Annonce
Ulfborg/Vemb

Kommune fordobler tilskuddet til at sikre vestkysten

For lille indsats mod kystsikring gør, at havet hvert år spiser op til fem meter... Det er ikke tilfredsstillende, mener Karsten Filsø. Arkivfoto
Holstebro Kommune har afsat 1,3 millioner kroner ekstra til kystsikring i 2020, og sammen med et langt større statsligt bidrag skal det bremse, at havet spiser cirka tre meter om året af klitrækken langs vestkysten.

HOLSTEBRO: Byrådet har afsat 1,3 millioner kroner ekstra til kystsikring i 2020 i det nye budget, og det er næsten en fordobling i forhold til udgiften på 1,4 millioner kroner i år. Det hænger sammen med en forventning om en ny aftale med staten, hvor også staten sætter bidraget til kystsikring kraftigt op.

- Der er ikke underskrevet en ny aftale, men staten lægger op til næsten en fordobling af sit bidrag, og vi forventer, at kommunernes bidrag stiger tilsvarende, siger Karsten Filsø (SF), der er formand for natur, miljø og klimaudvalget i Holstebro Kommune.

Holstebro er med i en fællesaftale med tre andre kommuner, nemlig Ringkøbing-Skjern, Lemvig og Thisted, samt staten, og aftalen gælder for den meget udsatte 110 kilometer lange kyststrækning mellem Nymindegab og Lodbjerg i Sydthy i nord. I den seneste femårsaftale har kommunerne samlet betalt 10,3 millioner kroner om året, mens staten i år betaler 96,9 millioner kroner.

Men det har ikke været penge nok til at sikre kysten mod tilbagerykning på op til 3,2 meter om året.

- Den gamle aftale har været voldsomt utilfredsstillende, hvor man ikke har kunnet sikre kysten. Det holder ikke på længere sigt, men det var, hvad der var penge til, siger Karsten Filsø.

Annonce

Har mistet land

Også Kystdirektoratet har kaldt den årlige tilbagerykning "uheldig" ud fra et kysteknisk synspunkt. Derfor er der nu lagt op til, at statens bidrag stiger til 185 millioner kroner - og kommunernes bidrag tilsvarende.

- Vi er meget optaget af at bevare fællesaftalen, hvor staten fortsat bidrager til kystsikringen langs vestkysten, siger Karsten Filsø.

Pengene bruges fortrinsvis til sandfodring og for på den måde at få en bred og højere forstrand og sikre kysten mod nedbrud, når det stormer.

- Med en fordobling af beløbet vil vi kunne sikre den nuværende kystlinje og over de kommende aftaler gerne få kysten til at vokse igen, siger Ane Høiberg Nielsen, der er chef for kystbeskyttelse hos Kystdirektoratet.

Over de seneste mange år er det gået den modsatte vej, fordi kystsikringen ikke har været tilstrækkelig.

- Vi har tabt land over de seneste 15 år. Med en bredere og mere robust forstrand kan bølgerne løbe mere energi af, inden de rammer klitrækken, siger hun.

Lige nu har kystdirektoratet dog måttet standse sandfodring blandt andet ved Søndervig, fordi entreprenør Poul Jakobsen fra Skagen har klaget over miljøtilladelsen. Poul Jacobsen mener, at hans system med nedgravede drænrør er en mere effektiv kystsikring, og han har bebudet, at han også vil klage over miljøtilladelser i 2020.

Netop i 2020 vil Kystdirektoratet søge om en stor sandfodring på hele strækningen - og herunder langs kysten i både Holstebro og Lemvig kommuner.

- Hvis der kommer nye klager, kan det forsinke arbejdet med sandfodring i 2020 i op til et halvt år, siger Hans Erik Cutoi-Toft, der er chef for kystzoneforvaltning i Kystdirektoratet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Gavekort mod misbrug

Det kan godt være, at det virker. Men moralsk er det en glidebane, når man vil til at forære unge misbrugere gavekort for at følge deres misbrugsbehandling. Det er de tre nordvestjyske kommuner, der nu gerne vil have lov til at bruge metoden, hvor man belønner misbrugerne med et gavekort på 200 kroner, efter hver anden ambulante samtale, når de følger behandlingen. Metoden er brugt i andre kommuner, hvor erfaringerne viser, at cirka halvdelen slipper helt ud af misbruget, og det er mere effektivt end andre metoder til afrusning. Det er muligvis rigtigt. Men at samfundet skal til at belønne mennesker økonomisk for at deltage i en behandling, som skatteborgerne i forvejen har betalt dyrt for, og som er til misbrugernes eget bedste, er vanskeligt at forstå. Tænk på hvilket ramaskrig det ville give, hvis landets folkeskoler belønnede eleverne økonomisk for at motivere dem til bedre karakterer? Eller hvis man gav kriminelle penge for at stoppe med at være kriminelle? Også selv om det virkede. Ifølge Center for Rusmiddel og Forebyggelse i Holstebro, som også dækker Struer og Lemvig Kommuner, er der 105 unge misbrugere mellem 15 og 25 år i de tre kommuner. Halvdelen vil kunne have gavn af at deltage i forløbet, vurderer Center for Rusmiddel og Forebyggelse. Det er naturligvis 105 misbrugere for meget, og mange af de 105 har helt sikkert brug for en hjælpende hånd til at droppe misbruget, hvad de heldigvis også kan få. Men man må holde fast i, at der ikke er nogen, der har tvunget de unge mennesker ud i deres misbrug, hvor ulykkeligt og ødelæggende det nu engang er. Læg dertil, at det er grundlæggende forkert at belønne folk for at have dårlige vaner med andre folks skattekroner. Hvad bliver det næste? Skal vi som samfund belønne folk økonomisk for at tabe sig og drikke mindre? Det må på alle parametre være belønning i sig selv, at man kan få et liv uden et misbrug af stoffer, alkohol, spil eller rygning for den sags skyld. Det skal man ikke have betaling for.

Annonce