Annonce
Holstebro

Kommunen bruger 92 millioner på eksterne konsulenter

Man skal altid være kritisk over for brugen af eksterne konsulenter. De er ofte dyrere, end hvis vi kan gøre det in house, har kompetencerne og har nok af dem, siger formanden for Venstres byrådsgruppe, Jens Kristian Hedegaard. Arkivfoto
Holstebro Kommune har de seneste to år brugt 38,8 millioner kroner på arkitekter. Men også ledelse og HR-rådgivning suger mange eksterne ressourcer - 34,8 millioner i samme periode.

Holstebro: Brugen af eksterne konsulenter kostede i 2018 Holstebro Kommune 91,7 millioner kroner.

Heraf udgør sundhedsfaglig rådgivning 30,8 millioner - det er blandt andet de lovpligtige lægeerklæringer, som kommunen skal indhente for alle borgere, der er sygemeldt i mere end otte uger.

Men ser man bort fra lægeerklæringerne, så er udgiften til arkitekter den største post.

Her har kommunen i 2017 og 2018 brugt 38,8 millioner kroner.

I en tid, hvor kommunen er presset økonomisk og flere gange har sparet på kernevelfærden til ældre og børn, er det så hensigtsmæssigt at bruge så mange millioner på blandt andet arkitekter og management?

- Det giver anledning til, at vi kigger nærmere på, hvad pengene er brugt til - for eksempel på management - for at se, om der er noget, vi med fordel kan undvære, siger gruppeformanden for Venstre, Jens Kristian Hedegaard, og tilføjer:

- Men nogle af udgifterne, blandt andet til lægeerklæringer, er svære at komme udenom, og udgifterne til arkitekter hænger uløseligt sammen med et stort anlægsprojekt - men det falder nu.

- Det vil sige, du vil hellere skære ned på ældre og børn, end droppe eller udskyde et byudviklingsprojekt - for eksempel kunne kommunen lade det være op til private investorer at varetage udviklingen på den gamle slagterigrund?

- Vi har købt den grund for ikke så få penge, og før vi får pengene i kassen igen, skal vi gøre grunden klar til salg. Så det ville være tudedumt at vente, for så har vi pengene bundet i endnu længere tid. Det ville være værre end at tisse i bukserne, siger Jens Kristian Hedegaard.

Annonce

Brugen af eksterne konsulenter

Holstebro Kommunes forbrug af eksterne konsulenter var 91,7 mio. kr. i 2018 mod 99,2 mio. kr. året før. Heraf udgjorde sundhedsfaglig rådgivning, fx lægeerklæringer, 30,8 mio. kr. i 2018 og 29,3 mio. kr. i 2017.

Nedenfor en oversigt over forbruget, fordelt på organisation. Angives i 1000 kroner i 2018 (2017-tallet i parentes).

Borgerservice: 1.044 (638)

Borgmesterkontor: 1.584 (1.984)

Børn og ungeforvaltning: 7.614 (6.551)

Kultur og erhverv: 4.115 (5.367)

Kultur og Sundhed: 939 (1.615)

Organisation og personale: 378 (482)

Social og Arbejdsmarked: 8.225 (8.328)

Teknik og Miljø: 26.666 (33.035)

Økonomi, IT, Indkøb, Forsikring: 9.823 (11.249)

Øvrige: 467 (615)

I alt: 60.853 (69.864)

De giver også penge

Borgmester H. C. Østerby (S) fortæller, at netop brugen af konsulenter har været et tema i forbindelse med byrådets budgetseminar.

- Det er første gang, vi forsøger at få et samlet overblik. Tilbage står dog, at vi stadig er landets billigst drevet kommune, når man ser på administrationsomkostninger, siger borgmesteren.

Er niveaet for Holstebro Kommunes forbrug af eksterne konsulent dér, hvor det skal være - synes du?

- Jeg vil ikke afvise, at der kan være et sted eller to, hvor man kan sige, at her kunne vi have gjort det anderledes. Men umiddelbart mener jeg, at det ser fornuftigt ud. Vi har eksempelvis senest haft eksterne arkitekter til at arbejde på en plan for Trekantsområdet, der har resulteret i et tilskud på 74 millioner kroner. Så det er ikke altid, at det kun er en udgift, siger H. C. Østerby.

Bestyrelsen for en af Holstebros største daginstitutioner peger på, at I politikere skal stoppe mange af de tvungne opgaver, som I hele tiden lægger ud til daginstitutioner - blandt andet De Utrolige År og Hjernen og Hjertet-programmerne. De beder jer altså altså om at fjerne konsulenter, og i stedet bruge pengene på pædagoger - gør det ikke indtryk på dig?

- Jo, det gør bestemt indtryk. Det er jo derfor, vi også ser på området. Jeg advarer bare imod at lave den konklusion, at alle konsulentydelser er penge, som vi ikke får noget for. Samtidig er kompleksiteten i mange af de offentlige opgaver i dag så stor, at vi til nogle ting er nødt til at trække på eksterne konsulenter. Men naturligvis skal vi sikre os, at pengene bliver brugt fornuftigt, siger Østerby.

Holstebro-konsulent har tjent mest

Set over en to års periode er Holstebro Kommunes udgifter til eksterne konsulenter faldet. Kommunen brugte 99,2 millioner kroner i 2017 på at købe konsulentbistand udenfor rådhusets mure.

På tre områder er udviklingen dog gået den anden vej.

Det er i børn- og ungeforvaltningen, hvor udgifterne til eksterne konsulenter er steget fra 6,5 til 7,6 millioner kroner de seneste to år. Også udgifter til lægeerklæringer er vokset, fra 29,3 til 30,8 millioner kroner, og endelig har borgerservice øget sit forbrug af ekstern ekspertbistand fra 638.000 kroner til godt én million kroner.

Kigger man på, hvor de mange millioner til ekstern eksperthjælp havner - altså i hvilke private lommer - så er det et Holstebro-firma, der ligger øverst i top ti - nemlig Pedersen Consult.

Det private firma, der hjælper unge, der er havnet i misbrug og kriminalitet, har udført opgaver for Holstebro Kommune for 4,9 millioner kroner i 2018. Marselisborg-Center for Udvikling, Kompetencer & Viden har tjent 3,6 millioner på at bistå kommunen, og på tredjepladsen ligger Grue & Hornstrup, Rådgivende Ingeniører A/S, der har ydet eksperthjælp for 3,5 millioner kroner sidste år.

Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce