Annonce
Danmark

Kommune beder private børnepassere overstrege ord på humoristisk plakat

Jette Hasselstrøm, der har en privat pasningsordning i Vester Nebel, mener, at man i dagplejeafdelingen i Kolding Kommune går i for små sko, når man indskærper, at private børnepassere ikke må have ordet "dagplejeren" stående på denne plakat, som flere børnepassere har hængende hjemme hos sig. Privatfoto
Kolding Kommune sendte tirsdag eftermiddag en mail ud til alle private pasningsordninger i Kolding og indskærpede, at de - sådan som nogle børnepassere har - ikke må have en plakat med ordet dagplejer hængende i deres hjem.

Kolding: En humoristisk plakat om børn og med ordet "Dagplejeren" stående allerøverst på plakaten hænger i hjemmene hos flere private børnepassere i Kolding Kommune.

Men det skal være slut, mener man hos Kolding Kommune, da en lovændring fra tidligere i år betyder, at dem, der står for de private pasningsordninger for 0-3-årige, ikke længere må kalde sig dagplejere. Det skriver JyskeVestkysten.

Derfor sendte kommunens konstituerede dagplejeleder tirsdag en mail ud til samtlige private børnepassere, hvor hun fortalte, at man i kommunen er blevet gjort opmærksom på, at nogle har dagpleje-plakaten hængende i deres hjem.

Men den går ikke, skrev hun og bad børnepasserne om at ændre overskriften på plakaten, der kan købes på adskillige butikker på internettet.

- Da I ikke må benævnes som dagplejer men privat pasningsordning, skal I ændre overskriften. Fx. har I den i en ramme, kan I evt. sætte ny tekst over "dagplejeren", skriver den konstituerede dagplejechef, Lise Lotte Damgaard, til de private børnepassere, som der er lidt over 50 af i Kolding Kommune.

Annonce

Privat pasning

  • Tidligere blev de private mennesker, der passer børn, blot kaldet private dagplejere, mens de kommunalt ansatte hed kommunale dagplejere.
  • I forbindelse med en lovændring hedder de private ordninger nu private pasningsordninger.
  • Kommunen godkender og fører tilsyn med de private pasningsordninger.

Fjerner den ikke

Privat børnepasser i Vester Nebel, Jette Hasselstrøm, er en af dem, der har plakaten hængende. Hun har fået den af nogle forældre, hvis barn hun har passet, og som skulle videre i børnehave.

- Da jeg fik mailen fra kommunen, tænkte jeg, at nu stopper I. Nu går I indenfor hos os, og så er vi ikke i det offentlige rum længere. Jeg synes, man går i for små sko. Skal vi så melde ud til forældrene, at vi ikke må have den plakat, vi har fået af dem, hængende, spørger Jette Hasselstrøm, der har passet børn i privat regi i lidt over ni år.

Hun fortæller, at hun ikke har tænkt sig at overskrive ordet "dagplejeren" på den plakat, hun kalder "skidesjov".

Har spurgt i ministeriet

Børnechef i Kolding Kommune, Merete Lund Westergaard, forklarer, at kommunale dagplejekonsulenter i foråret - i forlængelse af de nye regler om privat pasning, der blev indført ved årsskiftet - blev opmærksom på, at man i nogle private pasningsordninger havde dagpleje-plakaten hængende. De ansatte var i tvivl, om børnepasserne måtte have dem oppe, og i april henvendte man sig til børne- og socialministeriet for at spørge til sagen.

Herfra var svaret, at plakaten ikke måtte hænge i de rum i private pasningsordninger, hvor der foregår pasning, oplyser børnechefen. Og derfor var det, at den konstituerede dagplejechef tirsdag i denne uge sendte en mail om plakaten til samtlige private pasningsordninger.

Formanden for børne- og uddannelsesudvalget i Kolding Kommune, Kristina Jørgensen (DF), siger, at hun finder det "tåbeligt", at kommunens medarbejdere skal bruge tid på at tjekke, om de private passere har plakater med overskriften "dagplejeren" hængende.

Derfor vil hun på det næste møde i udvalget bede om de andre udvalgsmedlemmers opbakning til, at kommunen henvender sig til ministeriet og peger på de uhensigtsmæssigheder, der er i forbindelse med reglerne for de private pasningsordninger.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det var kun de pæne ord

I de seneste år har folketingspolitikerne fra mange partier nærmest stået i kø ved Høfde 42, hvor de har lovet, at der skulle ske noget, og de ville foreslå, der skulle mange penge af til oprensningen. På samtlige vælgermøder på Lemvigegnen op til det seneste folketingsvalg var der ikke et eneste parti, der ikke mente, der skulle sættes penge af, og det skulle være nu. Ikke mindst partier, som i dag er en del af regeringsgrundlaget, har været i offensiven for at fortælle, at her var de i front, og de ville arbejde for pengene til ikke blot Høfde 42, men alle generationsforureningerne i Danmark. Så kom finanslovforslaget. Og hvad indeholdt det? Ikke en krone til Høfde 42 endsige til andre af generationsforureningerne. Skuffende må man sige - ja, vel nærmest utroværdigt. Når man nu har fået magt til at gøre, som man har agt, så er det sølle, at man prioriterer anderledes, end hvad man har sagt, da det gjaldt om at skaffe stemmer til valget. Men det viser endnu en gang, at når det kommer til toppolitik på Christiansborg, så fylder det ikke meget, hvad der optager sindene i de dele af landet, der ligger langt væk fra Christiansborg. Derfor er man måske heller ikke så overrasket. Høfde 42-problematikken er flere gange tidligere sendt til hjørnespark, når der skulle findes penge - uanset de mange gyldne ord, der er blevet sagt på forhånd. Men måske troede man mere på det denne gang, fordi også Region Midtjylland havde taget teten og sat penge af til, at nu skal der ske noget, inden klimaudfordringerne gør, at depotet bliver oversvømmet med flere storme og stigende vandstand. Men heller ikke regionsrådsmedlemmerne kunne påvirke deres egne partiers topfolk til at prioritere det at få ryddet op. Og hvad lyder svaret så, når man spørger politikerne om, hvad der nu skal ske? Jo, de vil arbejde hårdt på, det kommer på næste års finanslov. Hvem er det lige, der vil tro på, at det så vil ske? Det kræver en ualmindelig stor optimisme.

Erhverv

Ny chef i spidsen for lokal bank

Annonce