man havde set det meste, så dukker der endnu en sag op om misbrug af offentlige midler. Denne gang i Forsvaret, hvor anklagemyndigheden mener at kunne bevise, at civile erhvervsdrivende har kunnet bestikke sig til lukrative vedligeholdelseskontrakter betalt af skatteyderne. Sagen - sammen med andre lignende sager - sætter desværre et stort spørgsmålstegn ved, hvor godt det offentlige egentlig har styr på de penge, som borgerne har betroet dem. I Socialstyrelsen kunne Britta Nielsen gennem mange år berige sig selv - og det har udvalgte medarbejdere i Forsvarets Ejendomsstyrelse sandsynligvis også kunnet. To medarbejdere i Forsvaret er allerede tiltalt i en sag, der ligger tre år tilbage. Og yderligere sigtelser kan være på vej i en ny sag, der begyndte med, at en økonomimedarbejder ved et installationsfirma i Holstebro råbte vagt i gevær over for Rigsrevisionen. Midt det mørke og rod som er ved at blive afdækket, kan den tidligere økonomimedarbejder holde hovedet og fanen højt. Det er sandsynligvis takket være ham, at sagerne kommer frem i lyset, så det forhåbentligt bliver muligt også at stille de ansvarlige til ansvar. Desværre ryster sådanne sager ikke bare den enkelte afdeling, hvor svindlen er begået. Den rammer i det her tilfælde hele Forsvaret og alle de mennesker, der er ansat. Det er naturligvis bunduretfærdigt - men mistanken om urent spil er svær at viske bort igen, og derfor er der også kun en løsning, og det er at komme juridisk efter de ansvarlige - og komme efter dem hårdt. Vores samfundsmodel bygger på en høj grad af tillid. Både til hinanden men også til de myndigheder, der forvalter en af verdens højeste skatteprocenter. Forsvinder tilliden, så bliver det både vanskeligere at være borger og myndighed. Heldigvis var det moralske kompas rigtigt indstillet hos den unge mand, der gik til Rigsrevisionen og politiet med sin bekymring. Det kan alle, der læser bare lidt i Rigsrevisionens beretning om sagen, konstatere ved selvsyn.

Annonce