x
Annonce
Holstebro

Kommunen: Det er de færreste, som går hjemme uden at lave noget

Mandag var mellem 1800-1900 brugere på kommunens administrative net, heraf var 1300 koblet op hjemmefra. Arkivfoto: Morten Stricker
"Vi oplever stort set normal produktion," siger Holstebro Kommunes vicekommunaldirektør Claus Brandt.

Holstebro: Hvis nogen skulle mistænke offentligt ansatte for at gå hjemme og lave ingenting under corona-krisen, men hæve fuld løn, så er det en skrøne.

Holstebros vicekommunaldirektør Claus Brandt peger på, at hele døgnområdet for børn og voksne - hjemmeplejen, plejecentrene, opholdssteder og bosteder fungerer normalt, ligesom skoler og daginstitutioner holder åbent for nødpasning af børn. Administrationen, hvor rådhuset udgør den største enhed, arbejder hjemmefra.

- Holstebro Kommune har cirka 3500 fuldtidspersoner ansat, og det er de færreste, der ikke laver noget hjemmefra. Jeg kan næsten kun komme i tanke om de fire medarbejdere i skovvæsenet, de seks rådhusbetjente hvoraf én er på arbejde, mens de andre står til rådighed, samt kantinepersonalet på rådhuset, siger Claus Brandt.

Annonce

Det er de færreste, der ikke laver noget hjemmefra. Jeg kan næsten kun komme i tanke om de fire medarbejdere i skovvæsenet, de seks rådhusbetjente hvoraf én er på arbejde, mens de andre står til rådighed samt kantinepersonalet på rådhuset.

Claus Brandt, vicekommunaldirektør, Holstebro Kommune.

1300 hjemme-opkoblinger

Han kan ikke oplyse et eksakt tal for, hvor mange medarbejdere, der er sendt hjem uden mulighed for at arbejde, men han hæfter ved, at der mandag var mellem 1800-1900 brugere på kommunens administrative net, heraf var 1300 koblet op hjemmefra.

- Lærere, sundhedspersonale, pædagoger og lignende er typisk ikke på det administrative net, så de 1800-1900 brugere er næsten normalt niveau - det unormale er, at så mange er koblet op hjemmefra, siger vicekommunaldirektøren.

- Men vil der ikke være nogen, for hvem det ikke giver mening at arbejde lige nu, for eksempel virksomhedskonsulenten, der ikke kan opsøge virksomheder, fordi de er lukket ned eller sender folk hjem, eller pædagogen, som ikke er en del af nødpasningen?

- Der fuld produktion på jobcentret, som får flere ledige. Sagsbehandlerne kan også godt arbejde hjemmefra. De kan ikke holde personlige møder med folk, men så er der videomøder og telefonmøder. Pædagogerne kan arbejde med styrkede læreplaner og gode pædagogiske planer for det enkelte barn. Der er mange opgaver, der kan løses, siger Claus Brandt.

Hvordan kan du kontrollere, at medarbejderne arbejder for fuld styrke hjemmefra?

- Jeg kan ikke kontrollere det mere end til hverdag, hvor jeg heller ikke går rundt og kigger på folks skærme på rådhuset. Men jeg kan se, at produktionen stort set er normal, og vi har afleveret regnskabsudkastet til revision til normal tid, siger vicekommunaldirektøren.

Terapeuter tog selv initiativ

Indtil videre kan corona-epidemien ikke aflæses i kommunens fraværsstatistikker, men Claus Brandt er helt sikker på, at det bliver nødvendigt at gøre brug af den aftale, som KL og de faglige organisationer har indgået, og som betyder, at medarbejdere kan få andre arbejdstider, arbejdssteder eller arbejdsopgaver end normalt.

- Vi skal holde vores døgnbemandende drift i gang, og ved et stort fravær skal vi kunne supplere ind fra andre faggrupper, der ikke har så travlt. Blandt andet har vi 40 terapeuter inden for træningsområdet, hvoraf ti benyttes til det akutte. De resterende 30 går i princippet hjemme, men har selv inden fælleserklæringen kom, taget initiativ til at blive oplært til andre plejeopgaver inden for sundhedsområdet, siger vicekommunaldirektør Claus Brandt, Holstebro Kommune.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Lad os nu høre om vejen ud

En af corona-krisens store frustrationer for mange er usikkerheden om, hvor lang tid denne alternative virkelighed kommer til at herske. Prisen for at begrænse belastningen på sundhedsområdet er enorm. Erhvervslivet er lammet, mange virksomheder risikerer at lukke - også selv om skatteborgernes store pengekasse er åbnet på vid gab med diverse støtteordninger. Uanset hvor mange skattekroner, Folketinget besluttet at sende ud til de ramte brancher, kommer nedlukningen til at koste arbejdspladser. Den kommer til at ødelægge grundlaget for et utal af virksomheder. Økonomien bliver påvirket langt frem i tiden. For at kunne håndtere de barske realiteter, har vi behov for at kende planerne for, hvordan landet igen kan åbnes. Vi har behov for at vide, hvad myndighederne forestiller sig muligt - og hvornår. Ingen forlanger, at Mette Frederiksen, Nikolai Wammen eller Søren Brostrøm skal kunne svare på, hvornår smittefaren er drevet over, men vi må kunne få svar på, hvilke planer der er for rækkefølgen af genetableringen af samfundet. De fleste kan nok forestille sig, at rejsebranchen og teater- og koncertarrangører vil være ramt af begrænsninger længere ind i fremtiden end frisørerne. Eller genbrugspladserne. Eller skolerne. Indtil nu har Danmark ageret trofast og fulgt retningslinjerne. Men hvis vi skal blive ved med at have tillid til myndighederne, må vi sammen kunne se en vej ud af det hele. Ingen tror på en snarlig vaccine eller kur, hvorfor vi må forvente begrænsninger eller risici i en periode, der strækker sig noget længere end til den 13. april, som lige nu er den eneste kendte dato i planerne. Det gik fint med at vise os forskellige scenarier for, hvad der ville ske, hvis vi ikke lukkede landet. Med pædagogiske plancher og grafer, blev vi alle overbevist om nødvendigheden. Vis os nu de forskellige scenarier for, hvordan vi igen får landet på fode. Også selv om de er skræmmende. Vi kan tåle det meste, men hemmeligheder og uvished hører ingen steder hjemme.

Annonce