Annonce
Holstebro

Kommune fastholder: Nyt friplejehjem vil koste plejepladser

Skitse til det ny Alstrup Friplejehjem, som en initiativgruppe har store planer om. Men som kommunen siger vil lukke et tilsvarende antal kommunale plejepladser. Ill.: Atra Arkitekter
Tal fra kommunen viser, at hvis flere borgere kommer på et nyt friplejehjem, så vil det koste kommunen penge, fordi det er dyrere end pleje i eget hjem. Men initiativgruppe fortsætter kampen for et friplejehjem.

HOLSTEBRO: Det vil koste kommunen penge, hvis de borgere, der i dag står på venteliste til en plejebolig i stedet kom på et friplejehjem. Det viser tal, som kommunen har opgjort, efter avisen har bedt om aktindsigt i, hvor meget hjælp borgere på venteliste får.

Det er sket i forlængelse af, at initiativgruppen til et nyt friplejehjem har sagt, at kommunen vil spare penge, hvis der kom flere plejepladser. Og med henvisning til, at de skulle få så mange timers hjemmehjælp, at det er dyrere.

De 18 borgere, som bor i eget hjem koster i gennemsnit kommunen 4.414 kroner om ugen i pleje, mens en plads i plejebolig koster 7.280 kroner om ugen.

Dermed koster det kommunen ekstra 150.000 kroner om året for hver borger i gennemsnit, når de får plads i en plejebolig. Eller 2,7 millioner kroner om året.

Otte andre på venteliste har i forvejen en midlertidig plejebolig, og her vil udgiften være uændret.

- Tallene bekræfter, at kommunen ikke har økonomi til flere plejepladser. Så hvis der kommer et nyt friplejehjem næste år, og ældre her fra kommunen får plads, så vil vi blive tvunget til at lukke lige så mange kommunale plejeboliger, siger Jens Kristian Hedegaard (V), formand for social og sundhedsudvalget.

Dog vil antallet af ældre borgere stige de kommende år.

- Hvis der først kommer et friplejehjem om fem år, kan situationen være en anden, tilføjer han.

Tallene viser, at kun én borger på ventelisten i uge 35 er dyrere at passe i hjemmet end i en plejebolig, nemlig 1500 kroner ekstra. De to "billigste" på ventelisten koster kun 205 og 993 kroner om ugen i hjemmehjælp.

- Hvis der er borgere i eget hjem, som får flere timers pleje, end en plejbolig koster, vil de altid kunne få en plads i plejebolig, hvis de ønsker det, siger Jens Kristian Hedegaard (V).

Annonce

Bliver modarbejdet

Tallene er nye for Leif Hornshøj, som både er med i ældrerådet og i initiativgruppen for det nye friplejehjem.

- Det er kun godt, hvis kommunen har oppet sig, så der nu kun er 26 på venteliste, hvor der i en længere perioder har været over 40 på listen. Min opfattelse er, at kommunen gør alt for at få tallene ned og for at vise, at der ikke er behov for et friplejehjem, siger Leif Hornshøj.

- Det er trist, at kommunen har det forhold til ældre, at der skal være nogle på ventelisten. Der burde i stedet være et par ekstra pladser til ældre med et akut behov, mener Leif Hornshøj.

At kommunen fastholder, at et friplejehjem vil lukke kommunale plejepladser af økonomiske grunde, overrasker ham heller ikke.

- De ældre får i dag ikke den behandling, som de har behov for, og det handler om at prioritere. Når man ser på, hvad kommunen ellers bruger penge på, så er der penge nok, siger Leif Hornshøj og nævner milliontilskud til Musikteatret og til andet kultur.

- Jeg oplever, at kommunen modarbejder friplejehjemmet, men det kommer ikke til at stoppe det, siger Leif Hornshøj, som håber, at det kan stå klar til indflytning i foråret 2021.

Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce