x
Annonce
Holstebro

Kommunen udråber oversvømmelser til 20- og 30-års hændelser, men...

Holstebro Kommune udråber oversvømmelse som 20-års og 30-års hændelser. Men dén betegnelse kan erstatningstrængende holstebroere ikke bruge til ret meget. Arkivfoto: Morten Strægaard
Oversvømmelserne fra Storå var 20- og 30-års hændelser fastslår Holstebro kommune. Men udmeldingen fra kommunen kan boligejerne i Holstebro Kommune ikke bruge til ret meget, hvis de vil søge erstatning gennem Stormrådet.

Holstebro: Hvis dit hus har pådraget sig skader i forbindelse med oversvømmelsen - og forsikringsselskabet nægter at betale - kan man som borger søge erstatning ved Stormrådet.

Betingelsen er, at oversvømmelsen fra vandløbet har været ekstrem. Det vil sige, at den statistisk set sker sjældnere end hvert 20. år, en såkaldt 20-års hændelse. Men hvornår er der så tale om det? Og er de nylige oversvømmelser i Holstebro en 20-års hændelse? Det spørgsmål er ikke alle instanser helt enige om.

Mandag udsendte Holstebro kommune en pressemeddelelse, hvori den skriver:

"Oversvømmelsen fra Storå den 17. februar 2020 var en 30-års hændelse målt på vandmængden gennem Holstebro og en 20-års hændelse målt på højden af vandstanden i åen."

Og så skulle man måske tro, at holstebroere med skader på husene i forbindelse med oversvømmelsen kunne vide sig en smule mere sikre på at få erstatning, når nu der fra en offentlig myndighed er blevet meldt ud, at der er tale om sådanne hændelser. Men helt så enkelt er det nu ikke.

Annonce

Hver enkelt vurdering

For det er ikke på baggrund af kommunens udmelding, at Stormrådet afgør, om der er tale om en 20-års hændelse. Den vurdering kan i Holstebros tilfælde ikke laves på et større geografisk område som sådan, da der i Holstebros tilfælde ikke er tale om en stormflod:

- Når der sker oversvømmelser som denne, kan Stormrådet ikke for et større område tage stilling til, om der er mulighed for erstatning gennem ordningen. Der foretages derimod en vurdering af hvert enkelt hus, som har anmeldt en skade til Stormrådet, og det sker på baggrund af en vurdering fra Miljøstyrelsen, forklarer Mogens Hansen, leder af Stormrådets sekretariat.

Dermed kan skaderne ved det ene hus ved åen teoretisk set godt få mærkatet "20-års hændelse" på sig - og dermed erstatning - mens huset længere nede ad vejen teoretisk set ikke kan.

Kommunens udnævnelse af vandstanden som en 20-års og 30-års hændelse har altså ikke noget at skulle have sagt i Stormrådets vurdering, understreger Mogens Hansen.

Stormrådet har på nuværende tidspunkt modtaget to anmeldelser fra huse i Holstebro. Det er borgere, som har anvendt Stormrådets hjemmeside til at anmelde en oversvømmelsesskade.

Endnu ved Mogens Hansen ikke, om der bliver givet erstatning i de to sager.

- Vi prøver ikke at gøre Stormrådets arbejde

I Holstebro kommune er det miljøchef Torben Mølgaard, der har stået bag udmeldingen om en 20-års og 30-års hændelse.

- Vi har fået en rådgiver til at se data igennem og behandle dem statistisk, fordi vi har behov for at samle data ind for at bruge dem i vores klimatilpasningsprojekt, siger han og tilføjer:

- Men også fordi at vi vil gøre borgerne bevidste om, at der foreligger materiale, som kan understøtte en eventuel forsikringssag, siger han.

Miljøchefen har sendt beregningerne videre til både Stormrådet og Miljøstyrelsen.

- Og det her er ment som vores indspark til, om det skal betegnes som en 20-års hændelse. Den viden, vi ligger inde med, deler vi med de parter, som kan finde den interessant. Men så er der jo de respektive myndigheder, som så afgør sagen. Vi prøver ikke at gøre Stormrådets arbejde, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

En drømmebolig - langt ude i skoven

Søndag ifølge

Jeg mangler et splitsekunds fred for den virus

Kan du tænke på andet end coranavirus og de spor, som det lige nu sætter i samfundet? Jeg prøver ihærdigt, men mine tanker vender hele tiden tilbage til emnet. Og hvis det ikke er mig selv, der finder det frem, sørger alle påvirkninger udefra for at gøre det. Nyheder og information er selvsagt en kilde til corona-tanker. Det samme gælder telefonsamtaler med venner og familie. Hvad ellers skulle man da tale om? Og selv en god film er i stand til at sende mine tanker i retningen af den virkelighed, jeg gerne vil glemme for en stund. Prøv at tænke over det. Du kender det sikkert også. Når jeg ser folk, der krammer hinanden på tv, tager min hjerne afstand fra det, inden fornuften når at melde sig. "Hov! Det de burde da holde afstand. Det må man da ikke gøre. Er de da rigtig kloge?" Det er bare lige en kort og flygtig tanke forankret i de nye samfundsnormer - og så tilbage til filmens normalverden. Den fiktive normal fra dengang. Dengang - før corona. Jeg er begyndt at finde en rytme i den nye virkelighed. Det er ikke nogen rar rytme, men som dagene går, begynder det her absurde teater at virke som hverdag. Det er blevet almindeligt at holde sig væk fra alt og alle. I den første uges tid nød jeg det korte splitsekund om morgenen, hvor bevidstheden om corona og elendighed ikke fandtes. Det korte glimt af bare at være til, uden at tænke over noget. Altid efterfulgt af den opgivende følelse, når virkeligheden pressede sig på. "Nå, ja - fandens. Verden er gået i stykker." Nu savner jeg det korte glimt af glemsomhed. Jeg har ikke set det nogle dage efterhånden. Jeg tolker det som om, coronasituationen er blevet normalen. Også for underbevidstheden. Det er blevet normalt ikke at have tæt kontakt til andre mennesker. Normalt ikke at kunne gøre, som man plejer. Normalt at være bekymret med god grund. Og hvor er det da skræmmende, hvor hurtigt noget helt forkert bliver normalt. Vi har bevæget os ind i denne virkelighed af flere omgange. Hver gang har vi vænnet os til nye begrænsninger. Og vi accepterer det. Stort set alle sammen. Folkestemningen gør i hvert fald. Det er naturligvis godt, når der nu er behov for netop det. Men det er altså også skræmmende, hvor hurtigt vi kaster enhver skepsis over bord og blot venter på eksperternes næste ordre. Jeg havde besluttet mig for, at denne klumme skulle handle om noget andet end coronaen. I forsøget på at skrive om noget andet, gik det op for mig, hvor ustyrligt svært det er at tvinge hjernen til andre emner. Vi har alle behov for adspredelse. Vi har behov for at tænke på noget rart - eller på slet ingenting. Nogle finder ro ved at samle puslespil, løse krydsord eller spille computer. Andre læser bøger, strikker eller graver i haven. Jeg har endnu ikke fundet frem til noget brugbart i forhold til situationen. Så jeg nøjes med at glæde mig over, at jeg trods alt ikke bor alene. Så var jeg blevet bims. Med sikkerhed. Den mentale hygiejne er udfordret lige nu. Vi har behov for glæde og for at more os. Og uanset hvor skræmmende sygdommens nøgletal, renteniveauet eller udsigterne for fremtiden bliver, skal vi huske det positive. Vi skal more os. Vi skal grine og hygge os på alle de måder, vi kan slippe afsted med at gøre det - uden at komme på kant med myndighedernes anbefalinger, naturligvis. Her på avisen drak vi en kollektiv fyraftensbajer i fredags. Det kan anbefales. Redaktionen sidder lige nu spredt på 21 adresser, så det kollektive bestod i et videomøde. Med hjælp fra vores arbejdscomputere kunne vi for en stund hygge os og skåle med de venner, vi ikke har set noget til de seneste to uger. Det er naturligvis en sølle erstatning for social kontakt, men det var rart alligevel. God søndag - trods alt.

Annonce