Annonce
Holstebro

Kommune fastholder: Nyt friplejehjem vil koste plejepladser

Skitse til det ny Alstrup Friplejehjem, som en initiativgruppe har store planer om. Men som kommunen siger vil lukke et tilsvarende antal kommunale plejepladser. Ill.: Atra Arkitekter
Tal fra kommunen viser, at hvis flere borgere kommer på et nyt friplejehjem, så vil det koste kommunen penge, fordi det er dyrere end pleje i eget hjem. Men initiativgruppe fortsætter kampen for et friplejehjem.

HOLSTEBRO: Det vil koste kommunen penge, hvis de borgere, der i dag står på venteliste til en plejebolig i stedet kom på et friplejehjem. Det viser tal, som kommunen har opgjort, efter avisen har bedt om aktindsigt i, hvor meget hjælp borgere på venteliste får.

Det er sket i forlængelse af, at initiativgruppen til et nyt friplejehjem har sagt, at kommunen vil spare penge, hvis der kom flere plejepladser. Og med henvisning til, at de skulle få så mange timers hjemmehjælp, at det er dyrere.

De 18 borgere, som bor i eget hjem koster i gennemsnit kommunen 4.414 kroner om ugen i pleje, mens en plads i plejebolig koster 7.280 kroner om ugen.

Dermed koster det kommunen ekstra 150.000 kroner om året for hver borger i gennemsnit, når de får plads i en plejebolig. Eller 2,7 millioner kroner om året.

Otte andre på venteliste har i forvejen en midlertidig plejebolig, og her vil udgiften være uændret.

- Tallene bekræfter, at kommunen ikke har økonomi til flere plejepladser. Så hvis der kommer et nyt friplejehjem næste år, og ældre her fra kommunen får plads, så vil vi blive tvunget til at lukke lige så mange kommunale plejeboliger, siger Jens Kristian Hedegaard (V), formand for social og sundhedsudvalget.

Dog vil antallet af ældre borgere stige de kommende år.

- Hvis der først kommer et friplejehjem om fem år, kan situationen være en anden, tilføjer han.

Tallene viser, at kun én borger på ventelisten i uge 35 er dyrere at passe i hjemmet end i en plejebolig, nemlig 1500 kroner ekstra. De to "billigste" på ventelisten koster kun 205 og 993 kroner om ugen i hjemmehjælp.

- Hvis der er borgere i eget hjem, som får flere timers pleje, end en plejbolig koster, vil de altid kunne få en plads i plejebolig, hvis de ønsker det, siger Jens Kristian Hedegaard (V).

Annonce

Bliver modarbejdet

Tallene er nye for Leif Hornshøj, som både er med i ældrerådet og i initiativgruppen for det nye friplejehjem.

- Det er kun godt, hvis kommunen har oppet sig, så der nu kun er 26 på venteliste, hvor der i en længere perioder har været over 40 på listen. Min opfattelse er, at kommunen gør alt for at få tallene ned og for at vise, at der ikke er behov for et friplejehjem, siger Leif Hornshøj.

- Det er trist, at kommunen har det forhold til ældre, at der skal være nogle på ventelisten. Der burde i stedet være et par ekstra pladser til ældre med et akut behov, mener Leif Hornshøj.

At kommunen fastholder, at et friplejehjem vil lukke kommunale plejepladser af økonomiske grunde, overrasker ham heller ikke.

- De ældre får i dag ikke den behandling, som de har behov for, og det handler om at prioritere. Når man ser på, hvad kommunen ellers bruger penge på, så er der penge nok, siger Leif Hornshøj og nævner milliontilskud til Musikteatret og til andet kultur.

- Jeg oplever, at kommunen modarbejder friplejehjemmet, men det kommer ikke til at stoppe det, siger Leif Hornshøj, som håber, at det kan stå klar til indflytning i foråret 2021.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Meninger om Storå oversvømmer Dagbladets artikler

Debat: Dagbladet Holstebro-Struer har i ugerne op mod jul og umiddelbart her efter nytår haft en række artikler angående klimatilpasningsprojektet for Storå. Artiklerne har baseret sig på forskellige borgere og interessenters meninger om projektet, og hvordan det kan og bør løses. Det er klart – og godt - at der er interesse om et projekt af en sådan størrelse og også, at der er utålmodighed om, at det snart kommer – ikke mindst set i lyset af det meget våde forår og efterår. Og det har taget tid. Det gør den slags, for som det fremgår af artiklerne, så er der mange hensyn som lovgivningen kræver, der skal varetages ift natur, vandløbskvalitet, kulturarv og ikke mindst, hvordan man opnår den bedste beskyttelse af byen. Alt dette er undersøgt. Grundigt. For vi gør det ikke for sjov. EU har udpeget Holstebro Kommune og stillet krav om, at kommunen skal komme med en plan for håndteringen af de hyppige oversvømmelser op til og med en 100 års hændelse. Der ér truffet beslutning om, hvordan problematikkerne skal løses. Den løsning, som man er nået frem til, er én, som kan realiseres og den løsning, som samlet set tager bedst hensyn til alle de interesser, der er på spil, når én enkelt smal interesse ikke kan tilgodeses på bekostning af andre. Når der nu er så mange meninger om projektet, som er delt via artiklerne, så finder Holstebro Kommune, at der er nogle påstande og meninger om mulige løsninger, som ikke kan stå uimodsagt. Det drejer sig særligt om følgende: Påstand: Kommunen vil placere en altødelæggende dæmning i ådalen Fakta: I Holstebro Kommune er der mange kilometer ådal langs Storå, og dæmningen placeres netop ved siden af, hvor motorvejen skær Storådalen, sådan at der ikke påvirkes nye dele af ådalen. Dæmningen indpasses i landskabet med samme hældninger som ådalens sider og begrønnes som ådalen i øvrigt. Samtidig er det sikret, at både de vandlevende og landlevende dyr kan passere. Selve dæmningens ”fodaftryk” er 4-5 ha, men der er kun 0,5 ha særlig natur omfattet af §3 i naturbeskyttelsesloven, der hvor dæmningen placeres. Påstand: Man behøver ikke den ekstra dæmning, for Vandkraftsøen kan let tilbageholde over 2 mio. m3 Vand. Fakta: Der er behov for at opbevare 4,5 mio m3 vand, hvis byen skal beskyttes mod en 100 års hændelse. Dette er beregnet og modelleret med baggrund i Storås faktiske profil, vandføringsmålinger igennem mange år, officielle klimascenarier og kalibreret ift. de niveauer, oversvømmelserne har nået ved tidligere hændelser. Beregningen er foretaget i et avanceret og anerkendt modelleringsprogram. Selve vandkraftsøen kan ikke bringes til at opbevare 2 mio m3, uden det introducerer en væsentlig risiko for, at bundslammet ledes ud i Storå og risikerer at slå livet ihjel pga iltsvind. Den risiko vil vi ikke tage. Påstand: Der føres for lidt vand igennem Storå, og det er billigere at uddybe Storå fra vandkraftsøen til Storebro. Fakta: En uddybning af Storå fra Vandkraftsøen til Storebro vil væsentligt påvirke Storås miljøtilstand på det pågældende stræk og medføre en generel sænkning af grundvandsspejlet, som kan give sætningsskader på de ejendomme, som søges beskyttet med projektet. Desuden vil brinkerne langs Storå skulle sikres ved en uddybning. Nyligt indhentede priser på brinksikring andre steder i Storå indikerer, at de samlede omkostninger bare til dette vil være 25-30 mio kr og ikke 5-10 mio kr som påstået. Endeligt påstås det, at vandføringen er fastsat af hensyn til kolonihaverne, og at dette kan løses ved en dæmning langs åen. Hertil skal siges, at den fastsatte vandføring ikke er sket af hensyn til kolonihaverne, men af hensyn til boligområderne øst for Østerbrogade. Påstand: Regulering af åen vest for byen bidrager til at løse problemet Fakta:Det er undersøgt og dokumenteret, at åen skal graves en halv meter dybere i sin fulde bredde på en strækning på 3 kilometer fra Storebro og helt ud til, hvor Frøjk Bæk løber til Storå neden for Vald. Birn A/S for at opnå samme effekt som det vedtagne klimaprojekt. Det er lige som strækningen mellem Vandkraftsøen og Storebro et indgreb, som vil have betydelige konsekvenser for vandløbets opfyldelse af miljømålene og vil bestemt ikke være billigere at gennemføre eller vedligeholde efterfølgende. Desuden vil en permanent sænkning af grundvandsspejlet med væsentlig risiko for sætningsskader på ejendomme langs åen i midtbyen også være gældende her. Reguleringer eller oprensninger endnu længere mod vest end de 3 km, som er undersøgt, vil ud over alle de miljømæssige konsekvenser, der er forbundet med dette, have minimal betydning for vandføringsevnen i Holstebro by, der hvor oversvømmelserne rent faktisk er et problem. Endelig har det fra tid til anden indgået i debatten om projektet, hvorfor man ikke bare fjerner cykelstier, træer, der stikker ud i åen, og slår grøden oftere m.v. Hertil er svaret, at vi skal finde en løsning, som løser problemet op til en hundrede års hændelse, og derfor er det ikke de småting, som kan bidrage enkelte eller få centimeter, som er fokus her og nu. Men bare rolig. Niveauet, som Holstebro Kommune skal løse klimaudfordringen for, er hævet til at skulle omfatte op til 1000 års hændelser. Så i fremtiden skal der også kigges på alle de yderligere tiltag, som kan understøtte en klimasikring af byen. Alle fremtidige indgreb i relation til Storå vil derfor skulle tænkes ift. at sikre bedre vandføring, når det er muligt. Også det brinksikringsprojekt i midtbyen og vest for Nørrebrogade, som Byrådet har afsat midler til i 2022 til 2024. Se billeder og læs mere om projektet på www.holstebro.dk/slutmedvandkaos

TTH Herrer

Balling har fundet sin nye klub

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];