Annonce
Vinderup

Kommunen sparker fælleshus-tilskud til hjørne: - Vi er da skuffede

I Mogenstrup er man i fuld gang med at omdanne det ottekantede hus midt i byen til lokalområdets nye fælleshus. Tidligere har børnehaven holdt til her. Foto: Jan Briks
De lokale er skuffede over, over at kommunens kultur- og fritidsudvalg udsætter beslutningen om et tilskud til et nyt fælleshus i Mogenstrup.

Mogenstrup: Først blev købmanden lukket. Så, i sommeren 2015, gik den lokale friskole konkurs, da der i området var for få børn.

- Da skolen lukkede, tror jeg, mange følte, at vi fik et dyk - at tingene smuldrede for os herude, siger Kristian Hedegaard, der er formand i Øster Sogns Udvikling.

Børnehaven, der var ejet af friskolen, måtte også rykke ud af det nye hus, der var blevet opført til formålet i 2009, da det ikke lykkedes den at blive enige med ejeren af bygningen om en årlig leje.

I flere år stod den otte-kantede bygning, hvor der tidligere havde været børnehave, tom.

Men sidste år lykkedes det for byens udviklingsforening at købe huset, og en større renovering af huset er sat i gang. Planen er, at huset skal overtage den rolle, som det lokale forsamlingshus har haft. Et nyt fælleshus og samlingssted - i den bygning, midt i Mogenstrup, hvor børnehaven tidligere har haft til huse.

- Vi har sammen med forsamlingshusets bestyrelse sendt et skriv ud, hvor vi spurgte folk, om vi skulle renovere forsamlingshuset eller den anden bygning, og her svarede to tredjedele af byens borgere det sidste, siger han.

Siden maj har renoveringen af det otte-kantede hus, der rummer 324 kvadratmeter, været i gang. I samme ombæring blev en ansøgning sendt til Holstebro Kommune om støtte på én million kroner.

Men kommunens kultur- og fritidsudvalget har udsat beslutningen:

- Vi skal først have afsluttet den facilitetsanalyse, vi er i gang med, før vi kan tage videre stilling, siger Lene Dybdal (S), formand for udvalget.

Hun henviser til den analyse, som Sport og Fritid arbejder på, og som bliver et værktøj for udvalgets fremtidige strategi på idrætsområdet. Udvalgsformanden understreger, at analysen først ligger klar til foråret næste år.

Annonce

Skuffet

Dén besked vækker skuffelse i Mogenstrup, hvor man er i fuld gang med at trække ledninger til det nye køkken og lave skillevægskonstruktioner til toiletterne:

- Som borger i den østlige del af kommunen, kan vi jo ikke trumfe noget igennem, og det her er vi jo nødt til at acceptere. Men vi er da skuffede over, at det tager så lang tid, siger Kristian Hedegaard.

Det samlede udgiftsbudget for renoveringen er på 2.315.165 kroner, hvoraf foreningen selv gennem en borgerindsamling har finansieret 1.150.000 kroner. Og så har LAG Struer-Holstebro givet tilsagn om at støtte med 450.000 kroner.

Renoveringsprojektet omfatter blandt andet nye toiletter, p-plads og et nyt industrikøkken, og håbet er, at huset kan blive et samlingspunkt for byens borgere:

- Vi er jo seks foreninger, har denne udviklingsforening, og alle har været med til at bestemme, hvordan huset skal indrettes. Vi håber, at det er med til at give et fællesskab, som kan løfte sammenholdet herude, siger Kristian Hedegaard.

Han fortæller, at der ikke bliver lavet om på tidsplanen. Renoveringen skal stadig stå færdig til nytår - med eller uden kommunens hjælp.

- Vi er så langt med projektet, at vi er nødt til at gøre det færdigt nu. Men det bliver da med visse begrænsninger. Vi går efter at få lavet huset færdigt indvendigt først. Men anlæg af parkeringspladsen bliver måske udskudt, siger Hedegaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce