Indland

Kommune afliver 100.000 fredelige bier nær skole

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
I den ene ende af Hundested arbejdes der for at tiltrække bier, mens der i den anden ende udryddes tusindvis.

Halsnæs Kommune har sprøjtet et fortov ved Hundestedskolen, som 100.000 bier havde indtaget.

Det skriver Frederiksborg Amts Avis onsdag.

I den ene ende af Hundested sår Halsnæs Kommune særlige blomster for at tiltrække bier og andre insekter.

I den anden ende af byen har kommunen gjort kort proces og udryddet omkring 100.000 bier.

En forælder havde på Facebook slået alarm over de mange tuer på vejen over for Hundested Skole. Tuerne viste sig at være bo for et kæmpe samfund af bier.

Ifølge eksperter, som kommunen har rådført sig med, er det formentlig buksebier.

Disse anses af eksperter som fredelige og stikker kun, hvis de provokeres stærkt. Nu er de udryddet.

- Jeg mener ikke, vi havde noget valg, siger Jeppe Schmidt, der er leder i Halsnæs Kommune, Trafik og Vej, til Frederiksborg Amts Avis.

Det giver Annette Bruun Jensen ikke kommunen medhold i. Hun er lektor i insekter og honningbiers sundhed på Biovidenskabeligt fakultet på Københavns Universet.

Annette Bruun Jensen mener, at kommunen burde have overvejet andre muligheder, før giftsprøjten blev taget i brug.

- Man kunne måske have lavet en anden strategi med at oplyse og berolige, siger Annette Bruun Jensen til avisen.

- For det er da interessant. Man kan jo ikke bare flytte dem, men måske kunne man spærre området af, så man ikke går der. Det er jo, mener jeg, værdifuldt og spændende og kunne måske endda bruges af skolen i undervisning.

Onsdag tager kommunen til genmæle på kritikken.

I en skriftlig kommentar på kommunens hjemmeside udtaler direktør i Halsnæs Kommune Martin B. Lindgreen, at man skal passe godt på bier, men også på de mennesker, som risikerer at blive stukket, hvis de træder eller falder på dem.

Han oplyser, at forvaltningen vurderede, om bierne kunne flyttes, men at det ikke kunne lade sig gøre med så mange bier, som gravede sig ned på et større jordstykke.

Ligeledes blev en afspærring overvejet, men det ville ifølge direktøren tvinge skolebørnene og andre forbipasserende ud på vejbanen.

Halsnæs Kommune har ikke viden om, at nogen er blevet stukket af de bier, som nu er udryddet.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro

Er du den nye millionær?

Sport

Mathiesen slutter som treer i Madrid

Søndag ifølge

Søndag ifølge chefredaktøren: Jeg får nok aldrig den sofa

Jeg har fundet ud af, at der findes sofaer, som har en sektion, der kan ændres og lægges ned ved tryk på en knap. Sådan en klap-ud-sag, der giver en perfekt og yderst egoistisk position til afslapning foran et afsnit af den foretrukne tv-serie. Eller til en lur. Det er lidt i familie med hæve-sænke-borde og elevationssenge. Fuld fokus på komforten. Fordi teknologien tillader det. Og fordi vi gerne vil indrette os bekvemt. Sådan en sofa skal jeg da have. Skal jeg ikke? Det spørgsmål vender vi tilbage til. Denne søndag har vi fokus på boligmarkedet i Nordvestjylland. Blandt andet fordi teknologien har givet os muligheden for at bringe informationer om markedet - og fordi vi har bestemt at gøre det til en fast del af vores søndagsudgivelse. Men mest fordi boligområdet har stor interesse hos læserne. Boligområdet er fyldt med historier. Der er de helt nære og menneskelige, hvor vi interesserer os for, hvem der er flyttet ind i huset lidt længere nede ad gaden. Der er inspirationen til, hvordan man kan indrette sit hjem. Og der er hele spørgsmålet om konjunkturer, rentesatser, låneomlægning og liggetider. Og for mig altså også spørgsmålet om den ene eller den anden sofa. Boligmarkedet er som et termometer, der konstant måler et lokalområdes temperatur og viser, om helbredet er i orden. Hvis markedet lider, og det er svært at sælge en ejendom, er det et åbenlyst tegn på problemer. Og er priserne i hidsig himmelfart, har det helt sikkert også konsekvenser for lokalområdet. Positive som negative. Vi beskæftiger os med lokaljournalistik, fordi det nære er og bliver det mest vedkommende. Og det bliver ikke mere nært end vores hjem. Et godt og trygt hjem - og måske endda gode naboer - er fundamentet i de flestes tilværelse. Og beslutningen om at skifte hjemmet ud er en af de største, vi træffer i vores liv. Ikke mindst, hvis man bevæger sig ind på ejendomsmarkedet, hvor valget af et hjem også bliver en stor, økonomisk beslutning. Her i området har priserne udviklet sig både positivt og negativt, siden finanskrisen viste os alle sammen, at også fast ejendom kan blive mindre værd med tiden. Nogle steder er priserne steget ret markant, mens det i yderområderne ligefrem går nedad. Nogle steder så alvorligt, at kun få tør købe hus der, og slet ingen tør låne penge ud til det. Jeg købte mit første hus for ti år siden. Det ligger i Ulfborg. I mit kvarter er vi ikke just begunstiget af stigende friværdier. Til gengæld kan vi glæde os over at bo billigt. Og vigtigere endnu - vi kan glæde os over at bo tæt på noget af Danmarks mest tillokkende natur og i et fredeligt lokalsamfund. Og sådan er det jo, når man vælger, hvor man skal bo. Man må prioritere. Det afhænger selvfølgelig af de økonomiske muligheder, men også af præferencer. Hvad vægter vi højest? Lige nu er trenden på landsplan, at vi vægter storbyer højere end noget andet. Måske fordi vi gerne vil være med på vognen, når priserne drøner opad og friværdien giver næring til store drømme. Men nok endnu mere fordi vi er bange for det modsatte: At ende med et usælgeligt hus i den forkerte del af landet - eller byen. Jeg har svært ved at forstå dem, der gerne vil bo i København eller Aarhus. Men de har helt sikkert også svært ved at forstå mig. I disse dage flyder mit hus med flyttekasser. Min kæreste, Camilla, er nemlig lige flyttet ind. Som tilflytter fra Aarhus ovenikøbet. Og jeg er sikker på, at hun ligesom jeg lige så godt kan vænne sig til at svare på spørgsmålet: Hvorfor i alverden bor du i Ulfborg? Mit svar er komfort. Det er bekvemt, og det er rart. Ligesom den dér sofa med de smarte funktioner. Men det svar får Camilla svært ved at gøre til sit. For i den eviggyldige parforholds-diskussion om hjemmets indretning har hun valgt en anden side: Hun er til æstetik frem for komfort. Og derfor har min nye sofa dystre udsigter.

Annonce