Annonce
Holstebro

Kommunalt: 77 nye byggegrunde på vej i Halgård

Der er 77 nye byggegrunde på vej i Halgård Vest, men de vil først være til salg i 2020 og 2021. Foto: Morten Stricker
Kommunen vil snart byggemodne den sidste del af Halgård Vest, hvor der bliver plads til 77 parcelhusgrunde og tre storparceller til tæt lavt byggeri.

Holstebro: Der er fortsæt pæn gang i husbyggeriet i Holstebro Kommune, og snart går kommunen i gang med at byggemodne flere byggegrunde i Halgård Vest.

Ifølge den plan, som er på vej til byrådet, vil der blive byggemodnet 35 parcelhuse i 2020 samt en storparcel til række- eller kædehuse.

Det vil være 4. etape ved Halgård, mens 5. etape vil blive gennemført og sat til salg i 2021, og med plads til 42 parcelhuse og to storparceller.

Der skal etableres 2500 meter nye boligveje, og desuden skal der etableres støjvolde ud mod Herningvej. De to sidste etaper ligger nemlig nærmere Herningvej i forhold til de byggegrunde, der hidtil har været til salg og er blevet bebygget ved Halgård. Byggemodningen forventes samlet at koste cirka 33 millioner kroner - og dertil kommer købspris for jorden.

Der er endnu ikke fastlagt priser på grunde i de nye udstykninger.

I dag har kommunen fortsat 22 byggegrunde til salg i Halgård - og heraf er de fire reserveret af interesserede købere. I Halgård ligger priserne omkring 600.000 kroner for de fleste byggegrunde - dog er enkelte noget dyrere.

I Halgård har kommunen haft et stabilt grundsalg, mens det går lidt mere trægt i Alstrup, hvor kommunen har cirka 60 byggegrunde til salg til priser omkring 800.000 kroner.

Der er også private byggegrunde til salg på Tingager Enge samt i en udstykning i Hornshøj Øst, som dog endnu ikke er byggemodnet.

Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro

De første nordvestjyske reaktioner på V-formandsskifte: Inger er det rette valg

Kultur

Ausumgaard dropper forårsmarkedet

Læserbrev

Budget. Besparelser gør helhedsplan til varm luft

Debat: Kære folkevalgte I disse dage forhandles budgettet for næste år. Forud - ganske kort forud - for budgetseminaret offentliggøres det, at der alene i 2020 skal spares 845.000 på den stort opslåede og højt priste Helhedsplan. En Helhedsplan, som fra begyndelsen har været fyldt med store visioner for de rammer, vores børn og unge skal vokse op i, men først meget sent i forløbet er blevet konkret på, hvor pengene skal findes. Og trods den lange ventetid, hvor man ellers kunne forvente, der også havde været tid til både mellem- og omregninger, ender man med en forkert beregning. Samlet for årene 2020-2023 har man regnet næsten 1,7 millioner kroner forkert, og har derfor indstillet til at spare henholdsvis 845.000 kroner, 571.000 kroner, 179.000 kroner og 79.000 kroner om året, angiveligt alt sammen ved at undlade at gennemføre den påtænkte og stærkt tiltrængte opnormering i dagtilbudene. Man mistænker, at pressen først sent er informeret som et forsøg på at mildne opstandelsen. Ej heller et ekstraordinært FRU-møde er der blevet indkaldt til. Peter Vestergaard har ellers i et svar i anden sammenhæng til vores forældrebestyrelse for mindre end et halvt år siden udtrykt stor glæde over disse møder, "hvor vi kan drøfte de udfordringer, vi står i". Hvis en regnefejl, som betyder, at alle planer om øget normering i dagtilbuddene slettes med et pennestrøg, ikke er en udfordring, så ved vi ikke, hvad det er. Ja, I har travlt. Ja, måske har I først lige regnet rigtigt. Og nej, der er ikke mange, som jubler af begejstring, når de indkaldes til et møde i ulvetimen med dags varsel. Men det kan på ingen måde retfærdiggøre, at man indstiller til at droppe planerne om at øge normeringen i én af de dårligst normerede kommuner i landet uden først at informere og inddrage forældrebestyrelserne. Det er useriøst at slå ud med armene og invitere "Gud og hvermand" til det ene arrangement efter det andet i jagten på den perfekte Helhedsplan, for derefter at nedjustere den uden at informere nogen som helst. Igen og igen fremhæves det, at høj kvalitet i dagtilbuddene er noget af det vigtigste for et barns udvikling til en sund og levedygtig voksen. God normering kan ikke stå alene som virkemiddel til at opnå god kvalitet - men dårlig normering kan tage livet af selv intentionerne om kvalitet. At droppe at øge normeringen betyder, at kompetent pædagogisk personale fortsat skal "klare det mest presserende", "få puslespillet til at gå op", "få enderne til at mødes" og "slukke ildebrande" i stedet for at bruge deres kompetencer til at skabe høj kvalitet. Helhedsplanen bliver til varm luft, hvis den ene tredjedel - den første og vigtigste for resten af livet - bliver nedprioriteret. Vi henstiller til, at man i budgetforhandlingerne for 2020 kigger én gang til på mulighederne for at finde 845.000 kroner et andet sted end på normeringer i dagtilbuddene. Måske et andet sted i Helhedsplanen, måske ved tilbagevenden til, at den enkelte institution selv fastsætter åbningstiderne, måske på den kommunale kistebund. At sætte al sin lid til regeringens løfte om minimumsnormeringer er ikke godt nok, vi har tidligere set regeringer med store løfter og små resultater. Vi ved ikke, hvor pengene skal findes. Det har vi valgt jer til at vide. Vi håber, I kan leve op til den tillid, I bliver vist, og de store visioner, I med Helhedsplanen har lagt frem.

Annonce