Annonce
Holstebro

Kommune under pres: Flere politikere vil hæve skatten

De Radikale er klar til at hæve skatten med 0,3 procent i Holstebro Kommune næste år, hvis det er vejen til at undgå bespalser på børn og unge samt på psykiatri og handicap. Arkivfoto: Morten Stricker
De Radikale foreslår at hæve skatten med 0,3 procent for at få penge nok til især børn og unge, mens borgmester er klar til "lidt ulydighed", hvis det kan give mindre bureaukrati, bedre trivsel og flere varme hænder.

HOLSTEBRO: Kommunens økonomi er presset helt i bund og kassen er næsten tom. Det var bred erkendelse af, at der skal skæres i velfærden for at få pengene til at slå til i 2020, da byrådet tirsdag havde første behandling af budgettet for næste år.

Kommunen kender ganske vist hverken skatteindtægter og statstilskud i 2020, fordi forhandlinger mellem regeringen og Kommunernes Landsforening har været stærkt forsinket. Men optimismen er begrænset.

- Selv om vi i år får lidt flere penge til velfærd, så er det et faktum, at vi har et efterslæb fra tidligere år, og vi vil ikke kunne levere en uændret service til borgerne, sagde borgmester H.C. Østerby (S).

Det er både flere børn og flere ældre, som presser kommunens økonomi. Men især et stigende antal borgere indenfor psykiatri og handicap.

Venstres gruppeformand Jens Kristian Hedegaard erkender også de svære tider.

- Med mindre der sker noget mirakuløst omkring vore indtæger, så står vi med meget store udfordringer, sagde Jens Kristian Hedegaard, mens gruppeformand Søren Olesen (DF), oplever, at kommunens økonomien bliver strammere for hvert år.

- Det er ualmindeligt hårde tider, og der er ingen plads til hverken udvidelser eller gaver, sagde Søren Olesen.

Den Radikale gruppeformand Torben Gudiksen konstaterer, at kagestykkerne hvert år bliver mindre, og er klar til at sætte skatten op.

- Det er især psykiatri, handicap og børn og unge, der er presset. Og hvis det er den eneste mulighed for at få flere penge, så vil vi gerne hæve skatten med 0,3 procent - og målrettet til de to områder, sagde Torben Gudiksen.

- Jeg har talt med mange forældre, som gerne vil betale mere i skat, hvis det går til mere personale, sagde Gudiksen og påpegede at kommunerne samlet må hæve skatterne med 200 millioner kroner uden at blive modregnet.

- Jeg synes, at vi skal indmelde et ønske om en sådan skattestigning, selv om vi endnu ikke kender indtægterne næste år, sagde Torben Gudiksen.

Det var der til gengæld ingen opbakning til fra De Konservative.

- Det bliver aldrig med konservativ stemme at sætte skatten op og hente flere penge i borgernes lomme. Men kommunen har en meget lav likviditet, og risikerer at bliver sat under administration, sagde Pernille Bloch (K).

Karsten Filsø (SF) håber, at en snarlig udligningsreform vil give flere penge til Holstebro Kommune.

- Men vi skal også gribe i egen barm. Jeg tabte underkæben, da jeg læste, at vi på et år burger 92 millioner kroner på eksterne konsulenter. Her er det nødvendigt at stramme op, sagde Filsø, som er parat til at udsætte byggeriet af en ny stor daginstitution i Holstebro by.

Annonce

Arbejdsglæden tilbage

Samtidig havde flere politikere fokus på arbejdsglæde og trivsel. Og herunder at sygefraværet er steget, selv om målet har været, at et fald skulle give en besparelse.

- Vi bør have friheden tilbage til personalet, så der bliver færre rapporter, og der går mindre tid til administration og dermed flere varme hænder, sagde H.C. Østerby.

- Og måske vil det kræve lidt ulydighed, tilføjede han.

Karsten Filsø (SF) var på samme spor.

- Mindre centralisering og større frihed til at løse opgaverne tror jeg vil give en større arbejdsglæde. Og det er nødvendigt for at mindske sygefraværet, sagde Filsø.

Svend Ørgaard, gruppeformand for Socialdemokratiet vil have fokus på trivsel og sygefraværet.

- Vi skal have mere fokus på medarbejdertrivsel - for det kan være med til at nedbringe sygefraværet. Der er i dag for mange tiltag og pligter, som fjerner fokus fra kerneopgaverne, sagde Ørgaard.

Også Venstres Aksel Gade har et godt øje til medarbejdernes trivsel.

- Men vi får ikke lavere sygefravær ved at sætte det som et mål, og med et pres oppefra og stigende tempo. Vi skal i stedet starte med medarbejdernes trivsel, sagde Aksel Gade.

Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce