Annonce
Holstebro

Kommune vil bremse for flere vindmøller

Politikerne siger nu nej til flere vindmøller i Holstebro Kommune i denne byrådsperiode - og dermed også nej til ønsket om at fordoble antallet af vindmøller øst for Vemb. Arkivfoto: Morten Stricker
Mens Holstebro Kommune vil tillade flere marker med solceller, vil udvalg sige hel stop for flere vindmøller på land - i hvert fald i denne byrådsperiode.

Holstebro: Der bliver ikke sagt ja til flere vindmøller i Holstebro kommune de næste to et halvt år. Sådan lyder indstillingen, efter natur-, miljø- og klimaudvalget har diskuteret en stribe ønsker om at etablere både vindmøller og solceller forskellige steder i kommunen.

- Vi vil ikke gå videre med flere vindmøller i denne byrådsperiode ud over dem, som allerede er godkendt, siger udvalgsformand Karsten Filsø (SF) efter et møde, hvor også byrådets to store partier, Socialdemokratiet og Venstre var repræsenteret.

I Thorsminde er der en principiel godkendelse til én vindmølle, mens fire vindmøller er på vej mellem Tvis og kommunegrænsen til Herning. Men så er det slut.

- Vores holdning er, at vi i forvejen har mange vindmøller i kommunen, og oveni er der vindmøller på vej i Vesterhavet, som vil kunne ses fra kysten, siger Karsten Filsø med henvisning til vindmølleprojektet Thor med 250 meter høje vindmøller, som Folketinget har besluttet skal placeres 20 kilometer fra kysten og ud for Nissum Fjord.

- Oveni betyder afskaffelsen af Grøn Ordning, så der ikke er sikret et tilskud til de lokalsamfund, som får vindmøllerne - og som har hjulpet til, at projekterne er accepteret, siger Karsten Filsø.

Det er især to ønsker om nye vindmøller, som dermed får et nej. Det ene drejer sig om 13 ekstra vindmøller øst for Vemb, som skulle stå sammen med de 12 høje vindmøller, der i forvejen står i området. Det andet projekt drejer sig om fem vindmøller ved Madum Flod syd for Ulfborg.

- Jeg vil ikke udelukke, at det næste byråd vil kunne sige ja til vindmøllerne, siger Filsø med henvisning til, at der efterhånden er en del ældre vindmøller i kommunen, som formentlig højst har ti års levetid tilbage.

Ja til solceller

Byrådet har sat et mål om, at der skal produceres 50 procent mere strøm fra vedvarende energi, end der bliver brugt indenfor kommunens grænser.

Det giver til gengæld plads til to nye solcelleparker ud over de 220 hektar med solceller, som er på vej ved Bur, og som byrådet har sagt principielt ja til.

Begge de to nye solcelleparker kommer i områder, hvor der i forvejen står vindmøller - nemlig ved Tvis og nordøst for Skave.

Ved Tvis er der ansøgt om cirka 150 hektar med solceller, men så stort bliver det ikke.

- De skal ikke for tæt beboelse men mere ind under vindmøllerne, så det kan måske blive på 80 til 100 hektar, siger Karsten Filsø.

Det samme gælder ved Møgelvang, hvor der står tre vindmøller.

- Beboerne skal ikke omringes af solceller, så der er måske plads til 70 hektar solceller tættere på vindmøllerne, siger Karsten Filsø.

Økonomiudvalget skal endelig godkende indstillingen fra natur- og miljøudvalget om såkaldte "Energilandskaber", som det hedder i kommunalt sprogbrug.

Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro

De første nordvestjyske reaktioner på V-formandsskifte: Inger er det rette valg

Kultur

Ausumgaard dropper forårsmarkedet

Læserbrev

Budget. Besparelser gør helhedsplan til varm luft

Debat: Kære folkevalgte I disse dage forhandles budgettet for næste år. Forud - ganske kort forud - for budgetseminaret offentliggøres det, at der alene i 2020 skal spares 845.000 på den stort opslåede og højt priste Helhedsplan. En Helhedsplan, som fra begyndelsen har været fyldt med store visioner for de rammer, vores børn og unge skal vokse op i, men først meget sent i forløbet er blevet konkret på, hvor pengene skal findes. Og trods den lange ventetid, hvor man ellers kunne forvente, der også havde været tid til både mellem- og omregninger, ender man med en forkert beregning. Samlet for årene 2020-2023 har man regnet næsten 1,7 millioner kroner forkert, og har derfor indstillet til at spare henholdsvis 845.000 kroner, 571.000 kroner, 179.000 kroner og 79.000 kroner om året, angiveligt alt sammen ved at undlade at gennemføre den påtænkte og stærkt tiltrængte opnormering i dagtilbudene. Man mistænker, at pressen først sent er informeret som et forsøg på at mildne opstandelsen. Ej heller et ekstraordinært FRU-møde er der blevet indkaldt til. Peter Vestergaard har ellers i et svar i anden sammenhæng til vores forældrebestyrelse for mindre end et halvt år siden udtrykt stor glæde over disse møder, "hvor vi kan drøfte de udfordringer, vi står i". Hvis en regnefejl, som betyder, at alle planer om øget normering i dagtilbuddene slettes med et pennestrøg, ikke er en udfordring, så ved vi ikke, hvad det er. Ja, I har travlt. Ja, måske har I først lige regnet rigtigt. Og nej, der er ikke mange, som jubler af begejstring, når de indkaldes til et møde i ulvetimen med dags varsel. Men det kan på ingen måde retfærdiggøre, at man indstiller til at droppe planerne om at øge normeringen i én af de dårligst normerede kommuner i landet uden først at informere og inddrage forældrebestyrelserne. Det er useriøst at slå ud med armene og invitere "Gud og hvermand" til det ene arrangement efter det andet i jagten på den perfekte Helhedsplan, for derefter at nedjustere den uden at informere nogen som helst. Igen og igen fremhæves det, at høj kvalitet i dagtilbuddene er noget af det vigtigste for et barns udvikling til en sund og levedygtig voksen. God normering kan ikke stå alene som virkemiddel til at opnå god kvalitet - men dårlig normering kan tage livet af selv intentionerne om kvalitet. At droppe at øge normeringen betyder, at kompetent pædagogisk personale fortsat skal "klare det mest presserende", "få puslespillet til at gå op", "få enderne til at mødes" og "slukke ildebrande" i stedet for at bruge deres kompetencer til at skabe høj kvalitet. Helhedsplanen bliver til varm luft, hvis den ene tredjedel - den første og vigtigste for resten af livet - bliver nedprioriteret. Vi henstiller til, at man i budgetforhandlingerne for 2020 kigger én gang til på mulighederne for at finde 845.000 kroner et andet sted end på normeringer i dagtilbuddene. Måske et andet sted i Helhedsplanen, måske ved tilbagevenden til, at den enkelte institution selv fastsætter åbningstiderne, måske på den kommunale kistebund. At sætte al sin lid til regeringens løfte om minimumsnormeringer er ikke godt nok, vi har tidligere set regeringer med store løfter og små resultater. Vi ved ikke, hvor pengene skal findes. Det har vi valgt jer til at vide. Vi håber, I kan leve op til den tillid, I bliver vist, og de store visioner, I med Helhedsplanen har lagt frem.

Annonce