Annonce
Holstebro

Kommuner i miljøklemme: Jagter egnede marker til at fjerne kvælstof

For fem år siden blev der etableret et vådområde syd for Vemb, hvor Råsted Lilleå og Storåen løber sammen. Nu leder kommuner med lys og lygte efter mere landbrugsjord, som kan laves til vådområder for at reducere mængden af kvælstof i Nissum Fjord - og dermed forbedre miljøet. Arkivfoto: Morten Stricker

En række kommuner leder med lys og lygte efter egnet landbrugsjord, som kan bruges til at forbedre miljøet i Nissum Fjord ved årligt at fjerne 34 tons kvælstof.

Holstebro/Nissum Fjord: For meget kvælstof fra dyrkede arealer belaster miljøet i Nissum Fjord, men nu har kommunerne fået et problem. De skal finde egnede marker, som kan tages ud af produktion og ændres til vådområder, så de kan leve op til en forpligtelse om mindre kvælstof.

- Vi har fået et problem, og det er vi nødt til at forholde os til. Vi har ikke kunnet pege på egnede steder, så vi kan fjerne de 34 tons kvælstof om året i 2021, som vi er pålagt, siger Karsten Filsø (SF), formand for natur- og miljøudvalget i Holstebro Kommune.

Holstebro Kommune sidder for bordenden i samarbejdet mellem de kommuner, som ligger i oplandet og leder vand ud i Nissum Fjord - især via Storåen. De øvrige er Lemvig, Struer, Herning og Ikast-Brande kommuner, mens Silkeborg og Ringkøbing-Skjern bidrager med en lille del.

I Holstebro Kommune er der tidligere etableret to vådområde, nemlig hvor Råsted Lilleå løber ud i Storåen syd for Vemb, samt syd for Storåens udløb i Felsted Kog ved Kytterup.

- Vi har fået undersøgt to større nye projekter, som har vist sig ikke at kunne realiseres, siger Karsten Filsø.

Et projekt i Felsted Kog syd vil både give problemer med at komme af med drænvand fra baglandet, og oveni er der risiko for, at ophobet fosfor i jorden vil blive frigjort. Det andet projekt var ved Høvsøre, og her er der både problemer med fosforudledning og i forhold til statens prøvestation for vindmøller.

- De kunne have klaret en stor del af vores reduktionsmål. Så for at nå målet ser vi nu på en række mindre projekter langs Storåen i både Holstebro, Herning og Ikast-Brande kommuner, siger Karsten Filsø.

Tidligere er et vådområde ved Gørding faldet på grund af modstand bland lodsejerne.

- Der skal helst strømme drænvand fra baglandet gennem et vådområde, hvis det for alvor skal reducere kvælstofudledningen. Og der har vi taget de lavest hængende frugter, hvor vi får mest for pengene, siger Karsten Filsø.

- Det er en bunden opgave, så vi skal finde en løsning, tilføjer han.

Annonce

Når målet i Limfjorden

Holstebro er også en af de 18 kommuner, som ligger i oplandet til Limfjorden. Her skal kommunen bidrage med 26 tons af de 710 tons kvælstof, som udledningen skal begrænses om året.

Kommunen har netop afsluttet et projekt ved Hellegård Å, som vil fjerne 13 tons kvælstof om året, fordi marker ikke længere dyrkes. Åen løber ud i Limfjorden øst for Handbjerg.

Desuden er der planer om yderligere to projekter ved Svenstrup og Birkkær, og her forhandler staten med de berørte lodsejere. Det er Landbrugsstyrelsen, der varetager disse forhandlinger, hvor nogle skal sælge deres jord til staten, mens andre får nye marker i bytte, hvis kabalen skal gå op.

Også udledningen af fosfor skal begrænses til udvalgte søer, og her er der realiseret et mindre projekt i oplandet til Hellesø og Flyndersø, mens Landbrugsstyrelsen forhandler med lodsejere om tre projekter, som vil reducere udledningen med i alt 600 kilo fosfor om året til Stubbergård Sø, Flyndersø og Skallesø.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det er med at komme i gang

I både Holstebro og Lemvig kommuner har sundhedshuse været en vigtig del af dagsordenen de seneste år, ikke mindst fordi sygehuset i Gødstrup ligger langt væk, og der skal være nære sundhedstilbud. Samtidig gør situationen omkring de praktiserende læger det nødvendigt, at der nytænkes. Den tid er forbi, hvor der sidder en enkelt læge i en enkelt praksis. Ja, det går så længe, de nuværende læger fortsætter. Men når de stopper, kan de umuligt skille sig af med deres praksis, fordi ingen nye læger vil sidde alene. Derfor er det en god idé med et godt fagligt klima med flere praktiserende læger og gerne i et miljø, hvor der er mange andre sundhedsfaglige ekspertiser. Det har været naturligt at diskutere disse ting i Holstebro og Lemvig, fordi man enten har et forhenværende eller snart får et forhenværende sygehus, og man derfor i forvejen har en dialog med regionen omkring disse ting. Struer Kommune er vel mest sammenlignelig med Lemvig, når vi taler kommunestørrelse, og som vi har kunnet læse i aviserne i sidste uge, så er der også her akutte udfordringer med at få besat lægepraksis. I søndagsavisen blev regionen spurgt til udfordringen, og her var opfordringen, at man i Struer snarest får sat sig sammen, så man netop kan skabe sådan et sundhedshus med flerlægepraksis, så man får skabt det miljø, der skal til, for at man bevarer de sundhedsfaglige tilbud i byen. OK, der er ikke så langt til Holstebro fra Struer, som der er fra Lemvig. Men alligevel er det vigtigt for købstaden, at man bevarer disse tilbud "hjemme". Derfor må kommunen hurtigst muligt tage initiativ til at følge opfordringen fra regionen. Få de praktiserende læger og regionen engageret i at finde sådan et sted, hvor der kan skabes et sundhedscenter, og få diskuteret, hvad der kan være i det af kommunale, regionale og private initiativer. Og det er med at komme i gang. Erfaringen viser, at det tager rigtig lang tid både at finde samarbejdet, indholdet, men så sandelig også en finansiering, hvor det kræver store investeringer på flere års budgetter, før man har et økonomisk grundlag. Og så skal regionen også overbevises om, at der skal findes penge. Det tager også tid.

Annonce