Annonce
Ulfborg/Vemb

Kommune fordobler tilskuddet til at sikre vestkysten

For lille indsats mod kystsikring gør, at havet hvert år spiser op til fem meter... Det er ikke tilfredsstillende, mener Karsten Filsø. Arkivfoto
Holstebro Kommune har afsat 1,3 millioner kroner ekstra til kystsikring i 2020, og sammen med et langt større statsligt bidrag skal det bremse, at havet spiser cirka tre meter om året af klitrækken langs vestkysten.

HOLSTEBRO: Byrådet har afsat 1,3 millioner kroner ekstra til kystsikring i 2020 i det nye budget, og det er næsten en fordobling i forhold til udgiften på 1,4 millioner kroner i år. Det hænger sammen med en forventning om en ny aftale med staten, hvor også staten sætter bidraget til kystsikring kraftigt op.

- Der er ikke underskrevet en ny aftale, men staten lægger op til næsten en fordobling af sit bidrag, og vi forventer, at kommunernes bidrag stiger tilsvarende, siger Karsten Filsø (SF), der er formand for natur, miljø og klimaudvalget i Holstebro Kommune.

Holstebro er med i en fællesaftale med tre andre kommuner, nemlig Ringkøbing-Skjern, Lemvig og Thisted, samt staten, og aftalen gælder for den meget udsatte 110 kilometer lange kyststrækning mellem Nymindegab og Lodbjerg i Sydthy i nord. I den seneste femårsaftale har kommunerne samlet betalt 10,3 millioner kroner om året, mens staten i år betaler 96,9 millioner kroner.

Men det har ikke været penge nok til at sikre kysten mod tilbagerykning på op til 3,2 meter om året.

- Den gamle aftale har været voldsomt utilfredsstillende, hvor man ikke har kunnet sikre kysten. Det holder ikke på længere sigt, men det var, hvad der var penge til, siger Karsten Filsø.

Annonce

Har mistet land

Også Kystdirektoratet har kaldt den årlige tilbagerykning "uheldig" ud fra et kysteknisk synspunkt. Derfor er der nu lagt op til, at statens bidrag stiger til 185 millioner kroner - og kommunernes bidrag tilsvarende.

- Vi er meget optaget af at bevare fællesaftalen, hvor staten fortsat bidrager til kystsikringen langs vestkysten, siger Karsten Filsø.

Pengene bruges fortrinsvis til sandfodring og for på den måde at få en bred og højere forstrand og sikre kysten mod nedbrud, når det stormer.

- Med en fordobling af beløbet vil vi kunne sikre den nuværende kystlinje og over de kommende aftaler gerne få kysten til at vokse igen, siger Ane Høiberg Nielsen, der er chef for kystbeskyttelse hos Kystdirektoratet.

Over de seneste mange år er det gået den modsatte vej, fordi kystsikringen ikke har været tilstrækkelig.

- Vi har tabt land over de seneste 15 år. Med en bredere og mere robust forstrand kan bølgerne løbe mere energi af, inden de rammer klitrækken, siger hun.

Lige nu har kystdirektoratet dog måttet standse sandfodring blandt andet ved Søndervig, fordi entreprenør Poul Jakobsen fra Skagen har klaget over miljøtilladelsen. Poul Jacobsen mener, at hans system med nedgravede drænrør er en mere effektiv kystsikring, og han har bebudet, at han også vil klage over miljøtilladelser i 2020.

Netop i 2020 vil Kystdirektoratet søge om en stor sandfodring på hele strækningen - og herunder langs kysten i både Holstebro og Lemvig kommuner.

- Hvis der kommer nye klager, kan det forsinke arbejdet med sandfodring i 2020 i op til et halvt år, siger Hans Erik Cutoi-Toft, der er chef for kystzoneforvaltning i Kystdirektoratet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En fiasko(le)

Det er næppe en overraskelse, at folkeskolereformen fra 2015 ikke er blevet en succes. Det har mange børn og forældre kunnet mærke på egen krop på dag til dag basis. Men at det fem år efter reformen står så elendigt til, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, nu har analyseret sig frem til, er alligevel bemærkelsesværdigt. Den helt grundlæggende tanke bag folkeskolereformen var sådan set rigtig nok; der var brug for at løfte fagligheden, især i kernefagene. Men i praksis har reformen ført til alt for rigid styring, alt for meget spildtid, alt for mange vikartimer, alt for mange frustrerede børn, lærere og forældre. De svageste elever, der skulle løftes med blandt andet understøttende undervisning, har ikke rykket sig en tøddel - de har i bedste fald stået stille. Og et af de mest konkrete og mærkbare resultater af den store reform er, at andelen af elever med høj trivsel i skolen er faldet. Folkeskolen er en grundsten i velfærdssamfundet. En god folkeskole med et højt fagligt niveau er dét, der kan give alle børn lige muligheder på trods af ulige udgangspunkter. Derfor skal man naturligvis tage VIVE’s konklusioner seriøst, inden alle landets børn og forældre finder ud af, hvor slemt det egentlig står til. Men der er næppe brug for en helt ny folkeskolereform - forskerne peger selv på, at det kan tage mellem fem og 15 år før store reformer for alvor slå igennem. Det har de færreste forældre nok tålmodighed til, og derfor kan der være brug for justeringer, inden den sidste elev har søgt tilflugt på en af landets mange succesfulde friskoler. Man kunne jo begynde med at sætte folkeskolen mere fri. En stor del af de bindende mål, der nok er indført i bedste mening, er endt som spændetrøje, og kunne afskaffes helt, og afløses af mere frihed til den enkelte skole i forhold til at opfylde folkeskolens formål. Det kunne måske give tid til ægte forældreinddragelsen og større metodefrihed. Og det bedste af det hele: Det koster ikke en krone.

Struer

Gymnasiet må afskedige to undervisere

Annonce